Pontifex Maximus – Den store brobygger

Broer har altid fascineret mig! Lige fra da jeg første gang så min fødeegns Aggersundbro over Limfjorden til jeg første gang kørte over Storebæltsbroen. For slet ikke at tale om Karlsbrücke over Moldau-floden i Prag eller de mange smukke broer over Seinen i Paris.

Derfor har jeg også set frem til at møde ”pontifex maximus”, som jo betyder ”den store brobygger”.  Denne imponerende titel minder mig altid om titlen, ”den store rorgænger”, men jeg kan desværre ikke huske, om den refererer til formand Mao eller (SF’s) formand Gert Petersen. Derimod er der ingen tvivl om, at Pont Max – som skrevet står i utallige inskriptioner i Rom – i over 1500 år har refereret til Roms biskop, som er bedre kendt som den katolske kirkes pave.

Hvad er det for nogle broer denne ”pontifex” har bygget eller fixet. Så vidt jeg har set, er der ingen af Tiberens broer, som er bygget af Roms biskop. Nu er bemeldte brobygger jo en kirkelig person, så den tanke strejfede mig, om hans opgave var at bygge en bro mellem mennesker og Gud. Men denne tanke måtte jeg straks afvise som rent ud sagt blasfemisk. Netop her i påske mindes vi jo, at Gud selv byggede bro over den synd, der skiller os mennesker fra ham, da Jesus døde på korset for os. Det var netop også det, som var temaet for begivenheden ved Colosseum i aften. ”Via Crucis” – korsets vej – hvor min kone og jeg sammen med titusinder af romere og turister så og hørte Pontifex Maximus, og hvor stationerne i Jesus lidelseshistorie blev gennemgået.

På vej hjem i metroen tænkte jeg på at der er brug for at få bygget mange andre broer. Broer mellem mennesker, mellem kirker, mellem nationer osv. Så der er nok at tage fat på for en stor brobygger.

Hjemme igen på hotelværelset var en af hovednyhederne i BBCs timenyheder, at en af pavens nærmeste medarbejdere, Raniero Cantalamessa, i en tale i Peterskirken ved en langfredagsmesse, hvor også paven var til stede, havde sammenlignet angrebene på paven og den katolske kirke for at dække over præsters seksuelle overgreb mod børn med tidligere tiders antisemitiske angreb på jøderne. Sådanne udtalelser – ganske vist fra en mindre brolægger – er imidlertid ikke med til at bygge bro over den  voksende tillidskløft mellem den katolske kirke og dens omverden.

Pontina, Rom, Langfredag, den 3. Marts 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: