Porvoo – en by i Rusland?

For mange danskere er Porvoo sikkert ”en by i Rusland”, og det er da heller ikke helt forkert. Fra 1809 til 1917 var Porvoo lige som resten af Finland under russisk overherredømme. Det var endda i Porvoo, at finnerne efter Sveriges nederlag til Rusland måtte sværge troskab til den russiske tsar. Først efter revolutionen i 1917 fik Finland sin selvstændighed og Porvoo blev en by i Finland, beliggende 50 km øst for Helsinki.

I 1992 førte de lutherske kirker i Norden og Lituaen og de anglikanske kirker i Storbritannien og Irland forhandlinger om samarbejde, der førte til, at der i byen Porvoo blev underskrevet en aftale om et nyt kirkefællesskab. Baggrunden for aftalen var, at disse kirker allerede havde meget til fælles. Deres liturgi minder meget om hinanden, og alle ledes de af biskopper. De er næsten alle en slags folkekirker og har også langt hen ad vejen en fælles forståelse af kirkens opgaver i dag. Formålet med aftalen var at drage disse kirker ind i et nyt og nærmere fællesskab for at fremme den kirkelige enhed og en mere effektiv mission.

Porvoo-aftalen indebærer bl.a., at kirkerne anerkender hinandens døbte medlemmer og menigheder som deres egne, at man anerkendes hinandens ordinationer som biskop præst og diakoner, og at man konsulterer hinanden i vigtige spørgsmål om kirkens tro og orden, liv og tjeneste.

I 1995 sagde den danske folkekirke – som den eneste af de nordiske folkekirker – nej tak til medlemskabet af Porvoo-fællesskabet bl.a. pga en bekymring over den manglende anerkendelse af kvindelige biskopper, og frygten for, at folkekirken ikke ville kunne fastholde sit særpræg og sin selvstændighed inden for Porvoo-fællesskabet. Porvoo-fællesskabet har imidlertid udviklet sig på en måde, som har gjort folkekirkens bekymring og frygt til skamme, og  i fredags kom pressemeddelelsen om, at Folkekirkens Mellemkirkelige Råd med bispekollegiets velsignelse nu har meldt folkekirken ind i Porvoo-fællesskabet.

Allerede inden folkekirken blev fuldgyldigt medlem af Porvoo-aftalen, har vi kunnet deltage i mange af fællesskabets aktiviteter. Selv havde jeg fornøjelsen af at være med på en konsultation i Edinburgh i december sidste år om relationerne mellem muslimer og kristne i Porvoo-landende. Og der var også dansk deltagelse, da Porvoo-kirkerne i 2003 udarbejdede ”Guidelines for Inter-faith Encounter”. Også når det gælder overvejelserne om, hvordan de gamle og store folkekirker i Nordeuropa skal møde nutidens udfordringer som missionale kirker har vi meget at lære af hinanden. Det er derfor meget glædeligt, at Folkekirken nu er blevet et fuldgyldigt medlem af Porvoo-fællesskabet. Det er ikke først og fremmest et spørgsmål om økumeni på højt kirkepolitisk plan, men handler om praktisk samarbejde og fællesskab i kirkens mission.

Fremover vil Porvoo ikke længere være ”en by i Rusland”, men vil blive en del af den danske (kirkelige) sprog,. Egentlig var det i byen Järvenpäa 37 km nord for Helsinki, at aftalen blev forhandlet på plads i 1992, men da man skønnede, at det ville være meget vanskeligt for ikke-finner at udtale dette navn, flyttede man fejringen af aftalen til Porvoo, så fællesskabet kunne få et navn, som alle deltagerne kunne udtale.

Christiansfeld, mandag, den 14. December 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website, www.intercultural.dk.

Reklamer

,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: