Optimisme eller pessimisme mht. udviklingen i Saudi Arabien?

I juli indbød Saudi Arabiens kong Abdullah til en international dialogkonference for repræsentanter for islam, kristendom og mange andre religioner.  Det er af deltagere i konferencen og andre blevet tolket som et afgørende nybrud i Saudi Arabien, på linje med pave Johs. den 23.´s Andet Vatikanerkoncil , som i 1960’erne blev indledning til en åbning af den katolske kirke i forhold til den moderne verden og andre kirker, og Gorbatjovs perestrojka, som i 1980’erne førte til afviklingen af det kommunistiske system i Sovjetunionen og den kolde krigs afslutning.

Saudi Arabien repræsenterer den mest konservative for ikke at sige ekstremistiske tolkning af islam (wahhabismen), og er et land stort set uden nogen religionsfrihed, hverken for ikke-wahhabi muslimer eller for kristne eller tilhængere af andre religioner. Det ville være fantastisk, om kong Abdullahs dialog-initiativ var begyndelsen til afviklingen af det voldsomt undertrykkende politiske og religiøse system i Saudi Arabien, som pga. sin olierigdom har været i stand til at påvirke muslimer i andre dele af verden med sin tolkning af islam.

I dag havde jeg mulighed for på et seminar i København at blive klogere på dette spørgsmål, da jeg fik mulighed for at lytte til en række personer med et langt mere indgående kendskab til Saudi Arabien end jeg og andre almindelige danskere har.

Hvad taler til fordel for, at der er ved at ske et afgørende nybrud i Saudi Arabien?  
For det første spillede muslimske lærde fra arabiske lande (inkl. Saudi Arabien) en afgørende rolle for udarbejdelsen af ”A  Common Word”, som de fleste kirker opfatter som en udrakt hånd fra muslimer til kristne om dialog og samarbejde. For det andet indkaldte kong Abdullah muslimske ledere fra hele verden og fra forskellige islamiske traditioner til en konference i Mekka i juni i år. Konferencen var ikke kun en intra-muslimsk dialogkonference, men formålet var også at nå til enighed om en fælles holdning til dialog med kristne og tilhængere af andre religioner.  For det tredje var det også kong Abdullah, som tog initiativ til ”World Conference on Dialogue” i Madrid, hvor over 400 repræsentanter for en lang række religioner fra alle kontinenter var samlet. Deltagere oplevede på konferencen en meget positiv stemning, som lovede godt for det videre samarbejde.

Hvad taler til for del for, at der ikke er ved at ske et afgørende nybrud i Saudi Arabien? For det første har der også flere gange tidligere i Saudi Arabien været talt om reformer, uden at det har ændret de faktiske politiske og religiøse forhold i landet. For det andet har der i flere år været holdt en række nationale dialog-møder mellem forskellige religiøse grupper, men det har stort set ikke ført til forbedrede forhold for religiøse (muslimske og ikke-muslimske) minoriteter. For det tredje kan Kong Abdullahs dialoginitiativer tolkes – ikke som en bevægelse i retning af større frihed i Saudi Arabien, men snarere – som kongens forsøg på at styrke sin politiske position nationalt, regionalt og internationalt. Nationalt kan kong Abdullah bruge dialoginitiativerne til at vise, at han er en sand forsvarer for islam, da man i sådanne dialoger bl.a. tager spørgsmålet om beskyttelsen af religiøse symboler (som fx Muhammed) op. Regionalt kan kong Abdullah bruge dialoginitiativerne til at styrke Saudi Arabiens lederskab i Mellemøsten – i konkurrence med Iran. Internationalt kan dialoginitiativerne – efter 9-11, hvor det kom frem, at de fleste af terroristerne var fra Saudi Arabien – være med til at forbedre Saudi Arabiens image.

Hvad bliver så konklusionen mht. udviklingen i Saudi Arabien? Jeg håber af hele mit hjerte, at optimisterne får ret, og hvis vi kan gøre noget for at de får ret, så må vi det. Men jeg må desværre indrømme, at pessimisterne står med de stærkeste argumenter.

At undertrykkere som kong Abdullah nok ikke er stærkt motiverede til at risikere deres økonomiske og politiske magt gennem religiøse og politiske reformer, betyder ikke, at vi ikke skal tage imod indbydelser til dialog med dem, men endnu vigtigere er det at indgå i dialog med og dermed være med til at styrke de kræfter i Mellemøsten og andre steder, som arbejder på tolkninger af islam, som ligger langt fra den kong Abdullahs wahhabisme i Saudi Arabien, men som forhåbentlig også en gang kan føre til de nødvendige ændringer i Saudi Arabien.

København, torsdag, den 23. Oktober 2008
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercultural.dk

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: