Korset i kristenlivet

Nogle gode lutheranere vil sikkert korse sig og sige, at det er uluthersk. Andre vil gå så vidt som til at slå syv kors for sig, og sige at det er katolsk magi. Det jeg hentyder til, er den tradition at slå korsets tegn for sig, en tradition som er ur-kristelig og også luthersk.

Kristenlivet begynder med, at vi i dåben modtager det hellige korsets tegn til et vidnesbyrd om, at vi skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.

Gudsfingrene grande,
slog kors for din pande,
Guds enbårnes røst
slog kors for dit bryst,
thi skal ingen djævel dig skade;
nu kan i din dåb
med saligheds håb
din sjæl og dit hjerte du bade.

I den lille katekismus foreslår Luther, at vi begynder dagen med at gøre det hellige korsets tegn for os og sige ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen”, og at vi slutter dagen på samme måde. Men hvordan kommer vi i gang med at bruge korsets tegn?

I en artikel i Ny Mission nr. 15 fortæller missionæren Per Damgaard Pedersen fra Armenien om, hvordan fader Sassoun, – efter to generationers kommunistisk kristendomsfjendsk styre – gav en gruppe drenge en første indføring i kristen praksis, inkl. korstegning.

”Vores Gud er tre, det er derfor vi har tre fingre samlet. Det er Faderen, Sønnen og Ånden, og det er et mysterium, som jeg måske vil fortælle jer om en anden dag. I dag vil jeg bare fortælle om de to fingre, her inde i hånden. Det er Guds Søns mysterium. For han er både Gud (fader Sassoun peger på den ene finger), og han er menneske lige som os (han peger på den anden finger). Og når vi slår korsets tegn, så beder vi ham om at være med vore tanker inde i hovedet (han sætter de tre fingre mod panden) og vores tro inde i hjertet (fingrene mod brystet), og når vi rører ved venstre skulder og går til højre skulder, så er det ligesom når vi åbner en dør. Vi åbner vores hjertes dør, sådan at Guds Ånd kan komme ind i os.”

Korstegningen er en gedigen kristen praksis, som kan være med til at fastholde os i vort tilhørsforhold til vor korsfæstede og opstandne Herre og minde os om, at fortegnet for hele vort liv – og vor død – er korset.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: Vi går til Paradis!

Christiansfeld, onsdag, den 2. december 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website http://www.intercultural.dk

Reklamer

, , ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: