"Vi er din kirke, der tror" – kirkens enhed

Ved åbningsgudstjenesten for Danske Kirkedage sang vi kirkedagssalmen, ”Bevæg vore sind med dit ord”.  Ved afslutningsgudstjenesten i dag tror jeg, at de fleste havde oplevet, at det var sket. Temaet for gudstjenesten var ”enhed”, men enheden i gudstjenesten var desværre heller ikke på disse kirkedage så stærk, at vi kunne fejre enhedens sakramente, nadveren, sammen på tværs af kirkeskel.

Alligevel tror jeg, at vi alle har oplevet at være kommet hinanden nærmere. Som præsten sagde i sin prædiken ,så var vi ikke bare blevet sammenspist, men også sammentalt, sammenbedt og ikke mindst sammensunget.

Prædiketeksten var Jesu bøn i Johannesevangeliet 17, 20-26 om ”at de alle må være ét”. Det er ikke en enhed, som vi skal forhandle os frem til, for vi skal ”være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os”. Det er den treenige Guds enhed, som vi drages ind i.

Det er en enhed, som har mission som sit mål. Vi skal være ét ”for at verden skal tro, at du har udsendt mig.” Den kristne enhed er ikke en eksklusiv enhed, hvor vi vender ryggen til verden, men en enhed med et stærkt centrum og en åben periferi.

Vi har været samlet i Viborg – som ifølge borgmesteren betyder ”det hellige bjerg” – og nu skal vi ned fra bjerget. Vi sendes nu hjem for at sætte himmel og jord i bevægelse, for vore naboer og især for samfundets små, som ellers overses eller marginaliseres.

I kirkedagssalmen står der om Gud, at han ”vækker de slumrende kræfter og rejser det faldne igen”. Det er vel noget af det, der sker på kirkedage, at vi bliver inspireret og opmuntret.

I slutningen af gudstjenesten overdrog Viborg stafetten til Ålborg. Stafetten, som bestod af en bibel og et vintræ, blev overdraget til den nyvalgte biskop over Aalborg stift, en kvindelig metodistpræst – og præsten for den arabiske migrantmenighed i Aalborg, Elisas Hadad.

For vi er din kirke, der tror,
at bønner er levende ord.
Gud lær os at vogte din verden
mod hunger og kvælende luft
og handle i al vores færden
med kærligheds lyse fornuft.
For vi er din kirke der tro.

På gensyn til Danske Kirkedage 2013 i Ålborg!

På Danske Kirkedage i Viborg, søndag, den 16. maj 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

  1. #1 by Mark Pedersen on 17. maj 2010 - 07:45

    Hold da op….et blogindlæg som IKKE på en eller anden måde indeholder en forherligelse af islam, og en påpegning af hvor synd alting er for muslimer…
    Fortsæt endelig i den dur!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: