Hvorfor må biskopper og præster ikke ytre sig om politiske spørgsmål?

Det er meget tankevækkende, at politikere, som ellers går ind for ytringsfriheden som en grundværdi i et demokratisk samfund, igen og igen giver udtryk for, at biskopper og præster ikke burde ytre sig om politiske forhold. Senest med baggrund i, at biskop Marianne Christiansen i et læserbrev i Jyllands-Posten med henvisning til den kristne næstekærlighedsbud kritiserede den politiske beslutning om i praksis af adskille børn af syriske flygtninge fra deres forældre.

Til det siger bl.a. Venstres Jakob Engell-Schmidt i en artikel i Kristeligt Dagblad, at ”Det skal en biskop slet ikke udtale sig om, ligesom vi her på Borgen ikke skal blande os i Marianne Christiansens måde at drive Haderslev stift på. Kirken skal ikke have nogen form for politisk ordfører, og derfor skal landets gejstlige afstå fra at kommentere politiske emner. Samtidig vil det koste samfundet betydelige milliardbeløb, hvis flygtningestrømmen fortsætter i det omfang, der foregår i øjeblikket”.

Her er det helt tydeligt politikeren Engell-Schmidt (”vi herpå Borgen”), der taler til biskoppen. Men hvordan hænger det sammen, at en politiker forsøger at lukke munden på en borger, der kritiserer politikernes beslutninger. Alle borgere – uanset om de er skolelærere, renovationsarbejdere eller biskopper og præster – har vel ikke bar lov til, men må opmuntres til til, at ytre sig om politiske spørgsmål og dermed deltage i den demokratiske samtale, hver især ud fra det udsigtspunkt, som deres placering i samfundet giver dem. Ikke sådan at forstå, at nogen biskop eller præst udtaler sig på folkekirkens vegne, men på egne vegne som biskop eller præst, lige som en forfatter eller en flymekaniker udtaler sig som hhv forfatter og flymekaniker. Og det er meget muligt, at en forfatter en flymekaniker har andre indsigter og erfaringer at tale ud fra end en biskop og en præst, og omvendt.Derfor er det ikke irrelevant eller upassende, at en biskop underskriver sit læserbrev om flygtningepolitik med, at hun er biskop. Set ud fra et politisk synspunkt giver det derimod absolut ingen mening at forsøge at lukke munden biskopper og præster, når det gælder politiske spørgsmål.

Medmindre man har den forståelse, at i en statskirke skal statens ansatte biskopper og præster begrænse sig til de opgaver, som staten eller samfundet har sat dem til at udføre, og at det er i konflikt med den opgave staten eller samfundet har ansat dem til. ”De er ansvarlige for udbredelsen af Guds ord, og det sker bedst fra prædikestolen i deres respektive kirker. De folkevalgte på Christiansborg er til gengæld ansvarlige for at få det danske samfund til at fungere så godt som muligt. Og det gør vi bedst uden kirkelig indblanding.”

Hvis Engell-Schmidt er medlem af folkekirken, lige som 78% af befolkningen er, så kunne han imidlertid også argumentere kirkeligt for, at kirke og politik skal holdes helt adskilt, fordi de ikke har noget med hinanden at gøre – og den debat foregår naturligvis til stadighed i kirken, nemlig om skæringsfeltet mellem etik/menneskesyn og politik – men det gør han tilsyneladende ikke. Som medlem af folkekirken skulle imidlertid han være noget så hjerteligt velkommen til at deltage i denne kirkelige debat, hvor meningerne vitterligt er delte.

Selvom det kunne lyde logisk, at lige som politikere ikke skal blande sig i kirkens forhold, så skal kirkens biskopper og gejstlige heller ikke blande sig i politikernes forhold, så holder logikken bare ikke. Alle medlemmer af kirken, inklusive biskopper og gejstlige, har en ret – og demokratisk set også en moralsk pligt – til at blande sig i politik, fordi de er borgere i et demokratisk samfund, men politikerne har principielt set hverken en ret eller pligt til at blande sig i kirkens forhold, fordi det kunne indebære et brud på den universelt anerkendte religionsfrihed.

Og så må det tilføjes, at i den nuværende danske kirke-stat model, har staten fastholdt sin ret til at blande sig i alle kirkens forhold, i og med at vi har en politisk styret folkekirke. Og det er måske på den baggrund, Engell-Schmidt blander sig i kirkens forhold ved at forsøge at lukke munde på biskopper og præster, så de ikke blander sig i politik.

Christiansfeld, tirsdag, den 21. oktober 2014
Mogens S. Mogensen

  1. #1 by chrisjomarhach on 5. november 2014 - 22:58

    Det var glædeligt for mig at læse.Tænk, hvis præster i det daværende DDR ikke også have været politiske mennesker! Murens fald havde nok udviklet sig anderledes uden en kirke, som handlede politisk bevidst.

Skriv en kommentar