Mission forudsætter, at kristne nægter at slå hinanden ihjel

I disse dage afvikles en international konference på Århus Universitet under overskriften ”Kirke og mission i et multireligiøst tredje årtusinde”. For hovedtaleren her til morgen, prof. Stanley Hauerwas, har kirken imidlertid ikke en mission, og kirken er heller  ikke et redskab for mission, men kirken er mission.

Det har været en konstant fristelse for kristne at finde måder at undgå at være vidner på. Vi vil gerne tro, at vi kan vise hvad vi tror på uden hensyn til, hvilket liv vi lever. Det er sandt, at det Gud har gjort i Kristus er sandt og godt, selv om vi er troløse vidner, men det betyder ikke, at der så ikke er en anden et andet sted, som er det trofaste vidne om Jesus. I sidste ende gælder det, at ”the teller and the tale are one”.

For Hauerwas er der en uløselig forbindelse mellem ekklesiologi og mission. Frelsen er ekklesial i den betydning – med et citat fra Brian Stone, som for øvrigt også deltager i konferencen – at frelse “in the world is a participation in Christ through worship, shared practices, disciplines, loyalties, and social patterns of his body.” Derfor giver det ikke mening at sige, at kirken har en mission, men ved at være tro mod evangeliet er kirken mission.

Kirken forstået som mission indebærer en anerkendelse at mission er knyttet til kirkens katolicitet (universalitet og enhed). For Hauerwas er mission ikke bundet op på kirkens udsendelse af missionærer. Fra tid til anden kan det være nyttigt for kirken at udsende missionærer, men kirkens første opgave er at være et vidnes i og for i de verdener, som kirken lever i. Al missionsarbejde er i den forstand lokal.

Men fordi mission er en lokal sag, må der være en essentiel forbindelse mellem kirkens katolske karakter og missionens karakter. Kirken i mission må udfordre de grænser, som truer med at skille kristne fra hinanden. ”At the very least that means that the missionary task of the church depends on the refusal of Christians to kill one another”. Med et citat fra Yoder slog Hauerwas fast, at ”where Christians are not united, the gospel is not true in that place”, hvilket betyder at kirkens vidnesbyrd derved kompromitteres.

Kirkens katolicitet er uløseligt forbundet med mission gennem tilstedeværelsen overalt af et folk, hvis eksistens er bestemt af tilbedelsen af Gud. Det er evangeliet kraft til I kirken til at overskride grænserne ikke bare af rum og tid, men også sociale og alle andre grænser, som gør den lokale kirke virkelig “katolsk”. Det betyder imidlertid, at der ikke er nogen udfordring som er vigtigere for kirkens mission en Kristen enhed.

Hauerwas blev imødegået af Jan Ole Henriksen fra Oslo og Niels Henrik Gregersen fra København. Bl.a. blev der peget på, at vi en nordisk teologisk tradition lægger mere vægt på skabelsesteologien i vor missionsteolog, og at det med en luthersk forståelse af synden – og så i kirken – var problematisk at hævde, at kirken er mission.

Diskussionen om kirke og mission i det 3. årtusinde fortsætter – under den fælles forudsætning – “at kristne nægter at slå hinanden ihjel”.
Århus Universitet, torsdag, den 28. Januar 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer

,

  1. #1 by Thomas Spanner on 31. januar 2010 - 19:14

    Kære Mogens

    Glimrende… Et spørgsmål til professoren (dig); Hvorfor er det svært for en lutheraner, der ligger mere vægt på skabelsesteologi og har et “sær-standpunkt”? i forståelse at synden at hævde at “Kirken er Mission” – den fangede jeg ikke? Kan du forklare standpunktet i Hauerwas eller væsentlige pointer?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 1. februar 2010 - 09:43

    @Thomas Spanner: Jeg forstod det sådan, at skabelsesteologien understreger, at Guds mission ikke kun foregår gennem kirken men også uden for. Understregningen af, at synden gennemtrænger alt – sammen med skabelsesteologien – gør, såvidt som jeg forstod det, at man ikke ville acceptere udsagnet at kirken er mission. Gregersen ville foretrække udtrykket, at kirken er i mission.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: