Rydningen af Brorsonskirken et år efter – kristendom og politik endnu en gang

I aften afholdes der i Brorsonskirken på Nørrebro en mindegudstjeneste for rydning af kirken for de afviste irakiske asylansøgere, som havde søgt tilflugt dér. Præst ved Brorsonskirken Per Ramsdal blev allerede for et år siden voldsomt angrebet for med denne aktion at sammenblande kristendom og politik, og nu anklager Charlotte Dyremose, som for et år siden støttede Ramsdal, ham i et blog indlæg ”Hvor or skal min kirke misbruges, Ramsdal” for at politisere.

Det, der er faldet dette konservative folketingsmedlem for brystet er, at der i indbydelsen til gudstjeneste står, at ”politiaktionen blev et resultat af en politisk beslutning der overskygger et hvert hensyn til moral og  medmenneskelighed”.  Hun beskylder i den forbindelse præsten for at ville ”misbruge gudstjenesten til fra prædikestolen at sprede dette hans personlige politiske budskab”. Hun konkludere  med at opfordre Ramsdal til at forlade folkekirken, hvis han ikke forstår at skelne mellem religion og politik.

I 1980’erne kritiserede den katolske biskop Helder Camera militærregimet i Brasilien for brud på menneskerettighederne og talte ved mange lejligheder de fattiges sag. Han er bl.a. kendt for at have sagt, at ”Når jeg giver de fattige mad, kalder de mig en helgen, men når jeg spørger, hvorfor de fattige ikke har noget mad at spise, kalder de mig kommunist.” Kirken måtte gerne tage sig af dem, som led under et undertrykkende politisk system, men at kritisere dette politiske regime var at politisere, og kirken skulle ikke politisere. Uden sammenligning i øvrigt (mellem et undertrykkende militærdiktatur i Sydamerika og en demokratisk velfærdsstat i Danmark), så må kirken gerne vise omsorg for asylansøgere, men den må ikke kritisere politikerne for deres måde at behandle asylansøgere på.

Kirkens kritik af magthaverne er ikke et nymodens fænomen, men har rødder helt tilbage til profettraditionen, som den fremgår af Det Gamle Testamente. Som profeten Esajas udtrykker det: ”Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag.” Datidens politiske magthavere brød sig mildest talt ikke om denne profetiske kritik, men ville gerne have sig frabedt, at profeterne blandede sig i deres dispositioner. Denne tradition for en profetisk kritik af magthaverne møder vi op igennem kirkens historie helt frem til i dag.

Kirken er ikke sat til at drive politik eller foreslå konkrete politiske løsninger på komplekse samfundsspørgsmål  – heller ikke spørgsmålet om asylpolitik – det er politikernes opgave. Men kirken har en profetisk opgave i altid at tale den svages sag – (i GT: enkens og de faderløses sag, de fattiges og de fremmedes sag) og sige sandheden, også når det ikke er risikofrit eller smertefrit. Hvis politikere er af den opfattelse, at en kirke, der en gang imellem føler sig nødsaget til at kritisere statens måde at behandle svage grupper i samfundet på, er politisk, ja så må kirken være – politisk.

Den præst eller lægmand, som alene eller sammen med andre føler sig forpligtet af evangeliet til i en bestemt situation, at tale den svages sag, har aldrig en autoriseret facitliste, der kan afgøre tvivlsspørgsmål, om man i den konkrete situation skal tale magten midt imod – eller tie, og derfor er der altid en risiko for at tage fejl. Risikoen er altså, at man enten dummer sig og påfører sig selv unødige lidelser ved unødigt at kritisere magthavere. Eller, at man tier stille, hvor man skulle have talt,  og kommer til at svigte den, der havde alvorligt brug for én til at tale sin sag.

Christiansfeld, torsdag, den 12. august 2010
Mogens S. Mogensen

Læs mere om kirkens profetiske rolle i det seneste nummer af Ny Mission “Mund og mæle til marginaliserede. Advocacy i kirke og mission

Advertisements

  1. #1 by niels anton dam on 12. august 2010 - 22:18

    ja jeg er enig med dig mogens, kirken har et ansigt, og kirken er og bliver en bygnig, hvor forfulgte kan søge hjælp

  2. #2 by Charlotte Dyremose on 12. august 2010 - 23:19

    Du synes fuldstændig at ignorere forskellen på at tale politikerne imod fordi man finder det rigtigt – evt. ud fra en politisk eller religiøs overbevisning. Og så det at misbruge prædikestolen til formålet.

    Selvfølgelig kan man føle at der ikke er nogen vej udenom at gå imod politikerne. MEN når man bruger prædikestolen og præstekraven så tager man hele kirken til indtægt for sin egen tolkning. Det er her jeg mener, at kæden hopper af for Ramsdal. Hvad han gør og siger som kristent menneske skal jeg ikke blande mig i. Men folkekirken må være for alle uanset politisk overbevisning. For hvem skal ellers definere hvilken politik der er “rigtig” kristen. Der findes vidst kristne i alle danske politiske partier.

    Derfor ingen problemer med, hvad Ramsdal måtte mene. Men store problemer med, at han nu tager hele kirken til indtægt for de holdninger.

  3. #3 by Karen M. Larsen on 13. august 2010 - 10:35

    Jeg synes, at det er lidt sjovt med de Konservative. Folkekirken skal være upolitisk, hedder det, men mht. ægteskabslovgivningen mener man, at det er Folkekirken, der skal bestemme, om noget trossamfund må vie homoseksuelle par. Det ene øjeblik skal kirken altså være helt uden politisk holdning – det andet øjeblik skal kirken diktere Folketingets politik…

    Jeg kan ikke se, at det er værre, at Ramdal bruger prædikestolen til at forkynde et kristentbudskab med politiske implikationer end at præstefætrene Krarup og Langballe bruger folketingets talerstol til at prædike deres særegne kombination af tidehvervsk kristendom og dansk højrenationalisme. Ramsdal skader måske nok folkekirkens standing hos de borgerlige – Krarup og Langballe skader til gengæld folkekirkens standing på venstrefløjen. Sålænge de konservative giver præstefætrene frie tøjler er de da godt, at Ramsdal kan virke som en modvægt.

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 13. august 2010 - 11:52

    @Charlotte Dyremose: Den totale adskillelse mellem politik og det, der foregår i kirken og siges fra prædikestolen, som du gør dig til talsmand for her, har vi faktisk aldrig haft tradition for i folkekirken.

    Der afholdes en lang række mindegudstjenester for politiske og militære begivenheder og de militære og politiske begivenheder reflekteres også i det der sker ved sådanne gudstjenester, også i præstens prædikener. I Christiansfeld, hvor jeg bor, fejrer vi således hvert år ved en gudstjeneste i Tyrstrup Kirke den nationale politiske begivenhed, som genforeningen i 1920 var. I forbindelse med den frygtelige terrorist aktion den 11. September 2001 blev der – så vidt jeg husker afholdt gudstjenester, hvor evangeliet blev sat i relation til denne frygtelige (politiske) begivenhed. Under besættelsen blev der fra landets prædikestole læst et hyrdebrev fra Københavns Biskop, der fordømte aktionen mod jøderne.

    Er virkeligheden ikke den, at ”man” kun protestere mod folkekirkens ”politisering”, når man er uenig i den holdning til et politisk emne, som der gives udtryk i forbindelse med gudstjenester og prædikener?

    Venlig hilsen
    Mogens

  5. #5 by Claus Beyer on 16. august 2010 - 21:20

    Er der ikke en væsentlig forskel på, om begivenhederne, der mindes, er i overensstemmelse med befolkningens ønsker, altså bestemt af politikerne, og så de begivenheder, som er i strid med den demokratisk vedtagne politik?

    Svaret kommer an på, om man anerkender demokratiet som den bedst mulige styreform og i hvert fald den, som vi for tiden har valgt.
    Det er der nogle, der åbentbart ikke gør. For eksempel Ramsdal, Mogens m.fl., så vidt jeg kan se.
    Disse kender åbentbart bedre metoder at styre landet med. Hvilke? Det står mig ikke helt klart.

    Et teokrati? – (med specielt udvalgte præster med de rigtige meninger ved magten?)

  6. #6 by Mogens S. Mogensen on 16. august 2010 - 22:21

    @Claus Beyer: I et demokrati er det flertallet, som bestemmer mht. lovgivning, men det betyder vel ikke, at man ikke må kritisere flertallets beslutninger eller den regering, som flertallet har givet magt til at regere? Derfor har kirken vel også lov til på god demokratisk vis at kritisere regeringen. Ytringsfriheden gælder vel ikke kun kritik af muslimer og deres religion, men den gælder vel også kritik af regeringen. Ytringsfriheden gælder vel ikke kun flertallets ret til at kritisere et mindretal, men vel også ethvert mindretals ret til at kritisere flertallet og magthaverne.
    Venlig hilsen
    Mogens

  7. #7 by Claus Beyer on 16. august 2010 - 22:47

    “Derfor har kirken vel også lov til på god demokratisk vis at kritisere regeringen.”

    Hvad mener du med “god demokratisk vis”?

    Jeg er lige ved at tro, at du slet ikke har fattet problemstillingen. Kirken kan ikke noget som helst. Eller rettere: Det er netop det, der er galt med jeres politisering, at I tager kirken til indtægt, snakker om, at “kirken kan, skal, bør …osv”.

    Nej, Ramsdal kan kritisere regeringen alt det han vil. Akkurat ligesom du kan. Men kirken? Nej!

  8. #8 by Mogens S. Mogensen on 17. august 2010 - 11:34

    @Claus Beyer: Når præster eller lægfolk med tilknytning til kirken og med henvisning til evangeliet udtaler sig, gør de det naturligvis ikke på hele folkekirkens vegne, men det er alligevel en kirkelig udtalelse fx som i tilfældet sognepræst Ramsdal med baggrund i den menighed, som samles der. Når Ramsdal kritiserer behandlingen af asylansøgere, gør han det som præst i en menighed og han gør det med henvisning til det evangelium, han er sat til at forkynde. Så er der andre præster og kirkelige fællesskaber og enkeltpersoner, som forstår evangeliet på en anden på, og derfor også udtaler sig på andre måder, og sådan må det være. Men at forbyde en præst, et menighedsråd eller lignende med henvisning til det evangelium, som de føler sig forpligtet på, at tale den svages sag (og dermed kritisere magthaverne, også demokratisk valgte magthavere), ville dog være en kraftig indskrænkning i ytringsfriheden. Og det er netop det jeg mener med “på god demokratisk vis”, altså udnyttelse af ytringsfriheden.
    Venlig hilsen
    Mogens

  9. #9 by Christian on 17. august 2010 - 12:04

    Hvem er forfulgt? Og af hvad?
    Hvornår er man forfulgt? Og hvem er forfølgeren.
    Hvorfor er man forfulgt ? Og hvem har retten til at forfølge?

  10. #10 by Claus Beyer on 17. august 2010 - 23:21

    Og nu skriver jeg “på god demokratisk vis”, at du efter min mening er demagog. Ingen siger, at ytringsfriheden kun gælder kritik af muslimer. Ingen forbyder Ramsdal at sige sin mening for egen regning. Ingen forbyder ham at kritisere regeringen. Men at kalde hans selektive moralisme (med opfordringer og støtte til ulovligheder) for ytringer på “god demokratisk vis” er noget sludder.
    For det er det modsatte.

  11. #11 by Mogens S. Mogensen on 18. august 2010 - 08:28

    @Claus Beyer: Lad os fortsætte samtalen “på god demokratisk vis”: Ramsdal blev beskyldt for at støtte ulovligheder (da en journalist under dække af evt. at ville skjule asylansøgere) ringede til ham. Men så vidt jeg husker, trak politiet beskyldningen tilbage. Så jeg forstår ikke, hvad du mener med at han har opfordret til og støttet ulovligheder.
    Venlig hilsen
    Mogens

  12. #12 by Claus Beyer on 18. august 2010 - 19:01

    Opholdt irakerne sig ikke ulovligt i landet?

  13. #13 by Mogens S. Mogensen on 18. august 2010 - 20:54

    @Claus Beyer: Det er ikke ulovligt at vise gæstfrihed i kirken over for folk, som er dømt til udvisning. Kirken byder velkommen til alle uanset om de måtte have brudt loven eller de er dømt til udvisning. Det ville være at støtte ulovligheder, hvis Ramsdal havde forsøgt at skjule udviste asylansøger, eller have opfordret andre til at gøre det. Mig bekendt har han ikke gjort nogen af delene.
    Vh Mogens

  14. #14 by KBeyer on 18. august 2010 - 23:24

    Jeg har ikke sagt, at Ramsdal begik ulovligheder. Blot at han støttede dem og opfordrede til dem. – forudsat at det er ulovligt at blive i landet, når man er udvist. Hvilket det vist er, så vidt jeg ved.

  15. #15 by Mogens S. Mogensen on 19. august 2010 - 09:00

    @Hvis det at vise gæstfrihed overfor afviste asylansøgere er at støtte og opfordre til ulovlighed, så må det samme vel også gælde de advokater, som arbejdede på at få deres sag genoptaget, og som havde held til at få ændret udvisningen for var det 20 eller 30 af dem. Jeg mener din definition af støtte og opfordring til ulovligheder er alt for bred, og at den – overført til andre områder – viser sig at være helt absurd.
    Vh Mogens

  16. #16 by Claus Beyer on 19. august 2010 - 18:40

    Du vil med dine handlinger og din tale altid støtte nogen. Der er ikke nogen mellemvej i livet. Og nogle tænker før andre, hvad de i yderste konsekvens er i færd med at støtte.

    Nu har 20 af irakerne fået opholdstilladelse. Så vil fremtiden vise, om det var en god eller dårlig handling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: