Et spøgelse går gennem Europa!

”Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse.” Sådan indledes Det Kommunistiske manifest fra 1848. Siden da har mange andre ideologier spøgt i Europa og på godt og ondt sat deres aftryk på udviklingen. I de seneste årtier har ideologierne tilsyneladende mistet en stor del af deres popularitet, og i 1983 konkluderede daværende statsminister Poul Schlüter, at ”Ideologier er noget bras”. Samtidig med at det bliver sværere og sværere at skelne mellem konservative, liberale, socialdemokratiske og socialistiske partiers politiske holdninger, kan man i det meste af Europa registrere en voksende nationalistisk bølge.

Skal man pege på en af de fælles årsager til denne nye nationalisme, må det være globaliseringen. Globaliseringen har ført til udviklingen af internationale institutioner, som fx FN, Europa-rådet, og EU, som begrænser den nationale suverænitet, og flytter økonomiske og politiske beslutninger længere væk fra borgerne. En anden følge af globaliseringen er migrationer, som bringer arbejdsmigranter og flygtninge fra den tredje verden til Europa; flere lande som fx Danmark ændres derigennem fra mono- til multisamfund, mht. etnicitet, kultur og religion.  Fokuspunktet har her været muslimske indvandrere og de terrorister, som legitimerer deres terror med henvisning til islam. Alt dette skaber den usikkerhed, utryghed og frygt, som danner grobund for den voksende nationalisme.

I Frankrig møder vi le Pens Front National, i England Nick Griffins British National Party, Gabor Vonas Jobbik i Ungarn, Jörg Haiders Frihedsparti i Østrig,  Jimmie Ekessons Sverigesdemokrater og i Danmark Glistrups Fremskridtsparti og Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti. Der er åbenlyse forskelle mellem disse partier grundet i den kontekst de er opstået i, men der er også lige så tankevækkende ligheder.

Et gennemgående træk i de fleste nationalistiske partier er en eller anden grad af xenofobi, specielt – men ikke kun – rettet mod muslimske indvandrere. I en dansk sammenhæng er det klarest udtrykt af Fremskridtspartiets leder, Mogens Glistrup, der agiterede for et ”muhammedanerfrit” Danmark. Et andet fællestræk for mange nationalister er modstand mod EU eller i det mindste mod EU-unionen. Endelig kan man pege på en mere eller mindre negativ holdning centrale dele af FN-systemet, fx menneskerettighederne. Et aktuelt eksempel denne FN-skepsis er i dansk sammenhæng Dansk Folkepartis forslag om at Danmark skal ophøre med at modtage FN-kvoteflygtninge.

Tidligere tiders nationalister var militante og ekspansionistiske (eller revisionistiske mht. grænser). Det er ikke et dominerende træk i dag, selv om det dog forekommer, som fx blandt ungarske nationalister, der agiterer for et Storungarn. Det nærmeste ,vi kommer det i en dansk sammenhæng, er udtalelser fra et ledende folketingsmedlem fra Danske Folkeparti om, at de danske sydslesvigere ikke må opgive håbet om, Sydslesvig igen bliver dansk, ligesom vedkommende  også drømmer om at få Skåne, Halland og Blekinge tilbage.

Det er paradoksalt, at samtidig med, at verden på godt og ondt bliver knyttet tættere og tættere sammen, og det bliver stadig tydeligere, at vi kun kan løse de alvorlige problemer, vi står overfor, i fællesskab, så vender stadig flere og flere europæere i nationalistisk trods ryggen til internationale fællesskaber. Selvom de nationalistiske partier heldigvis ikke har udsigt til at få flertal i noget land, så er deres indflydelse både direkte på en række regeringer og indirekte på andre politiske partiers holdninger dog så stor, at det ikke er noget, man skal spøge med.  Et spøgelse går gennem Europa – nationalismens spøgelse!

Christiansfeld, mandag, den 24. maj 2010
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk

Reklamer

  1. #1 by keh on 24. maj 2010 - 21:35

    I “Fra Helvedets blækhus” (The Screwtape Letters”) skrev C.S.Lewis i 1941med den erfarne overdjævel, Fangegarns pen: “Fidusen er at få dem allesammen til at løbe rundt med ildslukkere, hver gang der er oversvømmelse, og få den allesammen til at løbe over i den side af båden, hvor rælingen allerede næsten er under vand” (d.udg. 1965 s. 109)
    Nationalismens gammelkendte spøgelse bør vi altid være på vagt over for – men dens farlighed måles enklest på, hvornår den ikke kan modsiges, uden at det medfører vold eller udelukkelse… Det er disse små protestbevægelser (måske med undtagelse af Ungarns) ikke kommet til.
    Det er der til gengæld en voksende ideologi med religiøs baggrund, som er, og den bruger vold og trusler over for den mindste kritik eller analyse.
    At tale mod den medfører samtidig i Europa en latent mistanke for “nationalisme” og xenofobi.
    Det kulturelle selvhad i Europa og frygten for at stå ved demokratiets grundværdier p.g.a. truslerne er problemer, som det er det langt sværere at tale om, skønt det vel er den frustration, der kan puste lidt liv i nationalismen igen.
    Principielt har Europa lige rettigheder for alle kvinder, men når Ayaan Hirsi Ali taler imod kvindesynet i islam, også i Europas ghettoer, iler man med at tage forbehold og kalde hende ekstrem. (At hun lever under konstante dødstrusler er jo så lidt hendes egen skyld, ikke…)
    Men Tariq Ramadan roses uforbeholdent, trods hans beundring for sin bedstefar og det Muslimske Broderskab. Han behøver ikke livvagter.
    Er de farligste spøgelser ikke dem, vi ikke må være ved at have set?
    Vh
    Karen

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 25. maj 2010 - 07:13

    @Karen: Tak for endnu en spændende og udfordrende kommentar til et af mine blogindlæg.Jeg skal forsøge at give dig et svar ud fra mit synspunkt:

    Den terroristiske eller på anden måde voldelig islamisme er bestemt et problem, men det er under ingen omstændigheder et overset problem, som nogen er bange for at fordømme. Jeg kender ingen – bortset fra tilhængerne af den terroristiske eller på anden måde voldelige islamisme – som er bange for at kritisere denne bevægelse, og vi bekæmper den her i Europa med alle lovens magtmidler.

    Når det gælder Ayaan Hirsi Ali kender jeg heller ingen – bortset fra ekstremistiske muslimer – som ikke vil forsvare hendes ret til at udtale sig, og som ikke fordømmer dem, der angriber eller truer hende. Men det betyder ikke nødvendigvis at alle er enige i hendes analyse. Det er vel muligt at være uenig i dele af hendes analyse uden at skulle beskyldes for at gå den ekstremistiske islamismes ærinde. Vi har vel stadig ret til en fri debat og analyse. Den ekstremistiske islamisme er et alvorligt problem, men jeg forstår ikke, at du kan antyde, at man ikke må være ved at have set det gespenst, som denne bevægelse er.

    Men – mit anliggende var på ingen måde at argumentere for, at den ekstremistiske islamisme ikke er farlig og ikke skal bekæmpes. Mit anliggende var at pege på, at der i hele Europa er en voksende nationalistisk bevægelse, som jeg anser for potentielt problematisk.At ekstremistisk islamisme er et alvorligt problem, som vi bekæmper og må bekæmpe, indebærer da vel ikke nødvendigvis, at nationalisme ikke kan være et problem?
    Forskellen på den ekstremistiske islamisme og nationalismen i Europa er, at den første trives i et lille muslimske mindretal af befolkningen og ikke har udsigt til at finde tilhængere uden for muslimernes rækker, mens den anden procentvis har langt større tilslutning og potentielt kan være tiltrækkende for en stor del af befolkningen.

    At denne nye europæiske nationalisme inkluderer en eller anden form for xenofobi (eller i det mindste en meget negativ holdning) – i forhold til jøder, romaer, muslimer eller andre – og at der i ekstremistiske islamistiske bevægelser ligger et had til vestlig kulturer, knytter naturligvis de to bevægelser sammen, men det betyder ikke, at vi må analysere de to bevægelser hver for sig, og at vi blot kan vælge mellem de to farer.

    At den ekstremistiske islamisme er klart voldelig, mens den nye europæiske nationalisme i de fleste tilfælde ikke er voldelig, betyder ikke, at vi kun behøver at koncentrere os om islamismen og kan set bort fra nationalismen som udfordring, da der i den nye europæiske nationalisme kan ligge holdninger, som kan gøde jordbunden for vold.

    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Mark Pedersen on 25. maj 2010 - 12:20

    Godt forsøg, Karen, men dhimmier bryder sig ikke om at man afslører dem…og naturligvis er “præmieperkere” som Ali et problem for dem.

  4. #4 by knud w. on 28. maj 2010 - 20:28

    trættende, ja det er ustandseligt. Uanset hvornår og i hvilket forum, der tales om fællesskabsfølelse, samhørighed, internationalisme , eu-fællesskabet, ja såmænd blot mellemfolkelig forståelse, da bobler det med med nedladende ofte direkte modbydelige udtryksformer om muslimer.Jeg har rejst rundt i Marokko, op og ned langs Nilen i Egypten (hele turen), rundt i Tunesien, turet i Tyrkiet og kun mødt venlighed og hjælpsomhed;- der er selvfølgelig “dumme svin” alle steder, som der er også i kristne områder.
    Hvorfor dette nærmest latente had til muslimer? I DK kender jeg en del muslimer,- flinke imødekommende mennesker.

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 28. maj 2010 - 22:20

    @Knud W: Helt enig: Jeg har boet 10 år i Vestafrika og haft muslimer som naboer, kolleger og venner, som alle var venlige, hjælpsomme og dejlige mennesker at være sammen med. Selvfølgelig var der også blandt muslimerne lige som blandt de kristne brådne kar.
    Vh Mogens

  6. #6 by keh on 29. maj 2010 - 19:04

    Ja, men det er nu lidt ærgerligt, at vi så ofte ender der!
    Mark Pedersen kommer med en utidig bemærkning med dårlige ord som “dhimmi” og “præmieperker” (de gik egentlig ikke på muslimer, da Ayaan er ateist !); dernæst afføder det fra Knud W. de sædvanlige bemærkninger om det urimelige i at ‘muslimer’ omtales negativt. Muslimer som sådan er naturligvis som alle andre mennesker, vel endda ofte mere venlige og hjælpsomme end danskere flest :-)… og “der er brådne kar i alle lejre”. Ja, – og så er debatten dér igen: Tal pænt om andre mennesker! Og islamismen som militant og totalitær ideologi handler kun om nogle få “brådne kar”, som ikke egentligt betyder noget. I hvert fald bør vi af hensyn til alle de almindelige muslimer ikke tale om nogen bekymring for islamismens hærgen i Europa, så længe mennesker med muslimsk tro eller muslimsk baggrund er i mindretal her i Europa.
    Når vi får et såkaldt “muslimsk flertal” vil det så være muligt at tale denne ideologi imod? Er det muligt i ghettoerne nu?
    Taler Ramadan den imod – egentlig?
    Kan vi forestille os Ayaan som gæsteforelæser på et saudisk universitet og et interesseret auditorium, som debatterer hendes udsagn?? Ikke nu i hvert fald – senere??
    Eller modsat: Bliver hendes forsvar for oplysning og valgfrihed for kvinder umuliggjort også på europæiske universiteter, fordi de små højtråbende og voldelige grupper af studenter, der vil kvæle alle kritiske spørgsmål til islams magt, får overtaget. Og ingen for alvor tør stå fast på friheden til debat. (Til det kræves mere end politibeskyttelse af enkeltpersoner).
    Eller tør vi forsvare flygtede kristne, dissidenter og almindelige muslimer mod islams mørke side.
    Frygten for beskyldninger om xenofobi og islamofobi lukker munden på mange.
    Men wahabbismens fremmarch støttes af mange oliedollar her i Europa.
    Blandt de sorteste burka-bærere og de mest dedikerede terrorister findes en del vestlige konvertitter.
    Spørgsmålet var så, om det farligste spøgelse i Europa nu er de små, hidsige nationalist-bevægelser eller DF, som det i den grad er in blandt de toneangivende at advare imod – eller det er den totalitære bevægelse, som hader demokratisk samtale, religionsfrihed og åndsfrihed.
    Den er for øvrigt ved at sætte sig på FNs menneskerettighedsresolutioner.
    Eller om spøgelset hedder den europæiske opgivelse, rådvildheden og det underlige selvhad.
    Naturligvis skal der ikke bare tales negativt om muslimer, selvfølgeligt ikke – men i iveren for at undgå det, undskylde og føre uigennemtrængelig dialog, kan Europa begå kulturelt selvmord.
    Selv om der er nok at kritisere, så synes jeg, der er et par ting i den kultur, som er værd at forsvare.
    Det bliver man ikke nationalist af.
    Tværtimod kan det vel – teoretisk – være af kærlighed til mennesker af alle slags; og til åndsfrihed.
    Vh
    Karen

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 30. maj 2010 - 21:04

    @Karen: Ja, jeg undrer mig også over, at vi næsten altid ender der: og her tænker jeg på islam og muslimer. Egentlig handlede mit oprindelige blog-indlæg om noget andet, nemlig den voksende nationalisme, som jeg hævder, kan spores i en lang række europæiske lande i disse år. Måske er jeg selv skyld i afsporingen. Mit hovedsynspunkt vat, at den grundlæggende udfordring er globaliseringen, som fører til en reaktion i mange europæiske befolkninger, en reaktion, som viser sig i en voksende modstand mod internationalt samarbejde som fx FN og EU, men som også (og her kom jeg i problemer) viser sig i en angst eller frygt eller modvilje mod fremmede, dvs. folk der ikke anses for at have samme nationalitet som os. I nogle lande er der fokus på jøder, i andre på romaer, i andre på indvandrere fra den tredje verden generelt, og igen flere andre steder indvandrere med en særlig religiøs baggrund, især islam.

    At jeg peger på nationalismen som en potentiel eller aktuel fare, betyder naturligvis ikke, at jeg ønsker, at vi skal lukke øjnene for alle de andre farer, vi står over for idag, inkl. militante eller ligefrem terroristiske islamister. Jeg er fx også stærkt bekymret for wahhabismens indflydelse på muslimer i dag.

    Du har naturligvis helt ret i, at “der er et par ting i den kultur [vor kultur], som er værd at forsvare” for at sige det mildt. Jeg argumenterer ikke for kulturelt selvmord, men imod at vi går i en slags reaktions-mode og ender i en nationalisme, der lukker sig om sig selv og vender ryggen mod andre eller lige frem viser knytnæven mod de fremmede.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: