Sidestilling af voksen- og barnedåb i folkekirken

I et læserbrev i Kristeligt Dagblad i dag argumenterer en sognepræst imod et særligt dåbsritual for voksne, da det ”kan opfattes som en sidestilling af voksen- og barnedåb og få flere forældre til at vælge barnedåben fra med det resultat, at dette menneske aldrig bliver døbt.”

Jeg er barnedøbt og er glad for det, men som missionær i Nigeria i 10 år, bl.a. blandt muslimer, har jeg oplevet adskillige voksne, som er kommet til tro på Kristus og efterfølgende er blevet døbt som voksne i den lutherske kirke. Her i Danmark sker det også oftere, at voksne bliver døbt, enten danskere, som af en eller anden grund aldrig blev døbt som børn, eller nydanskere med en baggrund i islam, hinduisme, buddhisme eller en anden religion, som konverterer til kristendommen og bliver døbt som voksne.

For mig at se er en dåb en dåb, så sandt som den sker i den treenige Guds navn, uanset om den døbte er 1 måned gammel, 13 år eller 35 år. Derfor er barnedåben og voksendåben naturligvis sidestillede og ligeværdige. Er en far og en mor i folkekirken selv døbt og tror på Gud, så vil de sandsynligvis gerne have deres egne børn døbt. Men det betyder naturligvis ikke, at en dåb som voksen på nogen måde er ringere end en dåb som barn. Måske skulle vi ikke fokusere så ensidigt på tidspunktet for dåben, som om voksne havde forpasset det rette tidspunkt at blive døbt på, men i stedet overveje, hvordan vi på ansvarlig vis kan være kirke for og sammen med dem, der bliver døbt, uanset om de er blevet døbt som børn eller voksne.

Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer var som god lutheraner principiel tilhænger af, at kristne forældre lader deres børn døbe – under visse forudsætninger. Hans Jürgen Abromeit, der er biskop over den lutherske kirke i Pommern, hvor i dag kun et mindretal af befolkningen er medlem af kirken, har fremdraget et citat af Bonhoeffer om en ansvarlig brug af barnedåben. ”Dermed er der imidlertid sat en grænse for barnedåbens meningsfuldhed, der hvor menigheden ikke længer kan tænke alvorligt på at ’bære’ barnet, hvor kirken er rystet i sin grundvold og er vis på, at barnet med dåben for første og sidste gang kommer i berøring med kirken .. Her må det imidlertid rettidigt erkendes, hvor kirken ikke længere er folkekirke, men er blevet missionskirke.”

Da jeg for snart 60 år siden blev døbt, var op imod 99% medlem af folkekirken, og bortset fra enkelte frikirkefolk kendte jeg i min barndom ingen, som ikke var blevet døbt som børn. Den situation ændrer sig imidlertid radikalt i disse år, hvor kun 82 % er medlem af folkekirken og barnedåbsprocenten er endnu lavere, og hvor flere procent af befolkningen tilhører andre religioner. Men vi må i folkekirken glæde os over, at der er voksne, som kommer til kirken og ønsker at blive døbt, og vi må bestræbe os på at tage godt imod dem.

”Lad de små børn komme til mig, thi Guds rige hører sådanne til”, siger Jesus, og det gentager vi i det eksisterende dåbsritual, hvor det  bestemt giver god mening, når det er børn, der døbes. Men Jesu ord til den voksne Nikodemus handler måske også om dåben ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.” Da de første kristne stort set alle sammen blev døbt som voksne, er der i Ny Testamente rigeligt med skriftsteder at vælge fra til et dåbsritual for voksne.

Lad os som folkekirke møde voksne, som ønsker at blive døbt, med et dåbsritual, der anerkender, at det er voksne, som døbes. At sidestille barne- og voksendåb underminerer hverken barnedåben, luthersk teologi eller folkekirken, men er blot et udtryk for, at vi ser virkeligheden i øjnene.

Christiansfeld, torsdag, den 5. august 2010
Mogens S. Mogensen

Citatet lyder på tysk således: “Damit ist aber dem Sinn der Kindertaufe dort die Grenze gesetzt, wo die Gemeinde nicht mehr ernsthaft daran denken kann, das Kind zu ’tragen’, wo die Kirche innerlich zerrüttet ist und es gewiss ist, dass das Kind mit der Taufe das erste und letzte Mal mit ihr in Berührung tritt… Hier aber muss rechzeitig erkannt werden, wo eine Kirche nicht mehr Volks-, sondern Missionskirche geworden ist” og er hentet fra Michael Herbst, Jörg Ohlemacher & Johannes Zimmerman (red.), “Missionarische Perspektiven für eine Kirche der Zukunft” (Neukirchener 2006) s. 73.

Advertisements

, ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: