Missionens ”fordi”

For et par uger siden holdt jeg et foredrag på en sommerlejr i anledning af, at det i år er 100 år siden, at den store verdensmissionskonference blev afholdt i Edinburgh i Skotland. Foredragets titel var ”Mission i bevægelse – bevægelse i kirken”. Mange tænker sikkert på mission, som noget fredsommeligt og kedeligt, men kirkehistorien viser et helt andet billede. Hvem kunne have forestillet sig for snart 2000 år siden, at en flok ganske almindelige mennesker, som havde været Jesus disciple, skulle kunne vende op og ned på verden. Efter at det mægtige Romerrige i flere hundrede år havde forfulgt de kristne, blev kristendommen i det 4. århundrede Romerrigets officielle religion.

Den moderne missionsbevægelse, som tog sin begyndelse med William Careys missionsarbejde i Indien i 1793, og som kulminerede med missionskonferencen i Edinburgh i 1910, var også med til at vende op og ned, ikke bare på kirken, men også på hele verden. I 1910 var kristendommen den hvide mands religion; omkring 80% af alle kristne var europæere eller nordamerikanere, i dag 100 år senere udgør kristen i syd omkring to tredjedele af alle kristne.

På lejren sang vi en ”Kirkevise om mission” som Flemming Kramp skrev til Dansk Missionsråds 75 års jubilæum i 1987, og som går på melodien ”Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne” (hør de første vers af visen indsunget her). I de senere år har mange stillet det spørgsmål, som også høvdingen stiller missionæren ”Hvorfor er du her?” Fordi, svarer missionæren ….. og efter mange mellemregninger ender han der, hvor mission har sit udspring, nemlig i Gud, der sender sin søn til verden. ”Jeg elsker den jord, jeg har løskøbt med livet, jeg elsker hver skabning, og jeg gør dem fri”.

”Hvorfor er du her?” spurgte høvdingen præsten,
som talte om Gud, der gør mennesker fri.
Han svared’: ”Jeg kom af mig selv, og for resten,
så kommer jog også på grund af, fordi

min Gud har mig sendt, og når Han si’r, jeg skal det,
så går jeg – og Han er et lys på min sti,
og den missionær, der har døbt mig, fortalte
at han også sendtes på grund af, fordi

en menighed hjemme tog ansvar for dette
og sendte ham ud nogle år eller ti.
De bad, og de gav, og forstod jo med rette,
Mission det er noget, man er i, fordi

de selv havde lært det af nogle, som lærte
at de havde lært det af en, der, som vi,
har lært det af andre, som lærte især det:
Mission har at gøre med ordet fordi

Ansgar kom til Danmark, og efter ham andre,
Som fortsatte værket, da hans var forbi,
Og altid har kristne haft travlt med at vandre
Til fjernere egne på grund af, fordi

Der altid var kristne, som gik, når de sendtes:
en enkelt, en gruppe, et helt kompagni,
og kraft til at gå kunne altid jo hentes
i tillid til Jesus, som sagde: Fordi

”Fordi Gud har sendt mig, bli’r I sendt til verden,
til jøde og græker, til trælle og fri.
Fortæl, jeg er med dem i al deres færden,
jeg bønhører alle, som beder, fordi

jeg elsker den jord, jeg har løskøbt med livet,
jeg elsker hver skabning, og jeg gør dem fri
Af ondskabens magt, for al magt er mig givet.
Gå derfor til alle, til alt er forbi.”

”Fordi!” svared’ høvdingen endelig præsten,
”hvad skal jeg med alle de mange ”fordi”?
Hvorfor har I ventet så længe med resten
af verden med dette, før du kom forbi.

Christiansfeld, mandag, den 9. august 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: