Advarsel: Læs ikke denne bog!

Læs ikke denne bog, ikke engang det første kapitel! Det er  med denne bog lige som med den første cigaret: Selvom man får at vide,  at cigaretter er skadelige for helbredet, så skal man alligevel prøve det, og efter det første forlokkende sug, bliver mange hængende og ender med en livslang afhængighed. Så læs ikke bogen, og måske ville det endda være klogest ikke engang at læse hele denne advarsel mod bogen!

Det drejer sig om ”Den uimodståelige revolution” (Boedeal 2008) af den unge amerikaner fra Philadelphia Shane Claiborne. Hans synderegister burde egentlig være tilstrækkeligt til at diskvalificere bogen: Han har engang afbrudt præsidentens tale på et demokratisk (eller rettere en republikansk) møde bl.a. ved at råbe ”Salige er de fattige”. Han har under den anden golfkrig besøgt Irak for at protestere mod krigen. Han har adskillige gange være arresteret i forbindelse med demonstrationer og happenings. Det skete for eksempel, da han sammen med sine venner støttede hjemløse, der havde slået sig ned i et stort kirkekompleks i den indre by, hvor de havde hængt et banner op med teksten: ”Hvordan kan I om søndagen i kirken tilbede en hjemløs mand, og så om mandagen smide hjemløse ud af kirken”.

Shane Claiborne er kristen, men er meget kritisk over for den etablerede kirke, som han tillader sig at sammenligne med en hore, og som han siger stinker, og så vil han alligevel ikke slippe kirken. ”Kirken er en hore, men hun er min mor”. ”Kirken er ligesom Noas ark. Den stinker, men hvis du bevæger dig væk fra den, vil du drukne”. Som bogens titel antyder, er Claiborne en farlig mand, der ønsker at revolutionere kirken, ikke ved at kristne klager over den kirke, de ser, men ved i stedet at blive den kirke, de drømmer om.

Claibornes revolutionære holdning bygger på den radikale antagelse, at Jesus virkelig skulle have ment det han sagde, fx i Bjergprædikenen. Han tillader sig i den forbindelse ligefrem at citere vor egen Søren Kierkegaard for at vi med teologiens hjælp forsøger at holde den letforståelige betydning af Jesu ord fra livet: ”De kristelige videnskab er menneskeslægtens uhyre opfindelse for at værge sig imod Det Nye Testamente, for at sikre sig, at man kan vedblive at være kristen, uden at Det Nye Testamente kommer en alt for nær.”

Hans radikale tilgang til Jesus og Jesu ord fører ham ud i det meget farlige standpunkt, at evangeliet er politisk. Han hævder således, at kirken er blevet inficeret af en dualisme, som har skilt tro fra liv og handlinger, og som også får mennesker til ”at adskille det åndelige fra det politiske eller sociale, som om politiske eller samfundsmæssige emner ikke havde nogen åndelig betydning, og som om Gud ikke havde nogen bedre vision at tilbyde denne verden” (s. 23). ”Et evangelium, der ikke er politisk, er slet ikke noget evangelium” (s. 158), for Guds riges værdier stødte ikke bare sammen med Romerrigets på Jesu og disciplenes tid, men støder også sammen med vor tids riger.

Claiborne mener, at Guds rige lige frem har en etik og økonomi, der er stik modsat den gængse i vore dages verden. For ham er en omfordeling af ressourcerne en naturlig konsekvens af vor genfødsel, og med et citat af Gandhi hævder han, at Gud har skabt verden således, at ”Der er nok til alles behov, men der er ikke nok til alles begær.” Mens den gængse opfattelse er, at det drejer sig om at forøge sin rigdom mest muligt, så man kan blive uafhængig af andre, påstår Claiborne, at vi er skabt til fællesskab og gensidig afhængighed. Det er alt sammen dybt foruroligende; det gælder også udsagn, som antyder, at vor kirke måske er befængt med vranglære. Claiborne hævder således, at ”hvis vor kirke ikke er kendetegnet af en omsorg for de fattige, de undertrykte og de sultne, så følger vi en vranglære” (s. 273), og her tænker han ikke kun på vor lokale næste, men også på vor globale næste.

For de af os, der har fået nok af at bo i telt, er det lidt provokerende at læse, at ”Gud elsker at campere”. Det, som Claiborne skyder på her, er imidlertid kirkens forbrug af penge til at bygge store og dyre kirker og udstyre dem med dyr kunst, mens Gud i Det Gamle Testamente ikke var særlig vild med templer, og Jesus kom for at ”tabernakle” (bog i telt, campere) hos os og ikke havde noget hus at bo i. I stedet mener Claiborne, at man skulle bruge pengene til at afhjælpe verdens fattigdom. I øvrigt forstår han meningen med bibelens tale om tiende, som primært en bestræbelse på en omfordeling af penge til fordel for de fattige.

Det er for Claiborne ikke først og fremmest i æstetiske kirkebygninger, vi møder Jesus, men i de fattige. Når Jesus siger, at de fattige har i jo altid hos jer, forstår han det ikke som et udsagn om det udsigtsløse i at afskaffe fattigdommen, men som en opfordring til at have de fattige HOS os, og ikke afskærme os fra dem. Og for Claiborne er den virkelig ateist ikke den, der hævder at han ikke tror på Gud, men den der fornægter Guds billede ”i disse mine mindste”.

Man kunne få den tanke, at Claiborne var en overgemt marxist fra ungdomsoprørets tid, men på det tidspunkt var han endnu ikke født. Fx tillader han sig at stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at én person ejer lige så mange penge, som 23 landes samlede økonomi, og at USA med mindre en 6 % af verdens befolkning forbruger næsten halvdelen af verdens ressourcer. Selv siger han med et citat fra Will O’Brien, at ”Når vi virkelig opdager kærligheden, vil kapitalismen ikke være mulig, og marxismen ikke nødvendig.”

Jeg tror ikke, at jeg behøver at referere mere fra Claibornes bog for at understøtte min påstand om, at hans bog er en farlig bog, som man bør advare unge og ubefæstede sjæle mod at læse. Skulle nogen alligevel insistere på at læse den, så gør det i det mindste ikke, lige før I skal sove, for det kan være svart at falde i søvn efter at have læst en sådan bog, og bogen inspirere til drømme, som det er svært at glemme igen.

Christiansfeld, torsdag, den 8. Juni 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

  1. #1 by dcv2 on 8. juli 2010 - 13:40

    Det lyder som en interessant bog. Jeg er meget enig i, at der er brug for blandt kristne at debattere, hvordan Jesu til tider ekstreme udsang skal forstås, herunder om det kan eller skal forliges med Paulus forkyndelse.

  2. #2 by Gudmund on 8. juli 2010 - 14:53

    Tak for advarslen(!), Mogens – den tager jeg helt til mig og har med det samme bestilt bogen – fin udgangsreplik fra din side om dette at blive inspireret til “drømme, som det er svært at glemme igen” …

  3. #3 by Marianne on 8. juli 2010 - 16:00

    Jeg hørte Shane Claiborne på danske kirkedage. Han har et budskab, der er ret svært at argumentere imod. Jeg håber mange vil lytte og rykke på det. Tak fordi du skrev et indlæg MM.

  4. #4 by Peter Béliath on 9. juli 2010 - 10:42

    Tak for et godt indlæg. Jeg læste bogen i foråret, og det er den vigtigste bog, jeg har læst længe. Claiborne fik skæl til at falde fra mine øjne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: