Terrorens topografi og diktaturets anatomi

Berlin ligner på mange måder andre moderne europæiske storbyer, og så alligevel er der noget, der er anderledes, påfaldende og tankevækkende. I Niederkirchenstrasse, ikke ret langt fra Check Point Charlie, ligger mindemærket ”Topographie des Terrors”.  Her er der bevaret et par hundrede meter af den mur, som fra 1961 til 1989 adskilte Øst- og Vestberlin, og som blev et symbol på kommunismens terrorregime. Lige ved siden af ligger resterne af de kældre, hvor Gestapo-bødler torturerede nazismens modstandere.

I gå-afstand derfra ligger den bygning, der rummer Stasi-arkiverne. Her blev jeg mindet om filmen ”Das Leben der Anderen”, der beskriver, hvordan Stasis overvågning af ganske almindelig mennesker forpestede deres liv. I modsat retning, men stadig i gå-afstand, ligger Holocaust-mindesmærket med sine 2700 firkantende beton-blokke – eller var det kister – til minde om de knap 6 mio. jøder, som under Hitlers terror-regime blev slået ihjel.

Og sådan kunne man blive ved, og sådan blev det ved. Man fornemmer næsten ofrenes sukke og skrig, når man konfronteres med museerne, mindesmærkerne, inskriptionerne, info-tavlerne, som tilsammen aftegner terrorens topografi i Berlin. Men samtidig er der også noget befriende og forjættende over at opleve, hvordan fortidens synder i form af nazismens og kommunismens terror her åbent bekendes – uden undskyldninger eller bortforklaringer. Det er som om man helt bevidst har holdt sårene åbne og søgt at rense det, for på den måde at fremme en heling.

Statsterror er ikke en særlig tysk specialitet, men det er langt fra alle de implicerede lande, som har haft modet til at indrømme deres terrorhandlinger for slet ikke at tale om, at holde sårene åbne og rense dem for at fremme en heling. I Rusland mangler man stadig at gøre op med kommunismens terror, og Tyrkiet har heller ikke endnu haft modet til at se landets terror mod armenierne i øjnene. Alvoren i den situation er, at fortidens terror – når der ikke offentligt gøres op med den –  kan udvikle sig til en byld, der både kan gøre nutidens samfund sygt og smitte andre samfund.

Statsterror er desværre ikke kun noget, vi konfronteres med på museer, men er en brutal virkelighed for mennesker i flere lande her og nu. Det er i dag den 12. juni, årsdagen for det valg i Iran, der vakte håb hos brede kredse i befolkningen om et opgør med det islamistiske diktatur og om frihed. I stedet førte det til, at regimet knuste alle spirer til demokrati og frihed med terror. Forrige fredag, i forbindelse med 21-års dødsdagen for grundlæggeren af dette terror-regime, Ayatollah Khomeini, havde Irans nuværende diktator Ahmadinejad den fripostighed at hævde, at den islamiske republik Iran var verdensmester i demokrati – samtidig med at han truede med at slå ned med brutalitet mod den grønne oppositionsbevægelse.

I dag sendte en af mine venner mig følgende sentens, som man med rette kunne kalde diktaturets anatomi: ”Et diktatur er et politisk system, hvor alle er bange for én – og én er bange for alle.” Der er i Iran virkelig grund til for alle at være bange for Ahmadinejad, for diktatorer holder sig ved magten ved indadtil at bruge terror og udadtil at true med eller lige frem gribe til militær aggression. Samtidig er der også god grund til for Ahmadinejad at være bange for alle, fordi et politisk styre, som ikke bygger på befolkningens frihed, bygger på sand, og enhver terroristisk diktator sidder (heldigvis) på en tikkende bombe.

I Berlin kan man ikke undgå at stifte bekendtskab med terrorens topografi, men terroren hører her fortiden til. Tilbage er kun arrene, som er en stadig påmindelse om, hvilke fatale sår på sjæl og legeme, terror tidligere har påført og stadig i dag påfører millioner af mennesker.

Berlin, lørdag, den 12. juni 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Claes on 14. juni 2010 - 10:33

    Ja, vi mennesker har det med, på et jordisk plan, at efterligne den kosmiske terror der kaldes den evige pine i helvede med Gud som toptyran.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: