Hvilken værdi har værdidebatten?

Værdipolitik er populært for tiden, og værdidebatten blev i dag også taget op på Danske Kirkedage i Viborg.  To politikere, Søren Gade og Pernille Vigsø Bakke, og to præster, Anders Gadegaard og Katrine Lilleør var indkaldt til under den kendte TV-vært Clemens Kjærgaards ledelse til at diskutere kristne værdier i det offentlige rum.

Problemet var imidlertid, at der ikke var enighed om, at der findes kristne værdier, da der for Katrine Lilleør slet ikke findes kristne værdier.  Den næste hindring var at debatten var ved at køre fast i spørgsmålet om folkekirkeordningen. Clemens lagde sporene for debatten ved at sammenligne folkekirkeordningen med DSB og Banestyrelsen- måske i et forsøg på at bringe debatten på det rette spor. De næste stop i værdidebatten var kristendomsundervisningen i folkeskolen, den katolske kirkes aktuelle problemer og ytringsfrihed, vielse af homoseksuelle – og krigen i Afghanistan. Indrømmet, jeg føle mig hensat til sofaen foran et af de traditionelle politiske debatprogrammer.

Clemens udfordrede alle deltagerne til at vælge én central passage i Bibelen, som i denne sammenhæng betyder meget for dem. Søren Gade og forankrede sine kristne værdier i beretningen om den barmhjertige samaritaner, hvor Jesus forklarer hvem der er vor næste, mens Anders Gadegaard især lod sig inspirere af beretningen om verdensdommen, hvor Jesus solidariserer sig med de marginaliserede, som vi er forpligtede på at hjælpe.

Pernille Vigsø Bagge lod sig inspirere af Jesu ord i Joh 17, hvor Jesus beder sin himmelske fader om ikke tage mennesker ud af verden, men at bevare dem mod det onde. Uden at ville tale om kristne værdier, var Lilleør meget optaget af beretningen om Peters fornægtelse; når vi skammer os allermest, vender Jesus sig ikke væk fra os.

Værdidebatten bragte ikke meget værdifuldt nyt for dagen, men de i forvejen kendte synspunkter blev luftet endnu en gang. Det var imidlertid tydeligt at de 1000 tilhørere var klart opdelt i en gruppe, som klappede af Katrine Lilleør og Søren Gade og en anden gruppe, som klappede af Anders Gadegaard og Pernille Vigsø Bakke, og så en gruppe som bare klappedei. Og måske er det netop en grundlæggende værdi, at vi har lov til at give udtryk for, at vi er uenige. Så helt værdiløs var værdidebatten ikke!

På Danske Kirkedage, fredag, den 14. maj 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: