Hvem ringer klokkerne for?

Det lutherske verdensforbunds rådsmøde er i år henlagt til et hotel en halv times kørsel fra Geneves centrum.  Den eneste ‘turistattraktion’, som i pauserne kan nås til fods, er et indkøbscenter, som til forveksling ligner tilsvarende centre i Danmark.  I dag søndag har der heldigvis været mulighed for går lidt rundt i Geneve efter en fælles gudstjeneste i det økumeniske center, hvor både LVF og Kirkernes Verdensråd har kontor.

Det slog mig, at mange gader – ifl oplysningerne på gadeskiltene – havde fået deres navne efter martyrer – i det 16. århundrede. Reformerte kristne blev tortureret og slået ihjel af katolske magthavere. I morgen skal vi på rådsmødet beskæftige os men en anden del af reformationshistorien, nemlig lutherske fyrsters behandling (forfølgelse?) af mennonitterne (anabaptisterne). Efter flere års dialog er der nu blevet udarbejdet et fælles dokument om dette spørgsmål.

I dag er der også katolske kirker i det ellers overvejende reformerte Geneve og andre reformerte byer. Mange steder i Schweiz opnåede katolikkerne dog ikke anerkendelse før starten af det 19. Årh. (I Geneve blev den katolske kirkes legale status dog trukket tilbage i tre årtier fra 1870’erne og frem til 1907!). Katolikkerne fik lov at bygge kirker, men ikke med klokketårne. Kirken i Vaud fik dog i 1878 lov til at bygge et klokketårn, mens den store Valentin-kirke i Lausanne fra 1832 først fik denne tilladelse i 1930’erne. Det var dog først i 1948, at katolikkerne fik lov at ringe med deres klokker i Vaud.

Jeg faldt i dag over en avis med følgende overskrift: ‘Clochers et minarets: même combat !’ (Klokketårne og minareter – den samme kamp!). Anledningen til artiklen er, at vælgerne i Schweiz den 29. november skal til stemmeurnerne for at tage stilling til et forslag til en forfatningsændring, som vil forbyde bygningen af minareter.

clochers3

Initiativtagerne til forslaget er Schweizisk Folkeparti og den Føderale Demokratiske Union. Schweiz’s ca. 400.000 muslimer har i dag fire moskeer med minareter, bl.a. én i Geneve.Den direkte anledning til forslaget er, en ansøgning fra muslimer i  Langenthal (en by på 14.000 indbyggere – heraf 8 % muslimer – og med11 kirker midtvejs mellem Bern og Basel) om at få lov til at bygge en minaret. Alle lokale og regionale myndigheder havde givet tilladelse til bygning af en 10 meter høj minaret, men i et forsøg på at forhindre byggeriet blev der iværksat en anti-minaret-kampagne (den første plakat blev dog forbudt, da den blev kendt racistisk) Som formanden for det schweiziske Folkeparti, Ulrich Schlüter suger, så handler det selvfølgelig ikke om tårne. ‘Minareten har ingen religiøs betydning. Den er et symbol på magt, på etablering af en politisk islamisering’.

Efter reformationen gik der flere hundrede år, inden den katolske kirke blev tilladt og fik lov at bygge kirker, endnu længere inden den fik lov at bygge kirketårne, for slet ikke at tale om at ringe med klokkerne. Som avisen konkluderer i overskriften: ‘Klokketårne og minareter: den samme kamp!’

Geneve, reformationssøndag, den 25. 0ktober 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk

Reklamer

, , ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: