"Lad os sammen bekende vor kristne tro"

Ved gudstjenesten anden juledag havde præsten lige læst beretningen om den Stefanus, der har givet navn til dagen. Stefanus, der netop havde bekendt sin tro på Jesus fra Nazareth, som messias, Guds søn, blev stenet til døde for sin kristne tro. Umiddelbart efter oplæsningen af denne dramatiske beretning, sagde præsten, ”Lad os sammen bekende vor kristne tro”.  Nu sad vi jo trygt inde bag Tyrstrup Kirkes tykke mure i et land med religionsfrihed, så sammen med de øvrige kirkegængere rejste jeg mig alligevel op og bekendte vor kristne tro.

For Stefanus kostede trosbekendelsen ham livet, og han blev den kristne kirkes første martyr. Ordet martyr kommer af det græske ord ”martyreo”, som simpelt hen betyder ”at vidne”. I de første 300 år af kirkens historie var der mange andre kristne vidner, som blev forfulgt, tortureret og dræbt af de romerske myndigheder for deres bekendelse til Jesus Kristus som Herre.

I dag kan vi i Danmark heldigvis bekende troen, både inden for kirkens mure og udenfor, uden at blive forfulgt af offentlige myndigheder, men det samme er langt fra tilfældet i andre dele af verden.

I en lang række muslimske lande lægges der alvorlige hindringer i vejen for kristnes offentlige bekendelse af troen på Kristus. If. en traditionel forståelse af islamisk lov er der dødsstraf for den muslimske mand, der vælger at bekende troen på Jesus som Guds søn, og livsvarig indespærring for en frafalden kvinde. Og selvom disse straffe sjældent bringes i anvendelse, er de konkrete konsekvenser alvorlige nok.

I mange samfund kan det også have meget alvorlige konsekvenser for hinduer, buddhister og jøder at bekende troen på Kristus, ligesom prisen for bekendelsen også kunne være høj i kommunistiske lande som Sovjetunionen og Kina.

Når vi i dag bekender vor kristne tro, bekender vi den sammen med fortidens og  nutidens martyrer og kristne, som har betalt en høj pris for deres bekendelse af vor fælles tro. Men kunne de ikke bare have holdt deres trosbekendelse for sig selv, i deres hjerte, i deres lønkammer, i deres privatliv? Hvorfor skulle de absolut offentligt bekende deres kristne tro, når nu de vidste at prisen kunne være så høj?

Grundtvig synger et sted i en af sine salmer,

Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt,
i fryd og i smerte
af al deres magt
hinanden at følge
og aldrig fordølge,
hvad i dem er levende lagt.

Hvis vi ikke med vor mund giver udtryk for, hvad der har gjort indtryk i vort hjerte, går der noget i stykker i menneske- og kristenlivet.

Evangeliet er ”en stor glæde, som skal være for hele folket”, og derfor må troen på Kristus bekendes offentligt for alle mennesker. Når vi i dag kan samles til gudstjeneste i Danmark og sammen bekende vor kristne tro, hænger det uløseligt sammen med, at der var kristne, der lige som Stefanus var rede til at bekende den kristne tro, ikke bare i lønkammeret, men også på torvet, og også selvom de var klar over, at der kunne være en pris at betale.

Præstens opfordring ved gudstjenesten i går – og hver søndag – er ikke tomme ord, men ord fulde af indhold og konsekvens. Lad os bekende vor kristne tro, ikke bare i lønkammeret og bag kirkens tykke mure, men også i det offentlige rum. Lad os bekende vor kristne tro sammen med alle andre kristne gennem alle tider og overalt i verden, og være solidariske med dem, som har betalt en høj pris for deres bekendelse eller lige frem er blevet martyrer for deres tro.

Christiansfeld, julesøndag, den 27. december 2009
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website, www.intercultural.dk.

Reklamer

, , , ,

  1. #1 by Karen E. Hansen on 27. december 2009 - 17:16

    Amen!
    Det burde egentlig være eneste kommentar – men netop her før jul er der vedtaget en FN-udtalelse, som opfordrer til forbud mod (og vel straf for), hvad der betegnes som “defamation of religion”. Det er så vidt jeg ved kun kritikken af islam, der er nævnt. Det er jo også primært de muslimske lande, som er initativtagere.
    Men hvis denne nye indskrænkning af ytringsfriheden tages alvorligt: At regne modsigelse af islam og Muhammeds urørlige position for en krænkelse af menneskerettighederne – så er der åbnet for , at en lovgivning mod frafald som Irans eller Saudi Arabiens, eller Pakistans blasfemilov, med henvisning til FN-vedtagelsen kan gøres gældende overalt, hvor der bor muslimer.
    Jeg havde selv gudstjeneste sct. Stefans dag og gjorde mig i prædikenen umage for at være både hensyntagende og klar. Nævnte ikke islam (men modsage opdelingen af mennesker i rene og urene), og lagde i stedet vægten på at holde fast på den kristne frihed. Frelsen i Kristus – og ikke i de rette meninger, handlinger eller ceremonier, hvilket vel var, hvad Stefanus blev dømt for – og hvilket er aktuelt nok.
    Men jeg tænker tit ved mig selv, når jeg bekender vor kristne tro, at den bekendelse i sig selv er en modsigelse af Koranens påstand om, at Jesus ikke døde på korset. (Altså en krænkelse af påstanden om Koranens absolutte sandhed). Den kan med sin tredeling udpeges som krænkende for den nidkære monoteisme – og den afviser, i og med sin alder, Muhammeds særlige betydning.
    At bekende vor kristne tro – offentligt – kan være nærmere på at blive en strafbar handling, end vi drømmer om.
    Især hvis vi vedblivende er mere tilbøjelige til at tie om den situation af hensyn til integrationen og udenrigshandelen o.s.v.
    Nutidens forfulgte kristne får ikke megen klar støtte af vestens kirker.
    I dialogsituationer har man altid indtryk af, at mullaer og sheiker bare kan vende det døve øre til de kristnes små pip. Og de europæiske, muslimske organisationer slår jo bare på at alle muslimer er ofre. Så skal de kristne nok tie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: