Fra (demokratisk) vid og sans

Islamistisk terror er en fare for den demokratiske retsstat. Hvis terroristerne får magt som de har agt, vil det demokratiske samfund blive afløst af et kalifat. og shari’ah lov vil erstatte grundloven og andre love. Der er imidlertid ikke noget som helst, der tyder på, at det vil lykkes terrorister, hverken i Danmark eller andre vestlige lande, at gennemføre deres forehavende.

Og så alligevel. Formålet med enhver form for terror er – som selve ordet antyder – at sprede skræk og rædsel i befolkningen. Meget tyder på, at truslen fra islamistisk terror i disse år er ved at drive danskere fra vid og sans. I deres hektiske bestræbelser for efter terrorangrebet i USA i 2001 at beskytte vort demokratiske danske retssamfund mod terroristerne er politikere – uden måske at være klar over det – i fuld gang med at underminere de demokratiske værdier og retspolitiske principper, som de hævder at kæmpe for.

Når domstolene fælder domme, som visse politikere ikke er enige i, så er disse politikere tilsyneladende parat til at ofre det demokratiske grundprincip om magtens tredeling. De vil ikke nøjes med i folketinget at give love og så overlade det til uafhængige domstole at fortolke og fælde dom på grundlag af disse love, men tillader sig den udemokratiske frækhed at lægge pres på domstolene for at få dem til at makke ret.

I et retssamfund er enhver borger uskyldig, indtil han ved en domstol er fundet skyldig, og derfor kan ingen borger uden lov og dom holdes fænglset i mere end 24 timer. Men i terrorrelaterede sager arbejder visse politikere for tiden på, at mennesker, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) mistænker for at planlægge terrorhandlinger, uden tidsbegrænsning kan holdes fængslet eller indespærret uden lov og dom.

Ytringsfriheden er – som vi blev mindet om under Muhammed-krisen – helt grundlæggende for ethvert demokratisk samfund. Men når en tidligere PET chef benytter sin grundlovssikrede ret til at ytre sin kritik af den måde politikere og regering reagerer på over for terrortruslen, så beder politikere justitsministeren om at pudse politiet på ham.

En demokratisk grundværdi er samtalen, dialogen, netop mellem menesker, som ikke på forhånd er enige. Men når integrationsministeren planlægger tiltag for at komme i diaog med radikale muslimer, islamister, råber en lang række politikere op og forsøger at forhindre at der føres samtaler med muslimer, hvis holdninger de ikke kan godtage.

Nogle vil sikkert indvende, at det blot er nogle små nødvendige undtagelser fra vore demokratiske værdier og retspolitiske principper, men selv tilsyneladende uskyldige revner i et fundament kan få katastrofale konsekvenser for hele bygningen. Lige nu er det muslimer mistænkt for terror, som fratages rettigheder? Hvem er det, som det næste gang bliver nødvendigt at særbehandle.

Da nazisterne kom efter kommunisterne, sagde jeg ingenting, jeg var jo ikke kommunist. Da de spærrede socialdemokraterne inde, sagde jeg ingenting, jeg var jo ikke socialdemokrat. Da de kom efter fagforeningsfolkene, protesterede jeg ikke, jeg stod jo ikke i fagforening. Da de hentede jøderne, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ingen tilbage til at protestere.

Christiansfeld, lørdag, den 22. November 2008  Mogens S. Mogensen
www.intercultural.dk

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: