Tænk, hvis Jesus virkelig mente det, han sagde!

Danske Kirkedage har tradition for at være provokerende. For år tilbage var det ofte politiske provokationer, altså kirkeligt engagement i sensitive politiske spørgsmål, nationalt eller internationalt. I år kom provokationen allerede på det første aftenmøde. Hovedtaleren Shane Claiborne var blevet fløjet ind fra Philadelphia i USA, og mens Viborgs borgmester tidligere på aftenen havde mindet om, at Viborg egentlig betyder ”helligt bjerg”, så sagde Claiborne at Philadelphia var ”kærlighedens by”. Han og mange andre i Philadelphia havde dog fået kærligheden at føle på den måde, at de havde været ude for røveri i byen, og der var da også mange sociale problemer i byen, bl.a. stor hjemløshed.

Claiborne var vokset op i et meget kristent miljø – i det såkaldte Bibelbælte. Her havde han oplevet på vækkelsesmøder at blive genfødt adskillige gange, uden at det dog havde gjort den store forskel for hans konkrete liv. Mens han gik på ”college” begyndte han imidlertid for alvor at læse i Bibelen, ”en farlig bog”, som han sagde. Han blev grebet af det, Jesus gjorde og sagde, og stillede sig  – og på mødet os alle – det spørgsmål, Hvad nu, hvis Jesus virkelig mente det, han sagde – om at elske sin næste, om at elske sin fjende, om at vise kærlighed og omsorg mod fattige, om at vende den anden kind til?

Det ville føre os et helt andet sted hen, end vi normalt er som kristne, og det ville vende vor verden på hovedet. Det slog ham, at de spørgsmål, som Jesus ved verdensdommen (Matt 25) ville stille os, ikke handlede om dogmatiske spørgsmål: Tror du på jomfrufødslen? Ja, i høj grad? Ja i nogen grad? Nej, ikke så meget? Nej, ikke. I stedet spurgte Jesus til, om vi havde bespist den sultne, besøge den fængslede osv. Det handlede ikke om ”right believing” men om ”right living”.

Claiborne gik på udkik efter kristne, som levede på denne måde, og hans fik øje på Moder Theresa.  Det lykkedes ham og nogle studiekammerater at komme nogle måneder i praktik hos Moder Theresa i Calcutta. Moder Theresa sendte ham hjem med ordene om at finde hans eget Calcutta i Philadelphia, hvor han skulle vise kærlighed.

Det blev starten på et kristent arbejdsfællesskab, ”The Simple Way”, som begyndte at tage sig af de hjemløse i Philadelphia. Engagementet med de hjemløse bragte dem på kant både med kirker og myndigheder. De hjemløse besatte en kirkebygning, som ikke blev brugt, men kirkens ledelse forsøgte at få politiet til at fjerne dem. I den proces hængte de hjemløse et banner op uden på kirken: Om søndagen går I i kirke og tilbeder en mand, der selv var hjemløs, om mandagen smider i de hjemløse ud af kirken.

På et tidspunkt indførte byens myndigheder et forbud mod, at de hjemløse sov i parkerne, og det blev endog forbud at bespise de hjemløse. Reaktionen var, at man begyndte at holde en form for nadvergudstjeneste, hvori der indgik store portioner af pizzaer.

Kristne skal være hellige fredsforstyrere, sagde Claiborne. Vi må ikke acceptere verden som den er, men må arbejde på, at den bliver som Gud vil. Det er ikke sikkert, at den amerikanske drøm også er Guds drøm! Der er brug for kristne, som har Bibelen i den ene hånd og dagens avis (med de problemer, som den beskriver) i den anden.  I vesten er det et ideal at være uafhænge,, men det er ikke et evangelisk ideal. Her er ideal interdependens, gensidig afhængighed, og fællesskab, som det ses hele vejen igennem Bibelen fra skabelsen til Jesus sender sine disciple ud to og to, og som det fremgår af forståelsen af treenigheden som et fællesskab. Den første kristne menighed var ifl. Apostlenes Gerninger kendt for deres indbyrdes kærlighed, der betød, at der ikke var nogen, der led nød.

Hvis vi taber den unge generation i kirken, vil det ikke være fordi vi ikke har været gode nok til at underholde de unge, men fordi vi ikke har udfordret dem! I vor vestlige kultur forsøger vi at løbe væk fra lidelserne. Men inkarnationen handler netop op, at Gud i Jesus slog sig ned i Nazareth, et område hvor ingen forventede noget godt fra! Vi må bruge de gaver Gud giver os, til at være med til at forandre verden. Der er ikke tale om nogen sentimental eller romantisk kærlighed, men om en kærlighed, der koster noget. Der er tale om en kærlighedsrevolution og en kærlighedens økonomi, der gør kapitalismen umulig og marxismen unødvendig.

Evangeliet spredes ikke med magt men gennem fascination. Verden længes efter at se kristne, som ligner Jesus. Det er ikke spørgsmålet om at være eller ikke være ekstremist, men om hvilken slags ekstremist vi vil være. Vil vi være ekstremister i had eller i kærlighed? Der er brug for kristne, som ikke tilpasser sig denne verdens normer, men som vil lade sig forvandle indefra. Vi beder om, at Guds rige vil komme, men det fantastiske er, at Gud vil bruge os i den proces.

Kirkedagenes tema er ”Himmel og jord i bevægelse”. Om himmel og jord blev sat i bevægelse af Claiborne, ved jeg ikke, men jeg må indrømme, at jeg blev bevæget.

På Danske Kirkedage i Viborg, Kristi Himmelfartsdag, 13. Maj 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: