"Vi skal ikke dømme folk for deres ytringer, men deres handlinger"

Efter at nu også Lars Hedegaard er blevet anklaget for brud på racismeparagraffen – for at have udtalt, at muslimer voldtager deres egne børn – har Dansk Folkeparti intensiveret sin kampagne for at få racismeparagraffen afskaffet (Se fx TV2  Nyhederne “DF kræver racismelov afskaffet“). Tidligere er flere andre med tilknytning til Dansk Folkeparti blevet dømt efter denne racismeparagraf. Således blev Morten Messerschmidt og tre andre fra Dansk Folkepartis Ungdom idømt 14 dages betinget fængsel for en annonce med teksten ” Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os” . Og også Jesper Langballe står tiltalt for brud på racismeparagraffen.

Racismeparagraffen, par. 266b i Straffeloven, siger, at, ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

I kampens hede – altså kampen for ytringsfriheden, som for alvor tog fart efter Muhammedkrisen i 2006 – er der fare for, at vi glemmer, hvorfor vi fik en racismeparagraf. Dens historie går tilbage til jødeforfølgelserne i 30’erne. I 1939 blev racismeparagraffen indført – for at beskytte de danske jøder.

I modsætning til tidligere er der nu tegn på, at Venstre og Konservative er parat til at ændre på racismeparagraffen. De konservatives integrationsordfører Naser Khader er derfor parat til en diskussion af, om racismeparagraffen skal ændres eller helt fjernes. Hans begrundelse er, at »Vi skal ikke dømme folk for deres ytringer, men deres handlinger” (se fx artikel i Politiken “VKO vil ændre racismeparagraffen“).

Ved første øjekast ser dette argument tilforladeligt ud. Vi må naturligvis lægge bånd på vore handlinger for ikke at skade andre, men vi må vel have lov til i et frit land at sige, hvad vi tænker, for der er vel forskel på ord og handlinger? Der er bare det grundlæggende problem med argumentet, at ytringer også er en slags handlinger, tale-handlinger. Ord er ikke som tanker toldfrie, men kan have alvorlige konsekvenser. Det er bl.a. derfor, at vi har en injurielovgivning, som ingen – ikke engang Dansk Folkeparti – ønsker ophævet. Erfaringerne fra 30’ernes Europa viser desværre også med al ønskelig tydelighed, at der kan være en nær sammenhæng mellem ord og handlinger. De voldelige handlinger mod jøderne optrådte i forlængelse racistisk/antisemitisk propaganda og verbale overfald. Har man længe nok omtalt jøder som skadedyr, bliver det efterhånden naturligt at omsætte ordene i handling og begynde at gennemføre skadedyrsbekæmpelse.

Jeg har fuld forståelse for, at der i et demokratisk samfund må være vide grænser, for hvad man i en politisk debat og debat i øvrigt kan tillade sig af ytringer for at give udtryk for sine meninger. Men lige som det ikke øger værdien af en fri debat, at kalde sin modpart for en tyv eller en morder, således bliver fx en debat om indvandring ikke spor mere demokratisk af, at vi begynder at stemple hele folkegrupper som voldtægtsmænd. I et civiliseret samfund må der derfor sættes grænser både for borgernes handlinger og ytringer, fordi både handlinger og ytringer kan have en destruktiv effekt både for enkeltpersoner og grupper og dermed for hele samfundet.

Derfor må man håbe, at der er besindige politikere i både Venstre og Det Konservative Folkeparti, der ikke uden videre giver efter for Dansk Folkepartis pres, og heller ikke køber Nasser Khaders uigennemtænkte argument for at pille ved racismeparagraffen, at ” »Vi skal ikke dømme folk for deres ytringer, men deres handlinger.”

Christiansfeld, tirsdag, den 3. august 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

,

  1. #1 by Mark Pedersen on 4. august 2010 - 00:00

    Hvad var Lars Hedegaard PRÆCISE ord? Og nu tænker jeg ikke på hvad Politiken og Information har citeret ham for. Ærligt talt bør man tvivle på det, hvis ikke man havde andre kilder, hvis de to sprøjter sagde at vand er vådt.
    Altså: Hvad var Hedegaards PRÆCISE ord? Thi hvis han sagde at ALLE muslimer gør noget sådant, så ja, så er det klokkeklart brud på injurielovgivningen, og så kunne samtlige Danmarks muslimer lægge sag an.
    Sagde han derimod noget i stil med at det forekommer i visse muslimske miljøer, så er der ikke et problem. Thi at dette rent faktisk forekommer i visse muslimske miljøer er fakta.

    I det hele taget er det problematisk i et demokratisk samfund at have politiske fanger. Det er noget vi ellers forbinder med Nordkorea, Cuba, osv.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 4. august 2010 - 07:20

    @Mark Pedersen: Nu er det ikke injurieloven, LH er sigtet for at have brudt, men racismeloven. Det afgørende spørgsmål er, om man om muslimer – eller jøder – offentligt må sige hvad som helst, fx. det som nazister sagde om jøder i 30’erne, eller vi fortsat skal have en lov, som her sætter grænser.- Jeg forstår ikke helt dine ord om politiske fanger. Hvis en person – det gælder også en politiker – dømmes ved en domstol og evt. sættes i fængsel for at have brudt en dansk lov, så er vedkommende ikke nødvendigvis en politisk fange.
    Vh Mogens

  3. #3 by Henrik Pedersen on 4. august 2010 - 08:52

    Lars Hedegaards præcise ord var vistnok: “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far”.
    Og det er da bestemt klamt og usympatisk, bl.a. fordi det er faktuel forkert. Som Mark Pedersen skrev, det afhænger af formuleringen, men LHs formulering var (meget) forkert. Men nu er det jo altså rascisme paragraffen, ikke injurieloven, som bliver brugt.
    I religion har man jo for vane at gemme faktuelle fejl bag undskyldninger som “det er billedsprog” og “det skal forståes symbolsk”. Det kan være det er det, som LH vil bruge som forsvar.

    Jeg vil bestemt ikke have rascime paragraffen fjernet, men enten skal “tro” fjernes fra paragraffen, eller også skal “politisk overbevisning” og “musiksmag” også medtages i listen over ting som er “fredet”. Race, hudfarve, seksuelle orientering m.m. er ikke et frit valg, man er ikke herre over sin egen DNA. Men politisk overbevisning og musiksmag er valg man foretager, ligesom tro er et valg, og disse bør vel derfor have samme beskyttelse som tro?

    Hvad nu hvis man siger om andre, at deres tro (eller mangel på tro) gør at de er nogle beskidt undermennesker som fortjener at blive torteret? I de fleste boghandlere kan man jo finde bøger som siger den slags, f.eks. koranen – hvorfor er det hævet over rascisme paragraffen? Er der en væsentlig forskel på den slags udtalelser, og LHs udtalelse? Hvis man kan gemme sig bag at “det står i en hellig bog”, kan LH så ikke bare finde en bog som siger nogenlunde det samme, og ophøje denne bog til at være hans hellige bog?

  4. #4 by Mark Pedersen on 4. august 2010 - 14:36

    Mogens:

    Nej, det er ikke injurielovgivningen han er anklaget for at have brudt. Det påstod jeg heller ikke, kun fastslog jeg at en udtalelse som den jeg fremførte som eksempel ville være en overtrædelse heraf, og derfor ville racismeparagraffen være unødvendig.

    Og nej, man er ikke nødvendigvis politisk fange fordi man er politiker og sættes i fængsel. Men det er man hvis den forbrydelse man har begået er en politisk forbrydelse, dvs. man har givet udtryk for en holdning som magthaverne ikke finder acceptabel. Ingen principiel forskel mellem dette, og praksis i lande som Cuba og Kina.

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 4. august 2010 - 22:54

    @Mark: Hvis folketinget vedtager en lov, fx. om racisme (en lov, som er i harmoni med FNs bestemmelser vedr racisme), og en uafhængig domstol dømmer en person for at have overtrådt denne lov gennem vedkommendes ytringer, så betyder det vel ikke, at den dømte må betragtes som politisk fange?
    Vh Mogens

  6. #6 by Mark Pedersen on 5. august 2010 - 03:17

    Mogens: Jo. En politisk fange er en som sidder fængslet (eller straffes i det hele taget) pga. en politisk overbevisning. Kina og Cuba har også love som er “vedtaget” af deres respektive lovgivende organer, og straffen idømt af domstole.
    Selvom vi er vant til at “politiske fanger” er noget der findes i steder som ovennævnte, så findes de skal også i de demokratiske lande. Forskellen er de konkrete sager de er blevet dømt for. I Kina og Cuba er det kritik af kommunistpartiet. I Danmark og Vesten er det noget andet. Men en der sidder fængslet for ytringen af en politisk holdning må betragtes som politisk fange. Alt andet er Newspeak.

  7. #7 by Mark Pedersen on 5. august 2010 - 03:19

    Så med mindre du vil sige at love som er givet af ikke-demokratiske instanser er ugyldige (og det tvivler jeg trods alt på), så står du uden reel argumentation for din sag.

  8. #8 by Mogens S. Mogensen on 5. august 2010 - 09:02

    @Mark: Hvis du vælger at definere politiske overbevisninger sådan, at fx udryddelse af jøder er en politisk , ja så kan man blive dømt af domstolene efter gældende lov og komme i fængsel – og dermed blive politisk fange – også i Danmark – for i offentligheden at fremsætte ytringer i den retning.
    Vh Mogens

  9. #9 by dcv2 on 5. august 2010 - 11:03

    Der er 1-0 til Mark Pedersen. De politisk korrekte vil straffe tanker og ord. Det er en dybt problematisk tanke. Jeg tror også, der bag kulissen ligger en agenda om at please vores alt andet end tolerante “nye danskere”.

  10. #10 by Mark Pedersen on 5. august 2010 - 11:28

    Mogens: Opfordring til folkemord* har intet med politik at gøre. Det er ulovligt efter en ganske anden paragraf. Hvis Lars Hedegaard havde sagt “Muslimer skal udryddes!”, så skulle der ikke høres så meget som ét eneste kvæk herfra hvis han blev tiltalt herfor. Kan du, i øvrigt, sige det samme hvis det havde været en eller anden muslim som havde sagt dét om jøderne? Eller havde du bortforklaret det med “Det er jo Israels skyld!”, “Man skal tænke på deres kultur!”, osv?

    * Om det er på jøder eller andre er underordnet. Men måske meget symptomatisk at du med dit nære forhold til islam vælger disse.

  11. #11 by Mogens S. Mogensen on 5. august 2010 - 11:55

    @dcv2 & Mark: Jeg kan forstå, at jeg er bagud på point :-), så jeg må ind i kampen igen.
    Allerførst vil jeg lige fastslå, at jeg ikke har et nærmere forhold til jøder end til muslimer. Således har jeg et part gange besøgt jødernes helligste by, men har endnu aldrig besøgt og har heller ingen intentioner om at besøge muslimernes helligste by. .-)

    For mig at se er det springende punkt lige præcis det, som Nasser Khader slog ned på, nemlig at man aldrig skal straffe ytringer, men kun handlinger (jf. dcv2 “De politisk korrekte vil straffe tanker [?? hvor kommer ideen med at straffe tanker fra?] or ord”). Allerede Mark argumenterer indirekte imod dette synspunkt, når han siger, at “opfordring til folkemord … er ulovligt”, dvs. denne ytring er ulovlig! Og jeg forstår på Mark, at han er enig i, at noget sådant skal være ulovligt.

    Også når det gælder injurielovgivningen kan ytringer rettet mod enkeltpersoner være strafbare. Der er efter injurielovgivningen grænser for, hvad jeg fx ud fra min politiske overbevisning må sige om politikere. Jeg går ud fra, at både Mark og dcv2 er enige i, at injurielovgivningen er en god tin.

    Konklusion:
    1. Ytringer kan være strafbare (og I er vel enige i det)
    2. Spørgsmålet er, om ytringer kun kan være strafbare, hvis de retter sig mod navngivne enkeltpersoner, eller også hvis de retter sig mod grupper, jøder (undskyld!), muslimer, afrikanere, hinduer osv.? Jeg forstår det sådan, at her svarer I nej til, at det bør kunne være strafbart at fremsætte ytringer mod grupper, mens jeg svarer ja.
    Er vi så langt enige om, hvad vi er uenige om?
    Vh Mogens

  12. #12 by Mark Pedersen on 5. august 2010 - 17:13

    “Allerførst vil jeg lige fastslå, at jeg ikke har et nærmere forhold til jøder end til muslimer.”

    Dét har ingen dig mistænkt for. Tværtimod er din forkærlighed for muslimer, og dermed din konstante tagen ALT der har med islam og muslimer at gøre i forsvar, åbenbar.

    Klart skal opfordring til mord være ulovligt. Det har ingenting med racisme eller ej at gøre. At opfordre til en ulovlig handling mod en eller flere personer, er at gøre sig medskyldig i en eventuel sådan handling.

    “Der er efter injurielovgivningen grænser for, hvad jeg fx ud fra min politiske overbevisning må sige om politikere. Jeg går ud fra, at både Mark og dcv2 er enige i, at injurielovgivningen er en god tin.”

    Korrekt. Du må ikke kalde Pia Kjærsgaard nazist, uanset hvor meget du måtte have lyst til det.

    “Konklusion:
    1. Ytringer kan være strafbare (og I er vel enige i det)”

    Ja. Jeg har ikke den vane at benægte fakta.

    “2. Spørgsmålet er, om ytringer kun kan være strafbare, hvis de retter sig mod navngivne enkeltpersoner, eller også hvis de retter sig mod grupper, jøder (undskyld!), muslimer, afrikanere, hinduer osv.?”

    Det kommer an på ytringerne. Igen: Hvis Hedegaards ord var: “ALLE muslimer gør det og det og det”, så er der tale om x-antal overskridelser af injurielovgivningen (erstat X med antallet af muslimske fædre/onkler i Danmark), og så ville udtalelserne være ulovlige, og der skulle ikke komme så meget som ét pip herfra omkring sagsanlæg.
    Hvis de derimod var: “Det og det foregår blandt muslimer”, så kan jeg ikke se andet end at manden har ret: Det FINDER sted blandt muslimer.

  13. #13 by dcv2 on 5. august 2010 - 18:55

    Hej Mogens,

    Når Nasser siger, at man ikke skal straffe ytringer, så er det jo fordi han har forstået, at der skal være plads til alle i det moderne danske projekt. Ideen om at straffe folk, når munden løber over med hvad hjertet er fuld af, sender et meget uheldigt signal til de ”nye danskere”, der har brug for at lære, at her bliver man ikke pisket på torvet for at krænke religiøse følelser. Enhver form for begrænsning af ytringsfriheden er stærkt problematisk. Det er skruen uden ende, når først man forbryder sig mod ytringsfriheden. Demokratiet tillader argumentation og modargumentation. Jeg mener først, at det er hvis ytringerne fører til konkrete fysiske konfrontationer eller konkrete skader, og sammenhængen til de specifikke ytringer kan bevises, at staten skal sætte ind med magtanvendelse.

    Omkring det tænkte eksempel med jødedrab, så vil jeg mene, at det overhovedet ikke kan sammenlignes med Lars Hedegaards udtalelse. Lars Hedegaard opfordrer ikke til at dræbe nogen, og der ligger altså ikke engang en teoretisk trussel i hans udtalelse. Jeg tror egentligt også, at hvis en etnisk dansker i dag opfordrede til folkemord, så ville noget af det første de fleste vil tænke være, at manden trænger til psykisk hjælp, snarere end at se en politisk trussel. Men for en god ordens skyld vil jeg sige, at hvis nogen opfordrede til drab på jøder, som igen er et overdrevet eksempel i forhold til den konkrete situation med Hedegaard, så burde politiet undersøge, om der er andet end ord bag. For vi skal dømme folk for deres handlinger, ikke deres ytringer. Sådan er det nu engang, når vi skal være her alle sammen, og der skal være plads dertil.

  14. #14 by Mogens S. Mogensen on 5. august 2010 - 19:02

    @Mark: Så nu er jeg vist bagud 2-0, for jeg scorede et selvmål, da jeg skrev, “at jeg ikke har et nærmere forhold til jøder end til muslimer.” Der skulle have stået, at jeg ikke har et nærmere forhold til muslimer end til jøder.

    Det glæder mig, at vi er enige om, at ikke bare handlinger, men også ytringer skal kunne være strafbare. Efter gældende lov må man ikke hverken kalde Pia Kjærsgård for nazist eller muslimer generelt for nazister. Nu må vi overlade det til domstolen at afgøre, om Hedegaards udtalelse er en generel udtalelse om muslimer, eller han blot har sagt, at nogle muslimer er sådan og sådan. Og indtil han er dømt, er han jo at regne for uskyldig.
    Venlig hilsen
    Mogens

  15. #15 by Claus Beyer on 7. august 2010 - 12:41

    Nu er de situationer, som I er enige om skal være strafbare, allerede strafbare i følge andre love bl.a. injurielovgivningen. Så hvorfor have en racisme paragraf? Det virker som om, at fortalerne for den, ønsker en paragraf, som kan bøjes og strækkes alt efter behag. Dette er yderst farligt. Det vil, som Mark korrekt påpeger, føre til, at vi får politiske fanger i landet, som er dømt for at have sagt noget, som nogen andre ikke kan lide. Desuden vil det ødelægge den frie debat og dermed en væsentlig forudsætning for demokratiet. Så racisme paragraffen bør afskaffes, da den i bedste fald er overflødelig, i værste fald uhyggelig anvendelig.

  16. #16 by Mogens S. Mogensen on 7. august 2010 - 16:44

    @Ærekrænkende udtalelser mod enkeltpersoner er strafbare ifølge injurielovgivningen, men ærekrænkende udtalelser mod etniske eller religiøse mindretal er ikke strafbare if. denne lovgivning, men kun i visse tilfælde efter straffelovens par 266b (i folkemunde kaldet racismeparagraffen). Hvis vi kun havde injurielovgivningen og lovgivningen mod opfordring til kriminelle handlinger (fx vold), så ville meget af den antisemitiske propaganda mod jøderne, som dukkede op i forskellige lande til forskellige tider, være tilladt, og det mener du vel ikke, ville være godt?
    vh Mogens

  17. #17 by Claus Beyer on 8. august 2010 - 09:44

    Jo, det mener jeg faktisk ville være bedre end alternativet. Som er indførelse af totalitarisme. Bedst illustreret af de muslimske stater, som man kan beskylde for meget, men ikke for at være uden moral. Tværtimod er der nærmest ingen grænse for deres høje moral, flotte, smukke ord og gode vilje (se blot på FN). Desværre gælder den nære sammenhæng mellem ord og gerning øjensynlig ikke her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: