Shari’a og kanonisk lov

Tre danske professorer i jura og islamologi foreslår i bogen  ”Shari’a as Discourse”, redigeret af Jørgen S. Nielsen, at det danske retsvæsen skal tage hensyn til shari’a. Som forventeligt møder dette forslag straks en uforbeholden afvisning bl.a. fra justitsministeren (Se Christina Agger, “Professorer: Retsvæsen skal tage hensyn til sharia” i Kristeligt Dagblad 21. april 2010)

I den danske debat om shari’a får man imidlertid ofte det indtryk, at shari’a er en veldefineret lovsamling, altså at man kan tage shari’a-loven ned fra hylden og deri læse, hvad islamisk lov siger om dette eller hint emne. Det er imidlertid helt forkert. Uanset hvor meget og hvor alvorligt muslimer og ikke muslimer taler om shari’a- og shari’aens betydning, så er shari’a ikke en sådan lovbog, men er snarere nogle grundlæggende åndelige og etiske principper og en række juridiske traditioner. At nogle af disse principper og traditioner er i modstrid med moderne europæiske principper og traditioner ændrer ikke på dette forhold. Heller ikke, at der på basis af shari’a traditionen er udviklet inhumane love, som der er al mulig grund til at tage kraftig afstand fra.

At det forholder sig helt anderledes med den katolske kirkes ”kanoniske lov”, blev jeg mindet om, da jeg under en ferie i Rom i påsken læste den engelske udgave af Vatikanets avis ”L’Osservatore”. Her var der en meget lang artikel, der forsøgte at forklare en ændring af den kanoniske lov, på to områder, nemlig vedrørende diakoners embedsførelse og ægteskabets sakramente. I et ”apostolsk brev” fra paven, der er den kanoniske lovgiver, præsenteres en ændret lovtekst på disse to områder. Trods ihærdige forsøg lykkedes det mig dog ikke at forstå, hvori den juridiske ændring bestod, men jeg er jo heller ikke jurist, og adressaten for artiklen var helt klart ikke lægfolk, men dem, der i den katolske rundt om i verden skulle administrere eller dømme efter den gældende kanoniske lov

Der er store forskelle mellem shari’a-diskursen og så kanonisk lov. I dag spiller  kanonisk ret især en vigtig rolle, når det gælder reguleringen af den katolske kirkes interne forhold, mens der også i dag er muslimer, som har den opfattelse af hele menneskelivet og samfundslivet skal reguleres i overensstemmelse med klassiske shari’a-traditioner. Der er dog også et interessant lighedspunkt, både i shari’a-traditioner og i kanonisk lov spiller regulering af ægteskab en central rolle.

Det er da også netop især spørgsmålet om ægteskab, at det vil være værd at overveje, om man i det danske væsen inden for rammerne af dansk lovgivning kan tage hensyn til fx muslimers shari’a baserede ægteskabsnormer. Der er altså ikke tale om at acceptere et parallelt lovsystem med dets særlige lovparagraffer. Det drejer sig derimod om at overveje, om man skal tage hensyn til de kulturelle og religiøse traditioner, som den enkelte borger kommer med, sådan som man også på andre områder tager individuelle hensyn.

Christiansfeld, onsdag, den 21. april 2010
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Reklamer

, , ,

  1. #1 by keh on 22. april 2010 - 12:41

    Kære Mogens Mogensen!
    “inden for rammerne af dansk lovgivning”, skriver du – men dansk lovgivning er heller ikke kun en samling paragraffer, der bare kan bringes i anvendelse. Dansk lovgivning d.d. bygger på nogle grundprincipper, som for eks. den enkelte persons autonomi, beskyttelse af børn, kvinders ligeret o.s.v. En hensyntagen til shari´a vil være at skulle tage hensyn til en tankegang, hvor familien har primat i forhold til den enkelte, og hvor mandens ret til børnene og lettere adgang til skilsmisse giver kvinden en svag stilling i forhold til ægteskabet o.s.v. Spørgsmålet vil blive hensyn til hvem? Familien, traditionen, manden – eller evt. til en kvinde, som af familien (helt frivilligt selvfølgelig!) er giftet bort til en fætter i 16 års alderen, og som ikke tør tænke på, hvad det vil medføre at sige faderen eller ægtemanden imod. Eller er det hensyn til en retsfølelse, der plejer at placere al skyld hos pigen ved seksuelle overgreb?
    Asylansøgere kan, i hvert fald i princippet, og ofte også i praksis, finde beskyttelse under modtagerlandets lovgivning. Men kvinder kan ikke finde asyl for ægtemands, families eller “traditionens” håndhævelse af shari´a noget steds.
    At islam betyder fred ser ud til at skulle forstås sådan, at fred (f.eks. med en sækular og human lovgivning i indvandringslandet) opnås ved at denne underkaster sig shari´a . Hensyntagen hedder det 🙂
    Den kanoniske ret har ikke samme betydning, fordi det er muligt at forlade den katolske kirke, enten helt eller i hverdagens praksis.
    Shari´aens første bud er så vidt jeg ser det, at islam aldrig kan forlades, – og det vil denne “hensyntagen” bidrage til.

    Hilsen
    Karen E.

  2. #2 by Mark Pedersen on 22. april 2010 - 13:52

    Så….mener du at det danske retsvæsen skal tage hensyn til Shari’a-“lovgivningen” i mangel af et bedre ord?
    Og hvad så med de tilsvarende jødiske, romersk-katolske, hinduistiske, buddhistiske, shintoistiske, satanistiske, osv, anvisninger? Eller er det kun islam du mener skal have en særstilling i det danske retsvæsen?

    Jeg plejede at grine højlydt af DFs forudsigelser om sharia i dansk ret…..nu griner jeg ikke længere. Nu er jeg dybt bekymret – ikke kun over at der fra nogle muslimers side fremsættes ønske herom, men i særdeleshed over at visse ikke-muslimske danskere støtter op om det. Jeg plejede at kalde DF paranoide…..men ok – selv blind høne kan som bekendt finde korn. Det har den i al fald gjort denne gang!

    Mark Pedersen, stud.theol, Århus.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 22. april 2010 - 17:22

    @Mark Pedersen: Måske skulle du nærlæse blog-indlægget igen, eller endnu bedre læse den artikel i Kristeligt Dagblad, som jeg refererer til. Og så et par ord til opklaring:
    1. Der er ikke tale om at indføre shari’a lovgivning i, Danmark, og heller ikke om at ændre dansk lovgivning, men om inden for de gældende lovrammer at tage hensyn til den baggrund, folk kommer med.
    2. Det er naturligvis ikke kun muslimers kulturelle og religiøse baggrund, man skal tage hensyn til – inden for rammerne af den gældende danske lovgivning.
    Så skulle den ged vist være barberet.
    Vh Mogens

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 22. april 2010 - 17:28

    @Karen E. Hansen: Den hensyntagen til mennesker med muslimsk/shari’a-baggrund indebærer hverken en ændring af dansk lov eller nogen ændring af de til grundliggende principper i dansk lovgivning. I den artikel i Kristeligt Dagblad, som jeg henviser til, gives der et godt eksempel på, hvad det hel handler om:
    “Det er et spørgsmål om basal retfærdighed. Hvis ikke der fra sag til sag udøves en fleksibilitet, hvor også folks kultur, religion og traditioner – herunder elementer fra sharia – tages i betragtning, udelukkes en del af borgerne i samfundet fra en ligeværdig adgang til retssystemet, siger Jørgen S. Nielsen, professor i islam ved Københavns Universitet.Som et eksempel nævner han, at mange muslimer alene er islamisk gift, at deres ægteskab altså kun er religiøst indgået og ikke godkendt af nogen dansk myndighed. Hvis kvinden i et sådant ægteskab siden ønsker skilsmisse, er der ingen hjælp at hente hos myndighederne. – Så hænger hun på den. Der bør domstolene se det som ethvert andet partnerskab og behandle skilsmissesagen på mere eller mindre almindelig vis. Ellers bekræfter man bare den kvindes undertrykkelse – helt i strid med vores grundprincipper, siger Jørgen S. Nielsen.
    Men hvis dansk ret ikke anerkender hendes ægteskab, forhindrer intet hende vel i bare at gå fra manden?
    – Her kommer de kulturelle aspekter ind. Hvis hun bare går fra manden, risikerer hun at blive udstødt og miste sin sociale omgangskreds. Måske allervigtigst risikerer hun, at det bliver umuligt for hende at finde en anden mand inden for hendes eget samfund, fordi det stadig anser hende som gift, forklarer Jørgen S. Nielsen.”
    Venlig hilsen
    Mogens

  5. #5 by keh on 22. april 2010 - 19:36

    Kære Mogens Mogensen!
    Uanset det eksempel, Jørgen S. Nielsen nævner, så hjælper det vel ikke at få en dansk skilsmisse, hvis ikke “hendes eget samfund” anerkender den. Deri netop problemet, og udtrykket “hendes eget samfund” er sigende. Det parallelle samfund, af danske borgere, i Danmark, hvor ikke uden videre dansk ret gælder, men Shari´a i en eller anden form.
    Og dette parallelle samfunds love accepteres på en eller anden måde ved at dansk retsvæsen erklærer sig villig til at tage Shari´a-opfattelsen med ind i overvejelsen, hvis familien ønsker det.
    At blive en person, og ikke bare “et familieanliggende” vil derfor kræve mere af den pige, der er født ind i en muslimsk sammenhæng end af enhver anden dansk pige. Og netop for hende vil tradition og pres fra familien gøre det rigtigt vanskeligt.
    Den officielle imødekommenhed over for Shari´a vil gøre det endnu sværere for muslimen, igen især kvinder, at undslippe den. Nu kan hun ikke henvise til dansk lov for at forsøge at få sin ret – familien kan bare sige: Dansk ret skal tage Shari´a i betragtning.
    Altså asyl findes for politisk eller personligt forfulgte – men ingen asyl for den, der vil flygte fra den af familien medbragte Shari´a.
    Der er sikkert imamer som vil vide at udnytte det.
    Jeg forstår bedre de (indvandrer)kvinder i London, som går i demonstration: “No Shari´a here! One law for all!”
    Hilsen
    Karen E. Hansen

  6. #6 by Mogens S. Mogensen on 22. april 2010 - 19:49

    @Karen E. Hansen: Der er ikke tale om at indføre et ny lovsystem, så derfor vil det stadig gælde: One law for all. Nemlig den danske lov. Der er ingen af de tre danske professorer, som foreslår at ændre nogetsom helts i dansk lov, men blot at inddrage kulturelle og religiøse hensyn.
    Venlig hilsen
    Mogens

  7. #7 by PeterHolm on 23. april 2010 - 10:06

    “Det er et spørgsmål om basal retfærdighed. Hvis ikke der fra sag til sag udøves en fleksibilitet, hvor også folks kultur, religion og traditioner – herunder elementer fra sharia – tages i betragtning, udelukkes en del af borgerne i samfundet fra en ligeværdig adgang til retssystemet”
    Fleksibilitet i retssystemet vedrører ikke folks kultur, religion eller traditioner. Alle er lige for loven!
    “Men hvis dansk ret ikke anerkender hendes ægteskab, forhindrer intet hende vel i bare at gå fra manden?
    – Her kommer de kulturelle aspekter ind. Hvis hun bare går fra manden, risikerer hun at blive udstødt og miste sin sociale omgangskreds. Måske allervigtigst risikerer hun, at det bliver umuligt for hende at finde en anden mand inden for hendes eget samfund, fordi det stadig anser hende som gift”

    Ved du hvad et Islamisk ægteskab hedder i Danmark Mogens?
    Det hedder et kærestepar eller ugift samboende?
    Med de rettigheder der normalt følger sådanne forhold!
    Der er intet til hinder for at muslimer bliver borgerligt viet (de er vel borgere i landet Danmark, ikke sandt?) og kan nyde samme beskyttelse som alle andre borgere i landet.

    Grundloven: Et land, en lov!

    Jeg håber og forventer at folket fysisk sætter sig til modværge, såfremt man ønsker at splitte landets lovgivning op i religiøsbaseret apartheid lovgivning.

    Perverst!

  8. #8 by PeterHolm on 23. april 2010 - 10:09

    Mogens,
    “…blot at inddrage kulturelle og religiøse hensyn.”

    Jeg synes man skal til at passe lidt på!
    Det er uden tvivl en glidebane jvf. UK.

  9. #9 by PeterHolm on 23. april 2010 - 10:12

    Mogens skriver,
    “I mange hundrede år var præsten statens embedsmand, der ofte var den vigtigste repræsentanter for statsmagten i lokalsamfundet. I den situation var det helt naturligt og uproblematisk, at det præsten og dermed kirken, som tog sig af indstiftelse af ægteskaber. Spørgsmålet er imidlertid, om det er hensigtsmæssigt, at kirken fortsat forestår indstiftelse af ægteskaber – når kulturen har ændret sig radikalt, og vi ikke længere har noget homogent kristent samfund, og kirken ikke længere spiller den centrale rolle, som den gjorde tidligere?”

    Hehe, forsvarer du at kirkeægteskaber flyttes til rådhuset, mens du forsvarer at man skal respektere islamisk fiqh på forskellige civilretslige områder?

  10. #10 by Mogens S. Mogensen on 23. april 2010 - 17:18

    @Peter Holm: Jeg forsvarer, at man skal have den juridisk bindende ægteskabsstiftelse ud af kirken (og moskeen og templet osv) og ind på rådhuset. Og så foreslår jeg, at man skal “overveje, om man skal tage hensyn til de kulturelle og religiøse traditioner, som den enkelte borger kommer med, sådan som man også på andre områder tager individuelle hensyn.” Flere juridiske eksperter har ligeledes foreslået, at man skal OVERVEJE det. Vh Mogens

  11. #11 by Mogens S. Mogensen on 23. april 2010 - 17:21

    @Peter Holm: Du skriver: “Ved du hvad et Islamisk ægteskab hedder i Danmark Mogens? Det hedder et kærestepar eller ugift samboende? Med de rettigheder der normalt følger sådanne forhold! Der er intet til hinder for at muslimer bliver borgerligt viet (de er vel borgere i landet Danmark, ikke sandt?) og kan nyde samme beskyttelse som alle andre borgere i landet.” Det samme kunne man også sige om de danske par, som lever papirløst sammen, men der har man faktisk taget hensyn i lovgivningen, uden at kræve at de skal gå hen på rådhuset (eller i kirken) for at blive lovformeligt gift. Vh Mogens

  12. #12 by Mark Pedersen on 26. april 2010 - 00:24

    Aha…
    Men vil det så sige at hvis jeg overfor en tilhænger af Jedi-“religionen” kalder Star Wars latterlig, så skal jeg straffes, fordi det træder ham særlig nær, end hvis jeg havde sagt til en tilfældig at Star Wars er latterligt?

    Det må blive konsekvensen af din indstilling. Teoretisk set inkluderer den alle religioner – men når man kender til hvad du ellers har udgydt, ser man klart at det er islam der lefles for….

  13. #13 by Mark Pedersen on 26. april 2010 - 02:05

    Der skulle selvfølgelig stå “…straffes HÅRDERE, fordi…”

  14. #14 by Mogens S. Mogensen on 26. april 2010 - 17:43

    @Mark Pedersen: Jeg argumenterer blot for, at man skal overveje – og altså ikke på forhånd afvise – at inddrage kulturelle og religiøse hensyn i retsvæsenet, for så vidt som det kan lade sig gøre og skønnes at være relevant inden for det gældende danske lovsystem. Sådan som det allerede sker, når det gælder en række andre særlige hensyn. Hvilke konsekvenser det i givet fald vil få mht. domsafsigelser vil jeg naturligvis overlade til den dømmende magt.
    Venlig hilsen
    Mogens

  15. #15 by Mogens S. Mogensen on 26. april 2010 - 21:24

    Lagt ind på vegne af Anne: Kære Karen, Måske misforstår jeg dig. Men i Marokko, Algeriet og Tunesien har ingen islamister, hverken politiske eller militante, kunnet forhindre forbedringer af kvinders vilkår. Politiske lederes vilje har åbnet vejen for en moderne nyfortolkning af Sharia, der er mere gunstig og mere retfærdig for kvinder. Her er obligatorisk skolegang for piger fra 6 år. Marokko har i 2004, 2007 og 2008 fået reform af familie-, arbejds- og nationalitetslove, der gavner kvinderne. kilde: “Jeune Afrique”, 14-20.3.2010, ud fra en 5 årig grundig undersøgelse lavet af en amerikansk NGO, Freedom House …………. Mht. det du siger: om islam kunne leve under en demokratisk retsorden. Jeg spørger: Gør den ikke det i Europa nu? Nu har det jo ingen vægt, hvad jeg personligt skønner, så jeg vil henvise til en af de største teologer og eksperter i Koranen. Nasr Abu Zayd, ansat ved universitet i Leiden i Holland, der har udtalt, at i århundreder har islam været en del af den europæiske tradition. Hvis man virkelig anerkendte muslimer, vil ekstremisterne blive trængt i defensiven, siger han. Ud fra et teologisk synspunkt er islam fuldt i overensstemmelse med demokrati og menneskerettigheder. Størstedelen af muslimer ønsker kun demokrati, mener han. Han tilføjer: “Tror I virkelig, at der er mange mennesker, der ikke kan lide at bestemme selv?” spørger han. Kampen for at forsvare demokratiet er ikke kun muslimernes, det er også vores: “Hvad skal man tænke, når vores demokratiske frihedsrettigheder reduceres i lande, hvor demokratiet er født?” slutter Abu Zayd.  kilde: “Le Vif L’Express”, særnummer om Islam, 2007 Venlig hilsen, Anne ps. Jeg sætter et link her, der fortæller om Nasr Abu Zayd: http://www.demokratiskemuslimer.dk/inde

  16. #16 by Mark Pedersen on 27. april 2010 - 09:50

    Næh nej. Når du nu siger at kulturelle og religiøse værdier skal ind og influere domsafsigelser (eks. at æreskrænkelser mod muslimer skal straffes hårdere end mod os andre, fordi “ære” anses at betyde mere for dem), så må du også forholde dig til mit eksempel.
    ELLER også må du indrømme at dit synspunkt enten er hat og briller, eller endnu en omgang leflen for islam.

  17. #17 by Mogens S. Mogensen on 27. april 2010 - 10:45

    @Mark Pedersen: Jeg skal ikke her forsøge at gøre mig klogere (eller blot lige så klog) som de professorer, der har åbnet debatten, men blot henvise til de eksempler, som de giver i de artikler, som har været i Kristeligt Dagblad, fx http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/363401:Danmark–Professorer–Retsvaesenet-skal-tage-hensyn-til-sharia og http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/363406:Danmark—Det-er-et-spoergsmaal-om-retfaerdighed-og-lighed-for-loven og indlægget fra jura-studerende Mikele Schulz-Kristensen.
    Venlig hilsen
    Mogens

  18. #18 by keh on 27. april 2010 - 10:45

    Kære Anne/Mogens Mogensen!
    Helt sjovt at debatten bliver tresidet sådan!
    Linket til Demokratiske Muslimer førte ikke rigtig til noget, men jeg har repeteret Nasr Abu Zayd på Wikipedia. Problemet set på afstand, d.v.s. ud fra et forsøg på at følge med i den danske/europæiske og mellemøstlige situation, er jo hvem, der vil få indflydelse fremover.
    Abu Zayd er dømt som apostat i Egypten og lever i eksil. De prisværdige forsøg på at forbedre kvinders situation i Algeriet, mødes med systematisk vold (se http://www.Rights.no) o.s.v. o.s.v.
    Det er den agressive, voksende islamisme, der for mig at se er en alvorlig fare, som ideologi. Og en ideologi, der kan nå langt i Europa ved at dække sig ind under religiøse og kulturelle hensyn, påberåbe sig offer-status og ved en volds -og frygt-kultur, som det stærkt individuelle og kulturelt svækkede Europa er dårligt rustet til at modstå.
    Desværre er det ikke utænkeligt at den, der er grundigt træt af de mange valg og usikkerheder i det postmoderne kan fristes af at få alle livets aspekter bestemt oppefra. Fred via underkastelse, personligt… og evt. fremtvunget i samfundet.
    Jeg er optaget af overveje samfundets – og ikke mindst den kristne kirkes – imødekommende og konsensus-søgende “dialog”, som stadig søger “freden”; mens kristne forfølges og udryddes i den muslimske verden, og kvinders (navnlig småpigers) rettigheder er det første, der fires på, når der skal vises “kulturel imødekommenhed”. Og, ja jeg hører til dem, der finder denne tilgang bekymrende vag og naivt optimistisk.
    Det så jeg det danske retslige Shari´a-hensyn som eks. på.
    Tak for en interessant, oplysende og vel vedligeholdt blog!
    Karen E.

  19. #19 by Mark Pedersen on 29. april 2010 - 07:17

    Gammel vin på nye sække. Forhold dig til mit eksempel. Copy-paste er utrolig svag argumentation.

  20. #20 by Mogens S. Mogensen on 29. april 2010 - 07:37

    @Mark Pedersen: Jeg har hele vejen forsøgt at forholde mig til det principielle, og her har mit synspunkt været – i forlængelse af juristers indlæg – at man skulle OVERVEJE at tage kulturelle og religiøse hensyn inden for den gældende danske lovgivning. Dette synspunkt vil jeg gerne kopiere igen, som et udtryk for min principielle argumentation. Hvis du vil diskuttere, hvordan man skal forholde sig i konkrete situationer, må du finde jurister at diskuttere med.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: