Den moderne missionsbevægelse – hvad skal vi aflære?

175 professorer, missionærer, præster, organisationsledere, studerende mv. fra hele verden er i dag kommet sammen til en international missionskonference på Århus Universitet. Konferencen markerer 100- året for den berømte 1910 missionskonference i Edinburgh, som markerer den moderne missionsbevægelses højdepunkt.

Mens sneen føg igennem Århus’ gader, begyndte missiologiske og teologiske udsagn at fyge rundt i auditoriet. Allerede den anden oplægsholder, prof. Werner Usdorf, lagde fløjlshandskerne til side og gik i infight med den moderne missionsbevægelse. De sidste 200 års missionshistorie er er ikke bare en lang succeshistorie, men er fyldt med alvorlige fejltagelser. Den moderne missionsbevægelse – som ydre mission – er forbi. I dag er kontekst for kirke og mission radikalt anderledes. Mission er så at sige flyttet fra udenrigsministeriet til indenrigsministeriet.

Dårlige minder om alvorlige fejltagelser i mission gør det vanskeligt at komme videre for kirken i dag. Derfor er der brug for at aflære elementer fra den moderne missionsbevægelse, som ikke har deres rod i evangeliet men i vestens modernistiske kultur.
For det første må kirken i vesten aflære sin farlige afhængighed af sikkerheden i tal. Kristendommen har været i numerisk tilbagegang i Europa, men man har set den numerisk fremgang i syd som en kompensation, således at man fortsat kunne stole på kristendommens sandhed og sejr. Men når man bruger statistik til at underbygge teologisk sandhed, er man ude i en alvorlig synkretisme.

For det andet må kirken i vesten aflære sin tilbøjelighed til at ville kontrollere andre mennesker – i dette tilfælde mennesker, der udsættes for vestlig mission. Vi må ikke se mission som en simpel transmission af kristendom fra os til dem, men som en langt mere kompliceret proces, hvor det helt afgørende er menneskers modtagelse af evangeliet på deres egen måde. Kultur og religion er ikke det samme, men de kan heller ikke adskilles. Den gamle religion forsvinder aldring helt, og den nye religion tager aldrig helt over. Ofte har vi ikke i praksis haft kulturel og slet ikke religiøs sensitivitet i missionsarbejdet., men har i praksis haft en aggressiv erobringsholdning i mission. Hvordan det kristne selv dannes i en post-ydre missions-periode er en meget kompliceret proces, der ikke kan kontrolleres udefra.

Endelig mindede Ustorf os om, at der har været meget vold i mission, og vi har haft en tilbøjelighed til at ignorere denne smerte. Kristendom i en vestlig aftapning ikke har været effektiv i at forhindre den enorme voldsudladning som vi så i Europa i det 20. århundrede, derfor er der brug for større ydmyghed og selvkritik.

Såvidt professor Ustorf. Biskop Karsten Nissen responderede på Ustorfs kritik ved at indrømme, at vi i folkekirken i Danmark er  er lammet af tal – så længe at 82 % er medlemmer af kirken er alt ok. Men det er en falsk sikkerhed. Mht. tilbøjeligheden til at ville kontrollere menneskers åndelige udvikling er vi som folkekirke desværre alt for tilfredse med den konstantinske kristenhedsmodel, men de fleste mennesker i dag er et helt andet sted. Som kirke i Danmark i dag må vi indrømme at vi er tilbøjelige til at ignorere smerten has mange af de mennesker, som vi skal tjene, stigmatiserede mennesker som muslimer og flygtninge, de fattige og udstødte.

Så er missionskonferencen skudt i gang!

Århus Universitet, onsdag, den 27. januar 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

  1. #1 by Agnethe Zimino on 27. januar 2010 - 21:12

    Tak, Mogens, for et utrolig godt referat. Bliv ved med at referere. Det er utrolig spændende at følge med på afstand!

  2. #2 by Peter V. Legarth on 28. januar 2010 - 09:44

    Jeg vil istemme Agnethes kommentar. Det er værdifuldt for os udenfor at kunne følge med på konferencen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: