Thi kendes for ret!

Tryllekunstnere, taskespillere og illusionister er mennesker, som mestrer den kunst at underholde deres publikum ved gennem manipulation af publikums sanser og virkelighedsopfattelse at skabe illusioner hos publikum.

I retssalene ville det være skæbnesvangert, hvis det lykkedes anklagere og forsvarere at manipulere med dommernes sanser og virkelighedsopfattelse, men danskere dommere er heldigvis kendt for en sådan grad af intelligens og soberhed, at kunsterne preller af på dem.

I politik oplever man derimod ikke så sjældent begavede politikere, som i enkelte sager langt hen ad vejen lykkes med at fremme deres dagsorden ved anvendelse af samme kunster, som tryllekunstnere, taskenspillere og illusionister benytter sig af. På det sidste har politikere endda inddraget dommere i deres illusionsnumre.

I foråret forsøgte Dansk Folkeparti – ikke uden et vist held – gennem en annoncekampagne at bibringe befolkningen den illusion, at vi kunne risikere i danske retssale at blive dømt af en dommer iklædt burka. Når en tryllekunstner får os til at tro på en illusion, så handler vi, som om illusionen var en virkelighed, og træffer for eksempel nogle forkerte valg. Det skete også i forbindelse med Dansk Folkepartis illusionsnummer.

For nylig har vor nyslåede justitsminister Brian Mikkelsen forsøgt sig med lignende kunster. ”Man kan komme i en situation, hvor dommeren siger: ”Thi kendes for ret, Allah er stor”, udtaler den politiker, som er den øverste politiske ansvarlige for vor retsstat. Med afsæt i den tillid, som danskere normalt har til en justitsministers ædruelighed og sanddruhed, maner Mikkelsen billedet og lyden frem af en muslimsk dommer, som krydrer sin domsafsigelse med en muslimsk trosbekendelse. Men som den politiske tryllekunstner, han her opfører sig som, nøjes han ikke med at fremmane problemet, altså en illusion uden noget hold i virkeligheden; nej, han viser handlekraft ved straks at komme med et lovforslag, som løser problemet, dvs. han maner illusionen i jorden igen.

Tryllekunstnere, taskespillere og illusionister har – hvis de er dygtige nok – stor underholdningsværdi, og derfor belønner vi dem ofte med klapsalver og lovord. De lovord, som bør lyde i forbindelse med justitsministerens illusionsnummer, er: ”Thi kendes for ret: Brian er stor!”

Christiansfeld, torsdag, den 13. November 2008
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercultural.dk .

Advertisements
  1. #1 by Themistokles on 21. november 2008 - 23:18

    Jeg mener, at Deres artikel er en del af illusionismen.
    I “Religion” er der et indlæg af en kvindelig muslim, der sammenligner tørlædeforbud for dommere, med brystholderforbud og skriver om mandlige “kikkere” på hendes hår samt mener, at hendes blufærdighed bliver krænket, hvis hun skal smide tørklædet.
    Alt dette ligger så langt fra dansk tankegang, at man kan føle sig bekymret over, om en sådan person er i stand til at tænke og dømme neutralt.
    Nu har jeg kun brugt dette indlæg som eksempel, men der er mange andre.
    Brian M. kunne i sin lovtekst for tørklædeforbud for dommere bruge overskriften:”På given foranledning”.
    Derfor er det en illusion, hvis man vil fortælle folk, at sagen er ganske uaktuel.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 22. november 2008 - 23:37

    Kære Themistokles
    Der er naturligvis muslimer, som kan finde på at sige det ene eller det andet. Det anfægter jeg ikke. Den illusion, som jeg mener Brian Mikkelsen, maner frem, er, at det er sandsynligt, at en dommer (med muslimsk baggrund) vil finde på at optræde i en retssal og sige “Thi kendes for ret. Gud er stor”. Hvis enhver muslim kunne gå lige ind fra gade og sætter sig i dommersædet, så kunne man argumentere for, at det kunne ske. Men med den uddannelse, screening og supervision, der er af danske dommere, så er og bliver Brian Mikkelsens udsagn – efter min mening – en illusion. Men en illusion/et problem, som man med stor politisk handlekraft igen maner i jorden/løser.
    Venlig hilsen
    Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: