Klimatopmøde – videnskab, politik, interesser og barske realiteter

I dag begynder klima-topmødet COP15 i København. Samtidig med at repræsentanter for verdens 192 lande samles for at drøfte de globale klima-problemer, er debatten i Danmark for alvor kommet i gang mellem klima-krise ”tilhængere” og ”skeptikere”. Dette hundeslagsmål, som er godt stof i medierne, fordi det indeholder stort konfliktpotentiale, truer imidlertid med at forplumre klima-problemstillingerne fuldstændigt. Videnskabelige resultater og politiske holdninger blandes sammen, lige som sikre videnskabelige data og videnskabelige teorier.

Videnskab
At der over de sidste godt 100 år er sket en global opvarmning, er videnskabsmænd og kvinder også enige om. At der ikke er sket en yderligere stigning de sidste 10 år er alle også enige om, men det ændrer ikke ved, at vi i dag er på et signifikant højere temperaturniveau end for 100 år siden.

cop15logoKonsekvenerne af denne globale opvarmning fx i form af stigende vandstand og en række andre klimafænomener er også anerkendt af alle.

Det, der ikke er enighed om blandt videnskabsmænd og kvinder, er, om der er stor sandsynlighed for at den globale opvarmning vil fortsætte eller ej.

At mængden af drivhusgasser i atmosfæren er steget meget markant gennem de sidste hundrede år er alle videnskabsfolk enige om.

Sammenholder man kurverne for stigningen i jordens temperatur og for stigningen i mængden af drivhusgasser i atmosfæren kan selv ikke-videnskabsmænd se, at der er en korrelation, altså en slags mere eller mindre parallelt forløb.

Det, der ikke er total enighed om inden for videnskaben er, om der bag korrelationen ligger en kausalitet, altså om den globale opvarmning skyldes den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren. Altså om vi med den globale opvarmning står med et menneskeskabt problem, bl.a. ved at afbrænding af fossile brændstoffer øger mængden af drivhusgasser (bl.a. CO2).

FNs klimapanels teori er, at der er en årsagssammenhæng mellem C02 udslip og så global opvarmning. Ud af 29.000 videnskabelige observationsdato er mere end 89 % svarende til de forventede modeller. De fleste af de forskere, som er skeptiske overfor FNs klimapanels konklusioner, er dog af  den opfattelse, at der er en vis sammenhæng mellem drivhusgasser og global opvarmning, men de mener – uden dog endnu at have kunnet føre bevis for det –  at der er andre endnu vigtigere faktorer på spil. Enkelte videnskabsmænd afviser dog helt drivhusgasser som årsag eller en af årsagerne til den globale opvarmning.

Politik
Denne situation rejser en række politiske spørgsmål, spørgsmål som indebærer, at man træffer valg og prioriterer.

Hvis man anerkender, at den globale opvarmning hænger sammen med udledningen af CO2, skal man så betale prisen og gøre noget drastisk for at reducere C02 udslippet?

Eller skal man lade stå til, fordi det især vil være verdens rige industrilande, som må skære ned, og fordi konsekvenserne i første omgang især vil ramme den tredje verden?

Eller skal man lade stå til, i håbet om, at videnskaben om nogle år – hvis vi investerer i den – kommer op med nogle nye teknikker, der kan løse problemerne med drivhusgasserne i atmosfæren på en billig og effektiv måde, som vi ikke kender i dag?

Hvis man i stedet tager udgangspunkt i, at ikke alle forskere tilslutter sig FNs klimapanels dystre teorier, skal man så lade den videnskabelige usikkerhed komme den tiltalte (dvs. de rige industrilande, som har stået for det meste af udledningen af C02) til gode, og håbe, at FNs klimapanel tager fejl?

Eller skal vi – al usikkerhed til trods – ud fra et forsigtighedsprincip alligevel handle på basis af FNs klimapanels resultater og reducere CO2 udslippet radikalt, med de omkostninger det måtte have, især for os i den industrialiserede del af verden?

Interesser
Videnskabens arbejde med klimaspørgsmålet og de politiske beslutningsprocesser foregår selvfølgelig ikke i et vakuum. Der er meget store økonomiske interesser på spil. Virksomheder, som producerer vindmøller, solcelleanlæg, alle der arbejder med alternative energiformer til fossile brændstoffer presser naturligvis på for at få en aftale i stand, der ved at kræve en reduktion af brug af fossile brændstoffer, øger deres marked. På den anden side har vi olie, gas og kul-industrien, som står til at miste mange milliarder dollars, hvis topmødet i København følger FNs klimapanels råd. Videnskabsmænd og kvinder og politikere har i mange år været udsat for et enormt pres fra disse pressionsgrupper.

Barske realiteter
Uanset hvem der har ret mht. teorierne om klimaets udvikling, og uanset hvad resultatet bliver af klima-topmødet i København i de kommende dage, så står det ikke til debat, at millioner af mennesker i den tredje verden allerede her og nu rammes hårdt af miljømæssige katastrofer. Det gælder oversvømmelser, tørke, orkaner og andre ekstreme vejrforhold, der hvert år koster millioner af mennesker livet og sender millioner af andre på flugt. Disse barske realiteter udgør det usynlige bagtæppe for forhandlingerne i Bella-centret.

Christiansfeld, mandag, den 7. december 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Reklamer

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: