Markion og Nørager – og 'en Gud, der er, som vi vil'?

Prodekanen ved det teologiske fakultet på Århus Universitet, religionsfilosoffen Troels Nørager, har i sin seneste bog, ‘Taking Leave of Abraham – An Essay on Religion and Democracy’, argumenteret for, at vi som kristne må tage afsked med Abraham og hele gudstroen fra Det Gamle Testamente. Nørager mener ikke, at man kan forene den primitive ørkengud, som han finder i dele af Det Gamle Testamente, med den Gud, som Jesus kalder sin himmelske fader. Dertil kommer, at den Gud, som forkyndes bl.a. gennem historien om Abraham, som Gud beder om at ofre sin søn Isak, ikke passer til et moderne demokratisk og pluralistisk samfund, men kan føre til alskens dårligdom såsom fundamentalisme og terrorisme.

Nøragers bog er ny, men det er hans synspunkter egentlig slet ikke. Markion, som døde omkring år 160 fremførte allerede den gang synspunkter, som minder om Nøragers. Også Markion hævdede at Det Gamle Testamentes Gud ikke kunne være Jesu Kristi fader og de kristnes gud, da Det Gamle Testamentes Gud var en ond og tåbelig Gud. Nørager er indtil videre meget beskeden i sine krav om udrensning i den bibelske kanon, men Markion gik langt videre og forkastede hele Det Gamle Testamente, lige som han også rensede Det Nye Testamente for jødiske referencer, og endte med en skriftsamling bestående af 10 af Paulus’ breve samt en renset udgave af Lukas-evangeliet.

Markion fik – måske netop på grund af sine gnostisk inspirerede kætterier – stor betydning for kirkens udvikling, nemlig i forbindelse med fastlæggelse af den kristne kirkes kanon – altså de anerkendte hellige skrifter. Egentlig skulle vi nok være Nørager meget taknemlig fordi han ud fra sin absolutisering af den moderne kulturs normer – udfordrer den kristne kirke til at gennemtænke dens forståelse af skriften og af Gud igen.

Efter den seneste tids heftige debat, om jøders, kristnes og muslimers forskellige gudsforestillinger i sidste ende refererer til den samme Gud, eller der er tale om forskellige guder, hjælper Nørager os nu videre til at drøfte, om det overhovedet er den samme Gud, vi møder i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. D teologi betyder læren om Gud, må man medgive Nørager, at han – på linje med Markion før ham – rejser et centralt teologisk spørgsmål.

For mange år siden læste jeg et digt – vistnok af Piet Hein – som kan være med til at stimulere vore overvejelser om dette spørgsmål:

Vi vælger så rart demokratisk
en Gud der er, som vi vil.
Så gør det jo ikke så meget,
om han er den Gud, der er til.

Christiansfeld, mandag, den 8. Juni 2009
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ricardt Riis on 8. juni 2009 - 23:15

    Kære Mogens Mogensen!

    Har du læst bogen? Det tyder én af dine bemærkninger på. Nemlig dèr, hvor du skriver, at Nørager argumenterer for, at vi som kristne ”må tage afsked med Abraham og hele gudstroen fra det gamle testamente”. Skriver han virkelig det? Det fremgik ellers ikke særlig tydeligt af interview’et i sin tid med ham i Kristeligt Dagblad.

    Hvis det er tilfældet, er det naturligvis rimeligt at sammenligne Nørager med Markion. Men man må dog sige, at både Markion og Nørager har et ret kendt fortilfælde, nemlig en vis tømrersøn fra Nazareth. Jeg har på min blog ”Ud med Abraham?” samlet nogle af Jesu kritikpunkter mod det gamle testamente. Faktisk mener jeg, man må læse det gamle testamente gennem Jesu briller, dvs. med samme kritiske blik som han har.

    Min hovedanke mod fortællingen om Abrahams ofring af Isak er, at den afbilder en blind lydighed, hvor Jesus ønsker, at den kristne skal adlyde forstående.

    Og hvis vi læser det gamle testamente gennem Jesu forståelse af sagen, så bliver der IKKE tale om, at vi danner os et tilfældigt gudsbillede ud fra, hvad vi selv synes, á la Piet Heins digt, som i øvrigt er meget sjovt.

    Venlig hilsen
    Ricardt Riis.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 9. juni 2009 - 07:03

    Jeg har ikke læst boge, men bygger på de artikler, hvor Kristeligt Dagblad interviewer forfatteren. Et af de udsagn, som får mig til at drage sammenligningen med Markion, er fra artiklen i går: “Spørgsmålet er, om man kan forene den primitive ørkengud, vi har i dele af Det Gamle Testamente, og så den Gud, som lJesus kalder sin himmelske far…”. Et andet argument for at sammenligne de to, er ønsket om at “rense ud” i bibelen, men som jeg gør opmærksom på, så går Markion jo langt videre i sin udrensning af teksterne. – I øvrigt er jeg naturligvis enig med dig i, at man må læse og søge at forstå GT ud fra Jesus og også hans tolkning af GT. Venlig hilsen Mogens

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 9. juni 2009 - 07:34

    Så fandt jeg det citat fra Nørager, som er baggrunden for det udsagn du anholder mig for: “Men netop ved at tage afsked med Abraham og hele gudstroen fra Det Gamle Testamente kan vi også distancere kristendommen fra de radikale elementer af autoritær gudstro, der især findes i islam og jødedom”. For at se konteksten, læs artiklen fra den 18. maj i Kristeligt Dagblad, “Den gamle Abraham er blevet en politisk figur” http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324363:Kirke—tro–Den-gamle-Abraham-er-blevet-en-politisk-figur?page=3
    Venlig hilsen Mogens

  4. #4 by Ricardt Riis on 9. juni 2009 - 09:08

    Tak skal du have for din ulejlighed. Jeg troede, jeg kunne ”nasse” lidt på dig med hensyn til at læse bogen. Men den gik altså ikke. For øvrigt er det lidt flovt for mig, at jeg ikke fandt citatet selv. Jeg HAR faktisk downloaded artiklen fra Kr Dgbl.
    Venlig hilsen
    Ricardt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: