Det åndelige livs discipliner – ifl. Richard Foster

Gennem årene har jeg samlet mange reolmeter bøger. I mit overordnede mentale arkivsystem er bøgerne opdelt i fire kategorier. Der er de bøger, som jeg har læst eller skimmet, men som ikke er værd at samle på; de er – om ikke på bålet så dog – på vej til lossepladsen. De fleste bøger har jeg læst med udbytte, men kun en enkelt gang; de bliver stående for det tilfælde, at jeg skulle få brug for at kigge i dem igen eller låne dem til en anden. Så er der – må jeg bekende – nogle bøger, som jeg endnu ikke har læst, måske fordi de ikke har lokket mig stærkt nok, men de bliver stående i håbet om, at jeg engang får tid til og udbytte af at læse dem. Endelig er der en lille eksklusiv gruppe af bøger, som jeg ikke bare har læst en enkelt gang, men flere gange, og har streget under og føjet noter til i. Jeg låner dem meget nødigt ud, for jeg kan når som helst få brug for at vende tilbage til dem.

En af disse bøger er Richard Fosters 30 år gamle bog, ”Celebration of Discipline. The Path to Spiritual Growth”. I en tid, hvor der tales meget om spiritualitet både inden for og uden for kirken, har Foster noget helt centralt at bidrage med. I bogens første kapitel taler han om, at retfærdighed er gave fra Gud. Både den objektive retfærdighed, som vi kalder retfærdiggørelse, og den subjektive retfærdighed, som vi kalder helliggørelse, er af nåde, altså gaver fra Gud, og føjer han til, Bibelen drager ikke det skarpe skel mellem de to, som teologer har fået for vane at gøre.

Paulus (og Bibelen i det hele taget) er – i modsætning til mange moderne selvudviklingsprogrammer – overbevist om, at vi ikke kan løse vore grundlæggende personlige problemer ved egen kraft. Kun Gud kan hele os, forvandle os og helliggøre os. Den nærliggende fromme konklusion ville så være, at når vi ikke kan gøre det i egen kraft, men når kun Gud kan gøre det, så må vi bare lade stå til og vente på Gud.

Foster lader sig imidlertid ikke fange i dette dilemma mellem menneskelige anstrengelser og en from laden stå til. Gud har givet os ”det åndelige livs discipliner”, som midler til at modtage hans nåde. Foster nævner her de såkaldte ”indre” discipliner som meditation, bøn, faste og studium, de såkaldt ”ydre” discipliner som enkelhed, ensomhed, underordning og tjeneste, og de såkaldte ”kollektive” discipliner som bekendelse, tilbedelse (gudstjeneste), vejledning og fest (celebration). Han kalder disse discipliner for klassiske, fordi de er centrale for erfaret kristendom, og fordi de har spillet en afgørende rolle op igennem kirkehistorien.

Disse discipliner tillader os at placere os foran Gud, så han kan komme til at forvandle os. Foster henviser til Gal 6,8: ”Den der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden”. En landmand kan ikke ved egen kraft på kornet til at gro og bære mange fold. Hvad han kan gøre, er at lægge sæden i jorden, og så overlade den til naturens kræfter, der sikrer at kornet vokser op. Det åndelig livs discipliner er – ifl. Foster – Guds måde at få os ned i jorden på.  De anbringer os der, hvor han kan arbejde i os og forvandle os. I sig selv kan disse discipliner ikke udrette nogetsomhelst, men de kan placere os der, hvor noget kan ske. Disse discipliner er Guds nådemidler, som han har givet os for at føre os derhen, hvor han kan komme til at velsigne os.

Her lægger Foster sig i kølvandet på den tyske lutherske teolog Dietrich Bonhoeffer, når han i bogen ”Efterfølgelse” taler om den ”dyre nåde”. Guds nåde er fri eller gratis, men den er ikke billig. Den billige nåde er – i modsætning til den dyre nåde – nåde uden discipelskab. At være disciple af Jesus indebærer bl.a. at vi af ham lærer det åndelig livs discipliner, som fx når disciplene i Luk 11,1 siger til Jesus, ”Herre, lær os at bede”.

Måske er et af problemerne i vor lutherske tradition mht. at give plads til det åndelige livs discipliner, at vi pga. reformationstidens nødvendige opgør med katolsk gerningsretfærdighed i praksis er kommet til at spille den objektive retfærdighed (retfærdiggørelsen) ud mod den subjektive retfærdighed (helliggørelsen). Er en af grundene til, at åndeligt søgende mennesker i dag ofte har svært ved at finde sig til rette i folkekirken, at de oplever kristendommen overvejende som ”a system of belief” og i langt mindre grad som ”a way of life”?

Christiansfeld, onsdag, den 29. April 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: