Forstår vi det, vi læser – i gudstjenesten?

I Apostlenes Gerninger kap. 8 læser vi om apostelen Filip, som Gud sendte af sted til vejen fra Jerusalem til Gaza. Der mødte han en etiopisk hofmand, som havde været i Jerusalem for at tilbede Gud. Da Filip kom op på siden af hofmandens vogn, kunne han høre, at han sad og læste en passage fra profeten Esajas kap. 53: ”Som et får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det klippes, således åbnede han ikke sin mund. I fornedrelsen blev hans dom taget bort. Hvem kan fortælle om hans slægt? For hans liv blev taget bort fra jorden.”  Filip spurgte ham, ”Forstår du også det, du læser?”  Uden nogen forklaring er det bestemt en meget vanskelig tekst at forstå, og derfor kan det ikke undre, at hofmanden svarede. »Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?«

Jeg glædede mig, da man for nogle år siden i de fleste kirker indførte ordningen med læsning fra det gamle testamente. Det gamle og det nye testamente er ikke først og fremmest beregnet på at blive læst af individer hver for sig, sådan som vi i hver vort studerekammer sidder og læser bøger i dag. Bibelens rum er først og fremmest det kristne fællesskab, hvis centrum er gudstjenesten. Det er først og fremmest  i denne liturgiske sammenhæng, med dåb og nadver, med bøn og lovsang, at Bibelen kommer til sin ret. Det er i denne troens sammenhæng at vi sammen kan forstå Bibelen.

Desværre er jeg imidlertid alvorligt bange for, at vi er mange ”etiopiske hofmænd”, som søndag efter søndag ikke nødvendigvis forstår det, vi læser (og hører), når det gælder især de gammeltestamentlige læsninger, men undertiden også de nytestamentlige episteltekster. Guds Ord bliver læst op, så vidt så godt. Men mange af disse tekster kan vanskeligt forstås, hvis ikke man i forvejen kender tekstens kontekst og den del af bibelhistorien, som den hører hjemme i. Det gjorde flertallet af kirkegængere måske for 50 år siden, da alle fik en grundig indføring i bibelhistorien og i kristentro i det hele taget, men i dag, hvor det mange steder mildest talt står sløjt til med den kristelige børnelærdom, kunne nogle af teksterne nok lige så godt have været læst op på arabisk, uden at det i praksis ville have reduceret udbyttet  hos en del af tilhørerne væsentligt.

Hvor er den Filip som springer til og forklarer, hvad teksten handler om, så vi som kirkegængere får hjælp til at forstå, hvad vi læser og hører? Hvis vi vil fastholde især de gammeltestamentlige tekster i gudstjenesten, og det synes jeg bestemt, at vi skal, så må der gives en introduktion og forklaring til den tekst, som vi læser og hører.

Christiansfeld, Trinitatis søndag, den 7. juni 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: