"Landet er åbent for alle dem, der ønsker at leve som vi gør" – Migration og udvikling

Siden anden verdenskrig har Europa oplevet en voksende immigrationsbølge. Skulle vi sætte et årstal på starten på denne udvikling for Danmarks vedkommende kunne det være 1967, da landet åbnede grænserne for gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og andre lande. Siden da har Europa og Danmark ganske langsomt ændret karakter. Vi er i Danmark gået fra at have været et af Europas mest homogene samfund  til i stadig højere grad at blive et multietniske, multireligiøst og multikulturelt samfund. Man behøver blot at åbne for radio og tv eller læse dagens aviser for at blive mindet om, hvilke udfordringer det har stillet os overfor.

Nogle drømmer om muligheden for at vende tilbage til det Danmark vi havde før 1967 (“Gi’ os Danmark tilbage!”), men mange har indset, at den drøm aldrig går i opfyldelse. I stedet klynger de sig til håbet om, at migranterne hurtigt assimileres, så de på alle måder bliver som os. Udtrykt med ord fra den argentinske forfatning  – et område, der ironisk nok blev radikalt ændret gennem den immigration, som fulgte med Spaniens erobring af området for 500 år siden: “Landet er åbent for alle dem, der ønsker at leve, som vi gør.”

Som bl.a. Sydamerikas historie minder os om, så er migration imidlertid ikke et nyt fænomen, men europæernes (og danskernes) rolle i processen er en anden i dag end tidligere. Med opdagelserne og kolonitiden omkring år 1500 begyndte den store europæiske migration, som over de næste 450 år førte til, at mange millioner europæere (inklusive titusinder af danskere) emigrerede fra Europa og slog sig ned på alle de andre kontinenter. Nogle steder kom migranterne efterhånden til at udgøre flertallet, så området blev helt præget af europæisk kultur, som det fx var tilfældet i Nordamerika. Andre steder som fx i Sydafrika og Sydamerika udgjorde migranterne en dominerende minoritet. De fleste steder, hvor de europæiske migranter kom hen, påvirkede de den kulturelle udvikling i værtslandene.

Disse områder i Amerika, Afrika og Asien var enten åbne eller blev åbnet for de europæiske migranter, som imidlertid ikke havde noget ønske om at leve, som værtsbefolkningen gjorde. På godt og ondt interagerede migranterne med værtsbefolkningen på en sådan måde, at værtsbefolkningen  og ofte også migranterne  aldrig blev de samme igen. I enkelte tilfælde forsøgte enten værtsbefolkningen eller migranterne at holde de to befolkninger adskilt gennem ghettoer eller apartheid for at sikre en adskilt udvikling af de go grupper – men på langt sigt næsten altid forgæves.

Nu er migrationsstrømmen vendt. Mangel på arbejdskraft i Europa og umenneskelige levevilkår flere steder i verden er de næsten uimodståelige kræfter, som sender mennesker på vandring. Mens de europæiske lande tidligere var afsendere for migranter, er vi nu blevet modtagere af migranter. Vi kender i dag resultatet af den store migrationsbølge, der begyndte omkring år 1500, men det er endnu alt for tidligt at vurdere, hvad konsekvenserne bliver af den migrationsbølge vi i disse år oplever. Der er imidlertid intet, der tyder på, at vi med held vi kan praktisere den politik, som ligger i passagen fra den argentinske forfatning, nemlig at Europa kun er åbent for dem, der ønsker at leve, som vi gør. Migration vil også påvirke den kulturelle udvikling i Europa.

Christiansfeld, onsdag, den 12. maj 2010
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende eller helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements

,

  1. #1 by keh on 13. maj 2010 - 17:33

    Skønt tiden herefter vil stå i kirkedagenes tegn, er der alligevel her en lille kommentar til dette indlæg.
    Det særegne ved Europas nuværende situation er, at mange, af hvem man egentlig ville forvente et helhjertet forsvar for “vores måde at leve på”, mest er optaget af at forsvare dem, der vil umuliggøre den. Den demokratiske retsorden, den enkeltes ret til at tro efter overbevisning – og vel at mærke tale åbent for sin tro og dermed mod andres absolutte, religiøse udgangspunkter, den principielle ligestilling af mænd og kvinder o.s.v. – kan alligevel ikke hævdes.
    Det, som mange ser efterhånden, er først og fremmest en optagethed af, at de tilkomne, især de muslimske indvandrere, som udgangspunkt er “marginaliserede mindretal”, hvis kultur ikke må udsættes for bearbejdelse. Forbud så snart det kan kaldes “krænkelse” – hvad det hurtigt kan..
    Samtidig er der en tilsvarende tilbøjelighed til at se historisk og afslappet på situationen: Indvandrene vil overtage landene på den ene eller anden måde, som historien viser, er det uomgængeligt.. så vi skal ikke bilde os ind, at flertalssituationen giver nogen adkomst til at stille krav.
    Dette, af nogle kaldet Europas vilje til kulturelt selvmord, er nyt i historien. Selv Nordamerikas indianere gjorde dog noget for at modsætte sig udslettele, fysisk så vel som åndeligt. For Europas vedkommende ser det ud, som om den kristne arv med hensynet til den (indtil videre) svage part og medfølelsen med den, der udsættes for (eller kan hævde at, eller forestilles at møde),hvad man kan kalde “fremmedhad”, risikere at umuliggøre en reel kappestrid om det åndeligt set mest levedygtige paradigme for “måden at leve på”.
    Denne situation føles ny i historien og for nogle særlig bitter!!
    Ikke mindst i sammenhæng med denne dags teologiske indhold..
    Hvordan forkynde evangeliet for alle folkeslag, når (hvis) vi selv accepterer, at friheden til det jo bare er “vores måde at leve på”, og den kan vi ikke hævde, fordi den muslimske indvandring med historisk sikkerhed nok alligevel vil erstatte denne frihed med sharia…
    Hos den levemådes ivrige forkæmpere er der ingen forbehold!
    Vi kan, tør eller vil ikke hævde friheden, fordi den bare er “vores måde at leve på”???
    Kan den ikke være så meget værd – også for vore efterkommere – at der skulle sættes mere ind på dens forsvar?
    Jeg glæder mig til at høre kirkedagene kommenteret – hvad med missionsforpligtelsen i Danmark, kan den kun varetages af indvandrerkirker ? Så længe det, der bare er “vores retsorden” gælder her og beskytter dem mod den forfølgelse, der er i deres hjemlande.
    Kærlig hilsen
    Karen

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 24. maj 2010 - 15:16

    @Karen: Mit hovedsynspunkt er, at når der sker migrationer – uanset om det er mennesker fra Europa, der migrerer til Asien og Afirka og Sydamerika, eller det er omvendt – så vil det uvægerligt påvirke den måde, vi alle sammen kommer til at leve på. Det betyder naturligvis ikke, at vi som pt immigrationsland skal acceptere alt, hvad migranter kommer med, men vi kan ikke komme uden om at skulle give dem plads og til også at lade os påvirke af det, de kommer med. Vi må fx give dem plads til at praktisere deres religioner inden for grundlovens rammer. Vi må give plads til andre måder at spise og klæde sig på. Og vi vil uvægerligt også begynde at spise noget af deres mad. Når der er tale om immigration af en forholdsvis lille gruppe, vil det sandsynligvis være immigranterne, som kommer til at foretage de største ændringer (der er dog ex i historien på, at det er mindretallet, der har sat dagsordenen pga den politiske/økonomiske magt, de kom med). Vi må som værtsbefolkning naturligvis holde fast i de grundlæggende principper for vort samfund, inkl. relgiionsfrihed, kønnenes ligestilling osv.
    Vh Mogens

  3. #3 by Inas on 10. oktober 2011 - 23:05

    oooåååårrrrrrhhhhhhhhhhhhhhhh…. gab!!!!!!! Det samme hører man hverdag… sig mig lige har I danskere ikke andet at bestille. Se nu at passe jer selv, jeres familie og arbejde…NEJJJ.. og så tvivler i på, hvorfor i alverden det går så skidt med jeres liv..tag jer nu sammen og brug den anden halvdel af hjernen;)

  4. #4 by Inas on 10. oktober 2011 - 23:14

    …sorry men jeg føler at jeg bliver nødt til at sige det som det er..jeg tror at det bliver sådan en dag, at de er danskerne selv der skal assimilere sig i Danemarkk og ikke indvandrerne..tror i ik det?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: