Folkekirkens største økumeniske udfordring

Det er sikkert forbigået mange danskeres opmærksomhed, at kristendommens tyngdepunkt lige så stille har forskubbet sig mod syd, så to tredjedele af verdens kristne i dag bor i den tredje verden. Globaliseringen har dog måske bevirket, at vi er ved at få øjnene op for den kirkelige virkelighed og den virkelige kirkelighed. Når det gælder indvandringen har mediernes fokus været på muslimer, men efterhånden er der blevet større opmærksomhed på de kristne indvandrere fra syd. Der er nu over 200 migrantmenigheder i Danmark, og på en given søndag i Storkøbenhavn er over halvdelen af den mennesker, der sidder (eller står!) på kirkebænkene kristne migranter.

Det var baggrunden for den høring, i aften blev afholdt i Fredens Kirke på Østerbro. Høringens tema var spørgsmålet ”Kan migrantmenigheder tilknyttes folkekirken?” På høringen blev der fremlagt en rapport udarbejdet af en migrantgruppe under Danske Kirkers Råd, hvor man foreslår en ”Associering af migrantmenigheder til folkekirken”.

Den første kortlægning af migrantmenighederne blev foretaget i 2004, og da var antallet 150. I 2007 blev der afholdt en høring i Købehavns Stift om ændret brug af stiftets kirker, der bl.a. førte til, at Fredens Kirke, hvor dagens høring foregik, mod betaling af leje blev stillet til rådighed for en international menighed unde rledesle af pastor Ravi Chandran. Efterfølgende bad folkekirkens biskopper Det Mellemkirkelige Råd om at udarbejde en opdateret kortlægning af migrantmenighederne og deres forhold til folkekirke, og en rapport udarbejdet af en bred økumenisk sammensat gruppe blev præsenteret på en konference i Vartov i januar 2009. Biskopperne opfordrede efterfølgende til et tættere samarbejde mellem folkekirken og migrantmenighederne.

Den migrantgruppe, som efterfølgende blev etableret under Danske Kirkers Råd, har siden holdt en konference for migrantpræster maj 2009 for at lytte til migrantmenighedernes egne behov. Mange migrant menigheder har et godt samarbejde med frikirker og der er da også 48 folkekirkemenigheder, som giver husly til 56 migrantmenigheder. Men migrantpræsterne ytrede ønske om et nærmere samarbejde med folkekirken.

Problematikken for folkekirken blev malet tydeligt op: ”Teologiske og kulturelle forskelle gør det vanskeligt at forestille sig, at ret mange migrantmenigheder med tiden vil blive en del af den danske folkekirke på linje med danske sognemenigheder. Men hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at finde modeller, der giver mulighed for (formelt eller uformelt) at knytte migrantmenigheder, der ønsker det, til folkekirken, er der fare for, at folkekirken forbliver en monoetnisk kirke i et stadig mere multietnisk samfund. Dermed vil folkekirken gå glip af værdifuld inspiration, som kristne flygtninge og indvandrere bringer med sig fra kirken ude i verden, og der vil ske en øget fragmentering af den kirkelige virkelighed.”

På den principielle (lovmæssige) plan handler løsningen nærmest om at finde cirklens kvadratur. Hvordan kan man knytte ikke-lutherske menigheder til en evangelisk luthersk kirke? Hvordan kan disse migrantmenigheder både blive knyttet til folkekirken, og så samtidig bevare deres frihed? Den løsning kom vi nok ikke nærmere på høringen, men på det praktiske (pragmatiske) plan kan der sikkert findes løsningsmodeller. Det er ikke for ingenting at folkekirken undertiden kaldes for et velordnet anarki: der er så mange sprækker og elastikker – og også god vilje og anarki – i folkekirken, så mon ikke det kan lade sig gøre, at finde forskellige modeller for løsningen på den største økumeniske udfordring, som folkekirkens menigheder nogen sinde har stået over for.
København, onsdag, den 19. maj 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer

  1. #1 by disciple on 20. maj 2010 - 10:36

    Migrantmenigheder (nu ca, over 200 stk) vil fortsætte med at vokse i antal, ligesom mange fra Afrika, Srio Lanka, Congo, Uganda osv. kommer i frikirkerne ligesom over 100 er tilknyttet de karismatiske menigheder i DK.
    Folkekirken kan ikke rumme disse dejlige mennesker, for de vil have liv og liv i overflod og det kan flertallet af Folkekirker ikke klare.
    Den stive gudstjenesteform, den manglende frihed i lovsang, det livlige menighedsliv både før under og efter gudstjenesterne kan Folkekirkerne slet ikke leve op til.

    Dit indlæg bærer tydeligt præg af, at du er præget af traditionen og selv med dine gode hensigter, så kan du ikke løse problemet. Fordi forvandlingen skal komme indefra og ikke som en organisatorisk tilrettelæggelse og det kan Folkekirken ikke rumme.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 20. maj 2010 - 13:05

    @Du har ret: jeg kan ikke løse problemet organisatorisk. Derfor foreslog jeg også på høringen, at man ikke begyndte med at fokusere på struktur og organisation men på fællesskab i gudstjenester, fællesskab i mission/evangelisering, fællesskab i diakoni osv mellem migrantmenigheder og folkekirkemenigheder.
    Når det gælder organisation og struktur, tror jeg, at der er nok sprækker og eleastik i folkekirken til at finde løsninger lokalt.
    Vh Mogens

  3. #3 by Niels Nymann Eriksen on 23. maj 2010 - 20:50

    Tak for dine tanker i forlængelse af høringen. Var unægteligt noget nedslået umiddelbart efter, men er godt på vej op igen efter en pinsegudstjeneste som blev berige af repræsentanter fra flere migrantsammenhænge. Vi må se at finde de sprækker!

  4. #4 by Mads Christoffersen on 26. maj 2010 - 10:50

    Tak for din medvirken ved høringen i sidste uge – og tak for dine bemærkninger. Selv synes jeg virkelig godt om både Lisbeth Christoffersens og Jørgen Skov Sørensens kritiske indlæg. Det er klart, at vores udkast til model ikke gik glat igennem – og tak for det. For selv om jeg naturligvis står bag vores oplæg om migrantmenighedernes tættere samspil og/eller tilknytning til Folkekirken, er det jo netop i det kritiske modspil, at vi får øjnene op for svaghederne og hvor der kan lægges en ekstra indsats – eller endda tænkes nyt. De to kritiske oplæg kom jo fra gode samarbejdspartnere inden for det økumeniske samarbejde. Således vejer det naturligvis tungt, når vi opfordres til at genoverveje, hvad det er vi vil og hvordan vi eventuelt måtte komme derhen. Folkekirkens decentrale struktur, som Jørgen Skov påpegede, er for mig at se både det, der gør den så vanskelig og så spændende udfordrende at arbejde med og indenfor. Også en tak til de indvandrerpræster, der deltog for at bibringe deres erfaringer og visioner og minde os om, at det hele ikke alene handler om strukturer og lovgivning.

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 27. maj 2010 - 16:21

    @Mads Christoffersen og Niels Nymann Eriksen: Tak til jer begge og til jeres kolleger i arbejdsgruppen for jeres rapport. Det er et meget vigtigt emne, som I har taget hul på, og jeg håber, I må komme videre med det, og finde veje for samarbejde mellem migrantmenigheder og folkekirken.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: