Kampen mod minareter og andre islamiske symboler

Hermed en symbolsk håndsrækning til det danske parti, som – i ledtog med en række andre nationalistiske partier i Europa – kæmper imod islamiske symboler i det offentlige rum. Følgende islamiske symboler kunne med fordel (for partiet) forbydes:

•    Minareter – da de er et utvetydigt symbol på muslimernes ønske om at dominere hele verden. Eneste undtagelse skal være de minareter, som vi har i Tivoli.

•    Burkaer – da de tildækker hele kroppen og hele ansigtet, udgør de i disse terrortider en sikkerhedstrussel. Forbuddet skal naturligvis ikke gælde lange vinterfrakker med elefanthuer, eller motorcykeldragter med “rumhjelme”.

stoppJa•    Tørklæder – selv om de kun dækker en del af hovedet, er de stadig et symbol på kvindeundertrykkelse. Det skal dog stadig være tilladt gamle damer at tage tørklæde på i kirken, ligesom moderigtige tørklæder også skal være undtaget.

•    Langt skæg  – da det indebærer at den langskæggede mand følger profeten Muhammeds eksempel, den profet, som er inspirationskilde til ekstremistisk islamisme. Undtaget skal selvfølgelig være agenter, der i kampen mod terror ifører sig skæg og blå briller.

•    Hallalslagtning – da det er synd for dyrene. Dog må vi undtage de for handelsbalancen og bruttonationalproduktet vigtige hallalslagtede kyllinger, der går til eksport. Forbuddet må også udstrækkes til at gælde hallal-hippier, som man i forvejen burde tage ved vingebenet.

•    Nymånen – da den ligesom minareten er et symbol på islams ønske om at dominere verden.  Undtaget er dog den nymåne, som hver måned dukker op på himlen, men da den er så langt væk, vi kan se igennem fingre med den.

•    Islamiske navne – da alle de islamistiske terrorister, vi indtil nu kender navnene på, havde sådanne navne. Undtaget er dog den Ali, som optræder i sangen ”Ali bali ali bali bi”, hvorimod beretningen om “Ali Baba og de 40 røvere” sporenstrengs må omdøbes til fx Pia K og hendes 23 røvere”.

•    Arabisk skrift – da vi ikke forstår, hvad det er, muslimerne skriver, og der er eksempler på, at fortrolige oplysninger om det danske militær i Afghanistan er blevet lækket på dette sprog. Den eneste undtagelse skal være regeringens skriftlige tilbud på arabisk til muslimer om at vende hjem til Arabien.

•    Arabisk tale – da vi heller ikke forstår, hvad muslimerne siger. Og det, vi forstår, at de siger, vil vi gerne være fri for at høre på, fx Allah og  Allahu akbar. Én gang for alle må vi lukke munden på muslimerne, her gælder ingen undtagelser.

•    Moskéer, da de er samlingssteder for muslimer, som er potentielle islamistiske terrorister.  Den eneste undtagelse skal være små moskéer, som til forveksling ligner lagerrum og garager.

•    Farven grøn – da den som symbol på islam får os til at se rødt.

•    Muslimer – da de er de er omvandrende symboler på islam.

Måske vil det danske parti frygte for konsekvenserne af vedtagelsen af disse forbud. Men dertil er at sige, at der  vil være flere andre minoriteter, hvis symboler man med fordel (for partiet) kunne arbejde politisk på at få forbudt.

Christiansfeld, torsdag, den 3. november 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website, www.intercultural.dk

Advertisements

, , ,

  1. #1 by Anne Albinus on 3. december 2009 - 17:03

    Hej Mogens,
    Du glemte vores (araber)tal, der også må forbydes.

    Og de ord i det danske sprog, som de færreste er klar over kommer fra arabisk: Kartoffel, alkohol, kaffe, giraf, marcipan, alkove, algebra og alkymi – også ud med dem.

    De ældste rødder til matematik, astronomi og astrologi ligger også i den arabiske verden, i Mesopotamien, det nuværende Irak, så det må også forbydes.

    Rødderne til vores poesi ligger også i arabisk kærlighedspoesi, så ud med vores poesi.

    Og krimiforfatteren Agatha Christie skal også sortlistes, for hun har skrevet positivt om de meget gæstfrie Irakere, hun mødte, mens hendes mand gravede fortidsminder ud i Mesopotamien.

    Hvis jeg har glemt noget, er du velkommen til at føje til.

    Venlig hilsen,
    Anne

  2. #2 by Hans Henrik Hansen on 3. december 2009 - 18:38

    “De ældste rødder til matematik, astronomi og astrologi ligger også i den arabiske verden, i Mesopotamien, det nuværende Irak, så det må også forbydes” – overflødigt! Dén udvikling stoppede Muhammed effektivt – for omtrent 1500 år siden, og det ‘virker’ stadig! 🙂

  3. #3 by Anne Albinus on 3. december 2009 - 22:12

    UPS! 😉 Efter Muhammed blomstrede videnskaberne, da både i Bagdad og i Cordoba…

  4. #4 by Karen E. Hansen on 4. december 2009 - 00:02

    Det er meget morsomt at harcelere over den ureflekterede frygt for det fremmede – en skræk som vi jo især finder hos de andre, ikke 😉
    Men i forhold til f.eks. religiøse symboler og deres signaler, så kan bekymring jo også skyldes opmærksomhed på noget, som ikke burde være os fremmed, nemlig at religiøs følelse og underkastelse kan være farlig – også rent socialt og politisk. Uanset hvor stort et flertal de almindelige, moderate og fromme mennesker udgør, så er det sådan, at hvis der er hellige skrifter og traditioner, som ikke kan udsættes for kritiske spørgsmål – og deraf følgende religiøse ledere, skriftkloge, der ikke tåler modsigelse, så udgør religion en risiko for et menneskeligt liv og et menneskeligt samfund.

    Når vi hører, at Taliban i de erobrede områder ødelægger musikforretninger, brænder pigeskoler og dræber lærerne, så er det forhåbentlig volden, der virker fremmedartet. Den fromme tanke bag ved er ikke fremmed, eller burde ikke være det for os i Europa. Det handler om kontrol. Glæden og tonerne i musikken er farlige for tankerne. Kvinder er farlige. Helvedets ild venter den, der ikke kontrollerer alt og følger alle regler. Livet er ikke ment som en glæde, men som en prøve på om du står distancen. Glæden kan – måske – komme i Paradiset.
    En genopblomstring af religiøsiteten i islam kædes samtidig sammen med politisk ønsketænkning om et nyt erobrende kalifat, som vil give de fromme deres “retfærdige” herskerstilling. Det kræver bare den yderste strenghed i kampen – og i straffemetoderne for brud på den religiøse lov. Dette går først og fremmest ud over muslimerne selv, men er også vendt mod Vesten, hvor indvandrersamfundene ses som brohoveder. Det afgørende er, om de rabiate kan modsiges “indefra”.
    Men diktatorer har deres egen interesse i at opretholde strenge straffe for “blasfemi”, og
    også i Europas muslimske gettoer er der efter sigende megen intern kontrol. Modet til at modsige de højtråbende “rigtig fromme” kan afhænge af støtte fra Vestens frihedstraditioner.
    Og så ser det ud til, at moderniteten i Vesten, som har drevet den vigtige og nødvendige selvkritik ud i absurditeten, oftest reagerer med en underlig form for selvhad. Sammen med en uklædelig frygt for at stå ved sine egne udsagn.
    Vil vi religionsfrihed, så er det ikke nok bare at give plads for de mest dominerende praksisser – det er også nødvendigt at overveje, hvor en rimelig grænse må sættes, og så stå ved den. For at modstå tvangen.
    Er det åndsfrihed vi vil, så må der være vilje til for alvor at kræve den af alle, også minoriteter, som ikke altid er ofre. Den leder, der nyder religiøs frihed her, må kunne tåle modsigelse og støtte friheden til at vælge tro uden tvang.

    Den religiøse opbakning udefra til den mere millitante form for islam er meget kontant.
    Vor støtte til de forfulgte kristne i den muslimske verden er med spag røst.
    Underligt – når nu netop evangeliet om korset skulle sætte os fri for religionens frygt.

    Naturligvis er det ren banal og tåbelig fremmedfrygt, der fik de schweitzere til at stemme for et forbud mod minareter i alpelandet. Hvad ellers?

    Så nu kan der ikke diskuteres om højde, hverken på tårnene eller lyden fra dem.

  5. #5 by Hans Henrik Hansen on 4. december 2009 - 00:13

    “Efter Muhammed blomstrede videnskaberne, da både i Bagdad og i Cordoba…” – et par eksempler (med relation til naturvidenskab og matematik), måske?? 🙂

  6. #6 by Tove Bjørn Jensen on 4. december 2009 - 00:36

    Tak for din liste Mogens. Det er rart at kunne grine lidt af sagen, selv om man jo, i virkeligheden burde græde 😦

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 4. december 2009 - 08:36

    @Karen E. Hansens. Du skriver: “Det er meget morsomt at harcelere over den ureflekterede frygt for det fremmede – en skræk som vi jo især finder hos de andre, ikke ;-)”. Jeg forholder mig egentlig ikke her tl den ureflekterede frygt for det fremmede”, men til en efter min mening meget velreflekteret overvejelse hos politiikere om, hvordan man politisk kan udnytte, spille på, og forstærke “den ureflekterede frygt for det fremmede”, som vitterligt findes i befolkningen. (Det slog mig, at det foreløbige resultat af KDs “afstemning” på nettet om forbud mod minareter i går gav næsten samme resultat som afstemningen i Schweiz, nemlig 54 % for et forbud). Da jeg er fremme ved min station – Kbh- med toget, skriver jeg mere senere. Vh Mogens

  8. #8 by Anne Albinus on 4. december 2009 - 09:05

    Hej 😉
    Her er svar til Hans Henrik Hansen:

    Takket være araberne kom græske videnskaber ud af glemslen. Under Kaliffen Harun al-Rashid blomstrede videnskaberne i Bagdad. Der var biblioteker, konferencer om videnskaber, filosofi og religion. Købmænd og rigmænd kæmpede om at financiere oversættelser af græske, persiske og indiske værker. I den europæiske middelalder blev de arabiske videnskabelige værker oversat til latin og spillede en rolle for videnskabens udvikling i Europa.

    Her er kun nogle af de arabiske matematikere og videnskabsfolk, der hører til islamisk kultur: (evt. interesserede kan google på http://www.wikipedia.com og se mere om deres videnskabelige afhandlinger).

    El-Kkwarizmi (død 846) grundlæggeren af algebraen. Den første muslimske matematiker
    Thabit Ibn Qourra (død 900) astronom og geometriker
    “Moussas sønner” (Banou Moussa) (3 brødre og berømte videnskabsmænd i Bagdad i det 9. årh.)
    Ibn Djabir El-Battani (død 929) astronom. Anvendte matematik på astronomi: Formulerede reglen om Cosinus
    El Birounu (død 1050) astronom. Afhandling om trigonometri
    Ibn El-Haytham (død 1039) “Faderen” til moderne optik
    Omar El-Khayyam ( død 1139) astronom og matematiker
    Ghiyath Eddin El-Kachi (død 1429) direktør for observatoriet i Samarkand, skrev en afhandling om cirkelen
    Ibn El-Banna (død 1321) i Marrakech. Oversigt over aritmetiske operationer
    Aboul Hassan El-Qalsadi, andaluser, i eksil i Tunis, (død 1486) afhandlinger om aritmetik og algebra
    Averroes, Ibn Rushd, Cordoba (død i Marrakech 1198) filosof og læge. “Faderen” til sekulære tanker i Vesteuropa.

    Venlig hilsen,
    Anne 😉

  9. #9 by Hans Henrik Hansen on 4. december 2009 - 10:50

    “Her er kun nogle af de arabiske matematikere og videnskabsfolk, der hører til islamisk kultur” – tak for oversigten! Det er noteret, at det trods alt tog Muhammed og Co. nogle sekler at få skovlen under rationel tænkning i de arabiske samfund! 🙂
    God weekend/HH

  10. #10 by Mogens S. Mogensen on 5. december 2009 - 17:11

    @ Karen E. Hansen: Du skriver “Vil vi religionsfrihed, så er det ikke nok bare at give plads for de mest dominerende praksisser – det er også nødvendigt at overveje, hvor en rimelig grænse må sættes, og så stå ved den. For at modstå tvangen.” Jeg går da ud fra, at du vil religionsfriheden, og derfor forstår jeg slet ikke, at du ikke umiddelbart kan acceptere minareter i DK. Minareter er en arkitektonisk overbygning på en moske, der signalerer at bygningen er en moske. For mig at se (og høre: da der hverken i Schweiz eller DK må kaldes til bøn med højtttalere fra minareter) er minareter på ingen måde en af “de mest dominerende praksisser”. Ja, jeg kan slet ikke forstål hvordan nogen kan føle sig domineret af, at en bygning har et sådant spir eller tårn

    Du skriver: “Er det åndsfrihed vi vil, så må der være vilje til for alvor at kræve den af alle, også minoriteter, som ikke altid er ofre. Den leder, der nyder religiøs frihed her, må kunne tåle modsigelse og støtte friheden til at vælge tro uden tvang.” Også her går jeg ud fra, at du er for åndsfrihed. Og åndsfriheden må vel indebære, at vi giver mennesker med en anden religion end vor lov til at være her, at dyrke Gud på deres måde (når det ikke generer andre) og bygge Gudshuse i overenesstemmelser med byens byggevedtægter. Når vi har på vor side har praktiseret åndsfrihed bl.a. på denne måde, kan vi appellere til dem, om at de også viser åndsfrihed. Men det er vel ikke et udtryk for åndsfrihed, at handle om åndsfrihed, ved at sige, at jeg kun viser åndsfrihed, hvis du også gør det.
    Vh Mogens

  11. #11 by Karen E. Hansen on 5. december 2009 - 20:27

    “da der hverken i Schweitz eller i Danmark må kaldes til bøn med højttalere fra minareter”
    Hvis der bliver krav om at bruge højttalere til råb fra minareter, vil det så ikke blive dømt i strid med menneskerettighederne at forbyde det?
    Hvem vil kunne kræve eventuelle kommunale restriktioner omkring tidspunkter, lydstyrke og varighed overholdt, hvis det mødes med de voldsomme anklager fra “multikulturel” side og fra de stærkt interesserede (olieproducerende) muslimske lande om diskrimination af kulturer?
    Så højt og vedvarende som i Kairo, ellers er det diskrimination.
    Den, der bor inden for hørevidde og beklager sig over at blive “domineret”, vil snarere blive hængt ud eller dømt for “defamation of religion”.
    I det mindste vil det medføre, at alle kirkeklokker skal tie efter at have lydt stilfærdigt kaldende i snart 1200 år.

    For mig er kors-teologien overført til et samfundskrav om afmagt i form af kulturel selvudslettelse og aldrig selvforsvar en anfægtelse.

    Ville du f.eks. kunne tale imod råb fra minareterne i Danmark?

    Vh Karen

  12. #12 by Mogens S. Mogensen on 5. december 2009 - 21:27

    @Karen E. Hansen: Ja, jeg ville sagtens kunne tale imod råb fra minareterne i Danmark. Og nej, jeg mener ikke, vi skal bøje os for pres fra olieproducerende lande.
    Man kan naturligvis ikke gardere sig imod, at der kommer et demokratisk flertal, som vil tillade noget, som du og jeg (sammen med det store flertal af befolkningen) i dag ikke synes om.
    Jeg taler ikke for, at vore kirkeklokker skal tie aht muslimerne, men kommer de til at tie, er det fordi sekulariserede danskere ikke bryder sig om at blive forstyrret af kirkeklokker.
    Jeg taler ikke for at overføre kirkens korsteologi til politik. Der er forskel på, hvad kirken kan og skal sige (ordet og uden magt) og hvad regeringen kan og skal sige (magt).
    Venlig hilsen
    Mogens

  13. #13 by Anders Ellebæk Madsen on 7. december 2009 - 19:40

    Tak, Mogensen, for et godt skrevet synspunkt. Jeg kan dog nogle gange være nervøs for, hvor mange der læser det og tager det for pålydende. Jeg tænker særligt på folk, der ikke er vant til dansk ironi.

    Her er en historie om canadisk-iransk journalist, der fik tæsk i et iransk fængsel, fordi de havde et fældende bevis på video: En optagelse af journalisten i The Today Show, hvor han stod og talte med en komiker forklædt med skæg og blå briller:

    http://www.cbc.ca/canada/story/2009/11/22/bahari-interview.html.

    VhAnders

  14. #14 by Mogens S. Mogensen on 7. december 2009 - 20:19

    @Anders Ellebæk Madsen: Du har helt klart ret. Der har været kommentarer fra folk, som ikke har forstået ironien. Men undertiden tænker jeg som så, at ironien måske er et nødvendigt middel til at få nogle til at se det helt absurde i en situation eller et politisk forslag. Tak for linket til den tragikomiske situation i Iran. Hvis jeg havde opholdt mig der og flere andre lignende steder, ville jeg ikke have vovet at anvende humor.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: