Kongen af Nepal og grundloven

Det fortælles, at kongen af Nepal i forbindelse med Nepals overgang fra kongens absolutte enevælde til demokrati læste en oversættelse af den danske grundlov fra 1953. Hvis det, han kunne læse ud af denne grundlov var et udtryk for kongens magt i et demokrati, så kunne han se fremtiden i møde med fortrøstning. Kongen kunne både udnævne og afskedige regeringen, og han havde del i både den lovgivende og udøvende magt. Kongen førte udenrigspolitikken og kunne benåde mennesker. Spørgsmålet er, om danskere, der læser vor gældende grundlov, som for to tredjedeles vedkommende er uændret siden 1849 grundloven, får et mere præcist billede af styreformen i Danmark en kongen af Nepal gjorde.

Jyske Lov fra 1241 indledes med ordene om, at ”med lov skal land bygges” og at ”loven skal være … tydelig, så alle mænd kan vide og forstå, hvad loven siger”. Hvis vort samfund skal bygges med lov, så må grundloven være at ligne med vort samfunds fundament. I det lys er det dybt problematisk, at vor gældende grundlov langt fra er så ”tydelig, så alle mænd [og kvinder] kan vide og forstå, hvad loven siger”.

Men kan det ikke være lige meget med grundloven, når vi nu har et demokrati, hvor folketinget hele tiden kan vedtage love, som kan samle et flertal på mindst 90 ud af tingets 179 medlemmer? Nej, det er ikke lige meget, hvis vi ønsker en demokratisk retsstat og ikke en totalitær demokratisme. Hvis folketinget og ikke grundloven er den øverste demokratiske instans, er der ingen grænser for, hvilke love det til enhver tid herskende flertal kan vedtage. I princippet kunne grundlæggende frihedsrettigheder “på demokratisk vis” afvikles punkt for punkt. I en demokratisk retsstat, derimomd, bliver folketingets lovgivere af højesteret hold fast på de grundlæggende principper for en demokratisk retsstat, som er fastlagt i grundloven. Jo mere uklar og uaktuel grundloven er, jo vanskelige er det imidlertid for dommerne at holde politikerne fast på vort samfunds grundlæggende spilleregler.

Et specielt problem er fx, at menneskerettighederne ikke er indskrevet i grundloven. Det betyder ikke, at vi som samfund ikke er juridisk forpligtet på menneskerettighederne, for det er vi gennem de europæiske traktater, vi har underskrevet. Men fristelsen er nærliggende for nogle politikere at distancere sig fra menneskerettighederne, fordi de ikke dermed direkte bryder med grundloven.  Dermed bliver menneskerettighederne ikke opfattet som en del af de grundlæggende danske spilleregler, men som noget, der trækkes ned over vort hoved udefra.

I de seneste år er værdipolitikken kommet til at spille en stadig stærkere rolle, og der tales mere og mere om sammenhængskraften i et mere og mere mangfoldigt samfund. Igen og igen afspores debatten imidlertid af ligegyldige drøftelser af, hvilke stoffer kvinder må bære eller ikke bære på deres krop, eller hvilke symbolladede tårne der må bygges, om skoler må holde café-møder for mødre, om hvilke praktiske hensyn, der må tages til forskellige religiøse befolkningsgrupper på arbejdspladser og i institutioner. Som om vi ville have sikret sammenhængskraften i samfundet, hvis vi fik skabt en ensretning på disse områder.

Mon ikke det er på tide at drøfte de helt grundlæggende værdier, som skal sikre sammenhængskraft i det danske samfund, nemlig de fælles grundlæggende spilleregler, som grundloven fastlægger eller burde fastlægge, og som vi må holde hinanden fast på, og som må være styrende for folketingets lovgivning, offentlige myndigheders administration og domstolenes virke.

Hvis kongen af Nepal skulle søge asyl i Danmark og arbejde på at blive integreret i det danske samfund, så ville det være hensigtsmæssigt, at især grundloven var så ”tydelig, så alle mænd [og kvinder] kan vide og forstå, hvad loven siger”.

Tranum Strand, lørdag, den 13. februar 2010
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website, www.intercultural.dk.

Reklamer

,

  1. #1 by Karen E. Hansen on 14. februar 2010 - 17:35

    Både i forbindelse med grundlovens 150 år og i forbindelse med Menneskerettighedserklæringens 50 år er det blevet debatteret at nyformulere. Ikke mindst er det nævnt (sikkert med rette) at rettighederne i sidstnævnte burde kombineres med pligter.
    Men en debat om grundlovsfornyelse vil løbe ind i samme problemer som den jammerlige “symbol-debat”: Man vil frygte for at blive stedt i samme situation som FNs menneskerettighedsinstans (hvis navn er ændret uden at det har ændret situationen). Hvor en religion (og dens magthavere) hævder en ret til ikke at blive modsagt. (Definationen på “defamation” er tilpas uklar).
    Det rt interessant at tænke på at indføje menneskerettighederne i den danske grundlov, når de måske er på vej til at få tilføjelsen: “såfremt det er i overensstemmelse med sharia” (Kairo)
    Helt grundlæggende burde debatten starte med at udrede, hvordan den enkelte persons rettigheder skal forholde sig til helhedens og navnlig til kulturelle og religiøse gruppers rettigheder.
    F.eks.: Menneskerettighederne forholder sig til rettigheder for mænd og kvinder på lige fod. Dog må du indføje (kvinder) i parantes 😉 !
    Denne tanke (som er sårbar historisk set): at en kvinde først og fremmest er et menneske og ikke alene et kønsvæsen – og oftest en eller anden mands ejendom – kan det være vanskelig at sammenholde med religionsfriheden… såfremt denne frihed bliver til religionens ret til at hævde sine rettigheder. F.eks til kønsadskillelse.
    Venlig hilsen
    Karen

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 14. februar 2010 - 21:46

    @For mig at se er det problematisk, at der grundlæggende frighedsrettigheder for borgere i Danmark, som vi ikke kan læse om i selve grundloven, men må søge hen i andre traktater for at finde. Altså frihedsrettigheder, som ikke kun har symbolsk betydning, men som har helt konkret juridisk betydning.
    Når jeg i parentes indføjer “kvinder”, hænger det jo sammen med, at jeg citerer en snart 800 år gammel tekst, som kun omtaler mænd. Min hensigt er naturligvis ikke at sætte kvinder i en parentes, men jeg kan jo ikke så godt tillade mig at ændre i en så gammel tekst.
    Jeg er enig med dig i, at et forsøg på ændring af grundloven kan løbe ind i en masse problemer, men da grundloven jo ikke først og fremmest er et symbol, men en juridisk tekst, synes jeg, at man burde anstrenge sig på at opdatere grundloven og også at gøre den så tydelig, at almindelige mennesker kan forstå den.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: