Harmonier i en disharmonisk verden

Tiruvánnamalai er navnet på en by i Sydindien, kendt for det guddommelige bjerg Arunchala, et stort Shiva-tempel og Ramanas ashram, der både tiltrækker indere og vesterlændinge. Det var der, i et kristent dialogcenter kaldet Quo Vadis, at jeg første gang for et par år siden mødte broder Cyprian. I en lille rund hytte holdt han gudstjeneste og gav os nadver – og spillede på guitar og sang sine sange, så jeg aldrig glemmer det.

I aftes mødte jeg ham igen, til en koncert i den katolske Vor Frue kirke i Århus. Cyprian Consiglio er amerikaner og Camaldoleser-munk (en slags benediktiner-munk), der er blevet kendt for at bruge sin sang og musik i dialogen mellem religionerne. Der er ingen tvivl om Cyprians stærke forankring i sin egen kristne tradition, men samtidig rækker han ud til tilhængere af andre religioner.

CyprianJeg tror, det var første gang, at der i Vor Frue kirke blev sunget et vers på arabisk med omkvædet ”Alhamdu Lillahi” (priset være Gud), som de 75 deltagere sang med på. Cyprian havde hørt en muslimsk sufi synge sangen og havde bedt om lov til at få den.

Et vers fra hinduernes Upanishader på en indisk melodi om skønhed og sandhed. En buddhistisk tekst, der udtrykte ønsket lykke for os selv, vore nærmeste, vor by, vort land, hele verden, alle skabninger og hele skaberværket. En sekular amerikansk digters vers om længsler. En sang, der i få ord kunne udtrykke, hvad kristentro handler om, skrevet til en dialog med buddhister: ”Streams of living water shall flow from within you. God will wipe away every tear from your eye”.

I en verden fyldt med farlige konflikter er der brug for, at tilhængere af forskellige religioner ikke bidrager til problemerne, men til løsningerne. Hvordan slås der bro over de forskelle, der er mellem de religiøse traditioner? Cyprian havde valgt at fokusere på vers fra helligskrifter og digte, som tilhængere af flere religiøse traditioner kunne synge med på. Det, som de i fællesskab kunne erkende som sandt, smukt og godt. Er det religiøs forførelse og synkretisme? Nej, det er ord og toner, der rammer vore hjerter midt i den tradition, vi hver for sig står i, og skaber harmonier midt i en disharmonisk verden.

Christiansfeld, onsdag, den 12. November 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: