Holdninger til islam og muslimer i Danmark i dag

Islam og muslimer har fyldt utroligt meget i den politiske, kulturelle og teologiske debat i Danmark i de senest 20 år, og holdningen til islam og muslimer har været med til at afgøre folketingsvalg. Senest har Prof. Martin Schwartz Lausens bog ”Tyrkerfrygt og tyrkerskat. Islamofobi, religion og politik hos teologer og regenter i reformationstidens Danmark” (2009) affødt en debat, om de holdninger til islam og muslimer, som kan konstateres i årene efter reformationen stadig sætter sig igennem i dag.

Den debat vil jeg ikke her engagere mig direkte i, men vil i stedet forsøge at give et bud på et overblik over holdningerne til islam og muslimer i Danmark i dag. Der tegner sig et meget flimrende billede, men måske kan vi ved at skelne mellem forskellige debatplaner identificere nogle mønstre.

Religiøst eller teologisk
På det religiøse eller teologiske plan kan holdningerne placeres på et kontinuum, mellem en anerkendelse af islam, der fører til en interaktion med muslimer og en dæmonisering af islam, der fører til en konflikt med muslimer.

Interaktionen med muslimer, der bygger på en anerkendelse af muslimers ret til at have og praktisere deres religion, tager udgangspunkt i, at kristne og muslimer har det til fælles at de er religiøse mennesker, således at muslimer og kristne har noget at tale sammen om, selvom der er afgørende forskelle mellem islamisk og kristen tro, at denne samtale også indebærer et gensidigt vidnesbyrd over for hinanden, således at kristne fx ønsker at dele evangeliet med muslimer, og at kristne og muslimer kan samarbejde om konkrete opgaver til gavn for det fælles samfund.

Dæmoniseringen af islam, der bygger på en afvisning af at muslimer og kristne på det religiøse eller teologiske område har noget til fælles, kan give sig meget forskellige udtryk. Allah har ikke noget med den Gud at gøre, som kristne tilbeder, men er en dæmon, og islam opfattes som antikrist. I mildere udgaver fremstilles islam som en middelalderlig religion, der ikke har gennemgået en reformation, som den der har skilt den lutherske kirke ud fra den middelalderlige katolske kirke.

Kulturelt
På det kulturelle plan kan holdningerne placeres på et kontinuum mellem en forståelse af Danmark som et monokulturelt samfund, som muslimerne må tilpasse sig, hvis de vil være her, og Danmark som et multikulturelt samfund, hvor muslimerne må udfolde deres kultur.

Det monokulturelle standpunkt indebærer en forståelse af, at et samfund kun kan bygge på en kultur. Religioner er kulturskabende, og det gælder også kristendom og islam. Dvs. at i bunden af den danske kultur ligger kristendommen, og for at blive en del af det danske samfund må muslimer derfor anerkende kristendommens centrale kulturskabende funktion i samfundet og også tilpasse sig de danske kulturelle former, således at den kulturelle sammenhængskraft ikke går fløjten.

Det multikulturelle standpunkt indebærer en forståelse af, at et samfund er et produkt af mange kulturelle og religiøse og andre påvirkninger, og at enhver kultur til stadighed er i bevægelse og udvikling gennem påvirkning fra nye kulturstrømninger. Den kulturelle mangfoldighed ses ikke som et problem, men en berigelse. Det betyder, at der må skabes rum for, at muslimer ikke blot kan udfolde deres religion og kultur i privatlivet men også i det offentlige rum.

Politisk
På det politiske plan kan holdningerne placeres på et kontinuum mellem et fokus på muslimer som medborgere og et fokus på muslimer, som fjender eller potentielle fjender.

En forståelse af muslimer som medborgere indebærer, at der fokuseres på de politiske rammer, som må være fælles for muslimer og kristne og alle andre borgere i et sekulært samfund. Kristendommen har været igennem oplysningstidens syrebad og samfundets sekulariseringsproces og er kommet ud på den anden side med fuld opbakning til demokrati og menneskerettigheder, som ses som et udtryk for kristne værdier. For at muslimer kan indgå som medborgere må de på samme måde tage demokratiet og menneskerettighederne til sig, og gør de det kan – også som praktiserende muslimer – de bidrage til det fælles samfund som fuldgyldige medborgere.

I den anden ende af spektret har vi en forståelse af islam, som en religion der principielt er uforenelig med et moderne oplyst og sekulariseret samfund, og derfor af muslimerne som fjender eller potentielle fjender af det danske samfund. I global sammenhæng fokuseres der på muslimer som terrorister eller potentielle terrorister og på islam som en ekspansiv kraft, der er i færd med at erobre verdensherredømmet og islamisere Europa og Danmark. Islam og muslimer skal derfor mødes med konfrontation og om nødvendigt kamp og krig, og ideelt set skulle der arbejdes på – som Glistrup udtrykte det – et ”muhammedanerfrit” Danmark.

Så er banen kridtet op. Spørgsmålet er bare, om den bane, hvor der i disse år for alvor spilles om det danske samfunds religiøse, kulturelle og politiske fremtid, ikke er en helt anden.

Christiansfeld, mandag, den 7. juni 2010
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende eller helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements

,

  1. #1 by Ulla Jensen on 7. juni 2010 - 13:57

    Problemet med islam er, at det ikke kun er en religion, men også en totalitær ideologi. Før havde den demokratiske verden to mægtige fjender i henholdsvis nazismen og kommunismen. Dem overvandt vi heldigvis, men kampen går videre. For nu står vi overfor en lige så stor trussel: Islamismen. De totalitære ideoligier er farlige. Derfor må vi kæmpe imod dem, hvis demokratiet skal overleve.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 7. juni 2010 - 19:26

    @Ulla Jensen: Jeg er enig med dig i, at den voldelige islamisme er en totalitær ideologi og en farlig en af slagsen. Men at betragte denne islamisme som lige så farlig som kommunismen og nazismen er vist at tillægge disse islamister og terrorister for stor betydning, når man betænker, at kommunismen (i dens forskellige udgaver i Sovjet, Kina, Nordkorea, Cambodia mv) kostede i dusinvis af millioner mennesker livet, og at også nazismen førte til tab af dusinvis af millioner af menneskeliv.
    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Ricardt Riis on 8. juni 2010 - 09:33

    Kære Mogens!
    To indvendinger, den første lidt mindre alvorlig, den sidste lidt mere alvorlig!

    Det er et ret velkendt debattrick at lade, som om man giver en objektiv analyse af tingene, mens man i virkeligheden gennem forskellige værdiladede ord får indsmuglet sin egen opfattelse af tingene hos læseren. Man fornemmer således ret tydeligt, at du er imod dæmonisering af islam, at du har mere tilovers for det multikulturelle end for det monokulturelle synspunkt, og at du er temmelig meget imod, at der skal arbejdes hen mod ”et muhammedanerfrit Danmark”. Jeg for min del går teologisk set ind for en dæmonisering af islam; der ER virkelig tale om en falsk religion, og jeg gør, hvad jeg kan for at vise det. Men minsandten, om jeg ikke samtidig går ind for, at muslimer skal have al den frihed, vort samfund bare kan bære, til at dyrke denne falske religion! Forstå det, hvem der kan! Jeg passer vist dårligt ind i dit skema. Dog har jeg én betingelse. Og den er alvorlig, så her kommer den anden indvending:

    Under ”Politisk” skriver du: ”For at muslimer kan indgå som medborgere må de på samme måde tage demokratiet og menneskerettighederne til sig, og gør de det kan – også som praktiserende muslimer – de bidrage til det fælles samfund som fuldgyldige medborgere.” Den betingelse vil jeg også stille til muslimerne. Blot har jeg – vistnok i modsætning til dig – den opfattelse, at det teologisk er meget svært for muslimerne at ”tage demokratiet og menneskerettighederne til sig”. Den tanke, at deres lov er guddommelig, vore love kun menneskelige, kan de ikke sådan udrydde fra deres tankeverden. De vil derfor hele tiden søge at opbygge parallelsamfund, hvor deres ‘bedre’ love kan herske (‘bedre’, fordi de påstås at være guddommelige). Hvilket vi jo ser rundt omkring i de muslimske ghettoer.

    Jeg kan også sige, at det multikulturelle synspunkt, som du på udmærket vis afbilder med disse ord: ”at enhver kultur til stadighed er i bevægelse og udvikling gennem påvirkning fra nye kulturstrømninger. Den kulturelle mangfoldighed ses ikke som et problem, men en berigelse”, får problemer, når den fremmede kultur er islam. For islam har en forestilling om det gode samfund baseret på den guddommelige lov, og islam vil, naturligt nok, stræbe efter at gennemføre dette efter deres mening gode samfund. Og så får vi ghettoerne. Det betyder, at vi IKKE kan skabe rum for, at muslimer kan udfolde deres religion og kultur i det offentlige rum. Gør vi det, får vi to samfund, et officielt dansk og et parallelt muslimsk.
    Venlig hilsen
    Ricardt

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 8. juni 2010 - 11:42

    @Ricardt Riis: Jeg skal være den første til at indrømme at en 100%´s objektivitet er umulig i enhver beskrivelse, og derfor også i min. At beskylde mig for at anvende et debattrick synes jeg derimod ikke er fair.

    Jeg forsøger efter ringe evne men helt åbent (og med mulighed for at alle kan modsige og korriger) at give et overblik over det kontinuum af holdninger, der kan konstateres på de tre planer, som jeg peger på, det religiøse/teologiske, det kulturelle og det politiske. I og med, at der er tale om et kontinuum eller spektrum på hvert af de tre områder, er der altså ikke tale om, at jeg forsøger at placere dig, mig selv eller nogen anden i en bestemt yderposition. På hvert af de tre planer vil der derfor være en række forskellige holdningsmuligheder mellem de to yderpositioner. Derfor er det helt i overensstemmelse med mit foreslåede kontinuum på det religiøse/teologiske plan, at du ikke kan identificere dig med nogen af yderpositionerne, men har holdninger der kombinerer forskellige elementer.

    Hvis ikke jeg fik gjort denne grundforudsætning (at der er tale om et kontinuum) for mit indlæg klart, så skal jeg hermed beklage det, og har samtidig forsøgt at råde bod på skaden.

    Og så til sidst: jeg forsøger ikke at placere dig på et bestemt sted i de tre kontinua, og jeg har heller ikke haft til hensigt at placere mig selv i noget kontinuum eller her at argumentere for en bestemt position, hverken på det religiøse/teologiske, kulturelle eller politiske område. Derfor vil jeg opfordre til at vi i denne sammenhæng diskuterer det, som er anliggendet i dette blog-indlæg, nemlig muligheden og evt nytten eller mange på samme af at opstille et holdningsmæssigt kontinuuem for hvert af de tre områder. At vi så begge helt sikkert har en række velbegrundede indvendinger mod bestemte positioner er en anden sag, lige som det er en anden sag, at vi sikkert begge har en række argumenter for de holdninger vi har.

    Venlig hilsen
    Mogens

  5. #5 by Ulla Jensen on 8. juni 2010 - 20:56

    @Mogens
    Jeg er enig med dig i, at indtil dags dato har kommunismen og nazismen kostet mange flere mennesker livet end islamismen. Men det kan hurtigt ændre sig, hvis islamisterne får atomvåben. De totalitære ideologier er farlige!

  6. #6 by KBeyer on 14. juni 2010 - 00:17

    kristne og muslimer har det til fælles at de er religiøse mennesker, skriver du. Er kristendom ikke noget helt andet end religiøsitet? Og religiøsitet noget der bør bekæmpes som en modsætning til kristendommen, som jo netop ikke vil trække folk væk fra virkeligheden, som religiøsiteten gør, men tværtimod konstant sende den kristne tilbage til sin givne virkelighed? I såfald er islam netop udtryk for en religiøsitet, altså udtryk for en falsk virkelighed (usandhed), og konfrontationen med kristendommen (sandheden) dermed uundgåelig.

    Tak til Ricardt Riis for indvendingerne mod Mogensens indlæg. Disse indlæg er netop ofte manipulerende og skrevet i et uklart sprog, hvilket kan undre, eftersom det er en præst, der taler (skal forkynde evangeliet purt og klart).. Men det handler måske ikke om evangeliet (sandheden) på denne blog?

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 14. juni 2010 - 07:26

    @KBeyer: For det første er jeg ikke præst,og har aldrig givet mig ud for at være det. For det andet kan man jo vælge at definere begrebet religion, så kristendom ikke er en religion. Men ud fra en religionsvidenskabelig betragtning vil alle videnskabsmænd behandle kristendommen som en religion, lige som buddhisme, hinduimsme, jødedom og islam. Om religiøstitet eller den ene eller anden religion skal bekæmpes er en helt anden sag.
    Venlig hilsen
    Mogens

  8. #8 by KBeyer on 17. juni 2010 - 18:55

    Ok, jeg troede fejlagtigt, at du var præst. Beklager.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: