Mester Eckhart – Tolle et lege!

”Tag og læs den bog”, har flere af mine venner og bekendte sagt om Eckhart Tolles bestseller ”Nuets kraft” (1997). Det har jeg så gjort her i sommerferien. Bogen handler om oplevelsen af nærvær, af nuets kraft. Nuets kraft er ”intet andet end kraften i dit nærvær,, din bevidsthed frigjort fra tankeformerne” (s. 101). Det handler om, at blive frigjort fra tankerne om fortiden, og tankerne om fremtiden, dvs. at blive frigjort fra at være en slave af sindet (s. 25), sindet som ikke kun er tankerne men også følelserne.  Tolle forklarer, at du ikke er sindet, men bevidstheden, som er ”væren”, der er dit dybeste selv (s. 115). Bevidsthedens frigørelse af sindet sker ved, at du begynder at iagttage tænkeren i dig, dvs. at begynde” at være nærværende som iagttageren af det, der sker i dag” (s. 57). Det praktiske råd er derfor: ”Øv dig i at trække opmærksomheden tilbage fra fortid og fremtid, hvor gang denne opmærksomhed er unødvendig … Gennem selviagttagelse kommer der automatisk mere nærvær i dit liv” (s. 69).

Igennem bogens 222 sider giver Tolle sit sammenhængende bud på løsningen af mange af de udfordringer, som mennesker i dag og til alle tider, har kæmpet med, såsom lidelse, skyld, problemer, parforhold, sygdom, aldring og død og meget mere. Derfor kan det ikke undre, at millioner af mennesker er blevet fascineret af bogen, og at bogen også er blandt de mest læste spirituelle bøger i Danmark i dag.

Jeg har ikke prøvet at følge den meditative vej, som Tolle anviser, og kan derfor ikke vide, om den fører til en erfaring af nuets kraft. Det, som jeg imidlertid kunne konstatere allerede fra bogens første sider, er, at  ”Nuets kraft” ikke – som det hævdes af forfatteren – repræsenterer essensen af alle religioner, inklusive kristendommen. Trods de talrige citater fra Ny Testamente og specifikt fra Jesus er der afgørende forskelle mellem Tolles spiritualitet eller livsfilosofi og den kristne tro.

For Tolle gælder det, at ”Gud er selve væren, ikke et væsen. Der kan ikke være noget subjekt-objekt forhold her, ingen dualitet. Ingen du og Gud” (s. 217). Gud er den væren, som er din egen bevidsthed, mens kristendommen understreger forskellen mellem Gud og hans skabning, og at vi står i et jeg-du forhold til Gud. Derfor giver det mening at bede til Gud og at lytte til ham og lade os lede af ham.

For Tolle er Kristus ”din Guds-essens eller Selvet”. Kristus er et andet ord for ”nærvær”, det er den iboende guddommelighed. Derfor konkluderer Tolle: ”Gør aldrig Kristus til en person.” I kristendommen, derimod, er Kristus en person. Kristus er Gud, der på et bestemt tidspunkt i historien er trådt ind i vor verden med budskabet om at Guds rige er kommet nær. Derfor må vi allerede her og nu opleve en forsmag på og være medarbejdere på den nyskabte verden, som bryder fuldt og helt igennem i al sin herlighed, når Jesus kommer igen.

For Tolle er tid, og rum og det fysiske legeme (og al anden materie) ikke virkelige, men er illusioner, skabt af sindet (s. 37, 63 og 88), mens tid og rum – ifl. kristendommen – er skabt af Gud, og derfor virkeligt og godt, ligesom legemet, der tværtimod at være en illusion efter døden skal genoprejses (kødets opstandelse).  Som Kristus opstod, skal også vi opstå.

Tolles lære er en fascinerende vestlig udgave af østens religiøse visdom, og vi kan bestemt lære noget af den, men kristendom er det naturligvis ikke. Det bærer umiskendeligt præg af buddhisme og også af den gnosticisme, som Paulus og de første kristne tog så kraftigt afstand fra. Når Thomas-evangeliet og en række andre gamle tekster ikke kom med i den nytestamentlige kanon, var det netop fordi de repræsenterede en gnostisk (mis)forståelse af kristendommen.

År 386 – i en tid, der religiøst set kan minde om vor tid med en række forskellige religiøse tilbud – hørte Augustin ordene ”tolle et lege” – tag og læs . Han tog Bibelen og begyndte at læse og kom til tro på Kristus som vejen, sandheden og livet. Det gælder også i dag for Ulrich Tolle, der som ung blev optaget optaget af den tyske mystiker fra 1200-tallet, Mester Eckhart, og tog hans navn, og for alle os som nu læser Eckhart Tolles bøger og måske bliver optaget af dem: Tolle et lege –  Tag og læs … Bibelen.

Christiansfeld, søndag, den 12. Juli 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk .

Advertisements

,

  1. #1 by Me on 18. juli 2009 - 11:42

    For din opfattelse som kristen er naturligvis den eneste rigtige!

  2. #2 by Rikke Weissfeld on 23. juli 2009 - 23:52

    Hej Mogens.
    Som stud.teol. nu på kandidaten – men også som inspireret læser af Tolle og andre især Depak Chopra – generer det mig, at du gør det til et “enten eller.”
    Hvorfor ikke et både og?
    Er der ikke mange af Tolles ideer, der sagtens lader sig forene med et kristent livssyn? Hvorfor begrænse Gud til “kun” at omfatte biblen?
    En almægtig gud er vel almægtig i ordets mest bogstavelige betydning, bør vi så ikke som mennesker være åbne for flere slags veje end en?
    Hvis man som præst skal være andet end pedel for noget antikvarisk, skal man da hele tiden forholde sig levende og åbent til det menneskeligfe liv, og ikke automatisk udelukke nyt, fordi det umiddelbart taler et andet sprog end biblens.. ??

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 25. juli 2009 - 20:52

    Som jeg også skriver i mit blog-indlæg, så skal jeg ikke afvise, at mennesker kan opleve det som positivt at meditere efter den metode, som Tolle anviser. Og som jeg også skriver, mener jeg, at vi også i kirken kan lære noget af folk som Tolle. Det, som jeg primært forholder mig til, er imidlertid, at det som Tolle lærer om Gud, om Jesus Kristus og om den skabte verden, er noget andet end (og i modstrid med) det, som – ifl. min ydmyge forståelse – er kristendom. Det er rigtigt, at forskelligt sprog kan føre til misforståelser, men sådan som jeg læser Tolle, så er uoverensstemmelserne ikke et utilsigtet resultat af forskelligt sprog. Tolle tager eksplicit afstand fra en lang række klassiske kristne forståelser (ikke blot om Gud, Kristus og den skabte verden).

    Det være imidlertid langt fra mig at antyde, at mennesker, som inspireres af Tolle ikke er kristne. Jeg er ikke ude i nogen kætterjagt. Derimod synes jeg, at det er vigtigt at fastholde at kristendom ikke er en tro på hvadsomhelst.

    Det er efter min mening helt legitimt, at vi har forskellige forståelser af sådanne emner. Hvorfor skal vi nødvendigvis harmonisere tilværelsesforståelser, som egentlig er modstridende? I stedet for at gøre det til et problem, synes jeg, at vi skulle gøre det til udgangspunkt for en samtale om væsentlige emner, der optager os. Det kunne der komme meget godt ud af for alle parter.

    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: