Reklamens magt

Er reklamens magt ikke lidt overdrevet? Det er jeg kommet til at tænke på, efter at jeg mange gange hver dag er blevet præsenteret for en bestemt filmreklame. Når jeg går ind på Kristeligt Dagblads hjemmesides, som jeg må bekende, at jeg ofte gør, møder jeg igen og igen samme filmreklame. Jeg kan ellers godt lide at gå i biografen og se en god film. Men uanset hvor mange gange jeg nu har set denne filmreklame, har jeg ikke fået større trang til at se filmen.

Det er egentlig underligt, for bannerreklamen for filmen kører lige over mig elskede dagblads titel: ”Kristeligt Dagblad”. Som en af de “kristelige” læsere skulle filmreklamens placering ellers bevirke, at filmen – måske på det følelsesmæssige eller ligefrem ubevidste plan – hos mig blev koblet med noget kristeligt. Men det er ikke sket. Jeg har overvejet muligheden af, at der er noget galt med mig, men det vil jeg i givet fald tale med min psykolog om og ikke læserne af denne blog.

Filmreklamens placering lige over avisens titel, ”Kristeligt Dagblad”, er ellers helt genial. Filmen hedder Antichrist, og det giver et nærliggende spil på avisens navn. Antikrist og Krist(eligt Dagblad). At filmen måske ikke direkte er kristelig, men så dog antikristelig, burde have vakt min interesse, men det er altså ikke sket. Det er sikkert en film af høj kunstnerisk kvalitet, men reklamen har endnu ikke fået så meget magt over mig, at jeg har købt billet til filmen.

Gang på gang, når jeg lige har brug for at finde et eller andet på en af Kristeligt Dagblads portaler, møder jeg filmreklamen, som ikke bare er en traditionel reklame med et billede og en titel. Nej, det er levende billeder, en lille filmstump, en trailer, der Antichristforsøger at fange min opmærksomhed og interesse. Hovedpersonerne i handlingen er et nøgent kopulerende par, som udfolder sig oven over ”Kristeligt Dagblad”. Men lige så lidt som 60’ernes slogan om koblingen mellem ”sex, drugs and rock’n roll”, appellerede til mig, vinder filmreklamens budskab om koblingen mellem ”Sex, Antikrist og Kristeligt Dagblad” genklang hos mig. Jeg har stadig ikke været inde og set filmen (altså lige bortset fra den stump forfilm, som jeg ikke kan undgå at se, når jeg foretager et virtuelt besøg hos Kristeligt Dagblad), og jeg tvivler på, at det nogen sinde vil ske.

Reklamens magt er vist overdrevet. Og dog, så er det lykkedes filmens reklamebagmænd/kvinder – bag om ryggen på mig – at fange min opmærksomhed, så jeg har skrevet et helt blog-indlæg om den. Og hvem ved, måske er der en eller flere læsere af denne blog, som derigennem får lyst til at se filmen.

Christiansfeld, fredag den 27. November 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements

,

  1. #1 by Anne Albinus on 28. november 2009 - 13:06

    Hej,
    Vi er nok lidt for ofte inde på KD-hjemmesiden. 😉

    Jeg var nemlig også træt af denne reklame, ligesom den med den forpinte hund i dyrebeskyttelseskampagnen for nogen tid siden…

    Venlig hilsen,
    Anne

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 28. november 2009 - 21:23

    Hej, det har nu nok ret i. Jeg vil bestræbe mig på at reducere antallet mine besøg på Kristeligt Dagblads portaler, indtil filmreklamen med samlejescenen bliver taget af plakaten 🙂
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: