Jesus og blasfemiparagraffen

Da jeg var i kirke i dag og hørte dagens tekst (Matt 12, 31-42), kom jeg til at tænke på den debat, der kører denne tid om blasfemiparagraffen. Altså paragraf 140 i straffeloven, der siger, at ”Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.” Denne paragraf går i sin nuværende form tilbage til 1866, men også før den tid havde vi dog blasfemiparagraffer, som typiske handlede om forbrydelse mod Gud. Har vi brug for en blasfemiparagraf i 2010, eller burde vi tage og sammen og afskaffe denne paragraf.

Det slog mig, at Jesus i dagens tekst siger, at ”den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse”. Jesus – der er Gud i menneskeskikkelse – har ikke brug for nogen beskyttelse mod blasfemi. Men endnu mere tankevækkende er det dog, at Jesus selv blev anklaget for blasfemi af de jødiske religiøse ledere, som sammen med de romerske magthavere fik Jesus henrettet. På en måde kan man altså sige, at Jesu selv blev ramt af en blasfemilov.

I Det Gamle Testamente var der vitterligt en blasfemilov, der foreskrev dødsstraf for den, som var skyldig i blasfemi mod Gud. Og op igennem kristendommens historie er der blevet argumenteret teologisk for at straffe mennesker for blasfemi mod Gud.  Men i et kristent teologisk perspektiv er det mildest talt meningsløst at argumentere for, at Gud skal beskyttes mod gudsbespottelse med strafforanstaltninger.

Den nugældende blasfemiparagraf handler imidlertid slet heller ikke om at beskytte Gud mod gudsbespottelse. Blasfemiparagraffen optræder under afsnittet”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred” dvs. at blasfemiparagraffen ikke har til formål at beskytte Guds ære, men om at sikre opretholdelsen af den offentlige orden ved at værne religiøse samfunds troslærdomme og gudsdyrkelse mod hån og spot. Ud fra den opfattelse, vel, at forhånelse af et trossamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse kunne føre til uroligheder.

Jeg tror, de fleste danskere er enige i det mål, at søge at opretholde den offentlige orden og fred bedst muligt, men spørgsmålet er blot, hvordan det sker på den mest hensigtsmæssige måde. Samtidig er de fleste danskere sikkert også enige om, at vi må bestræbe os på, kun at begrænse borgernes friheder, hvor det er absolut nødvendigt – fx af hensyn til opretholdelse af den offentlige orden.

Det er altså ikke Gud, som har brug for at blive beskyttet af en blasfemiparagraf , men det er samfundet, hvis offentlige orden og fred måske –  måske ikke – har brug for en blasfemiparagraf.

Christiansfeld, søndag, den 22. august 2010
Mogens S. Mogensen

Reklamer

  1. #1 by Birgit Elmholdt on 23. august 2010 - 03:16

    Jesus er Gud den Almægtiges Søn og ikke Gud i menneskeskikkelse ved at komme til jorden. Jesus sagde at Faderen er større end jeg. Helligånden er Den Almægtiges virksomme KRAFT. Mvh Birgit E

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 23. august 2010 - 07:44

    @Birgit Elmholdt: Disciplene blev efterhånden klar over, at de i mødet med Jesus mødte Gud. Senere – i pinsen – oplevede disciplene i forlængelse af Jesu løfte at Gud var til stede hos dem ved sin Ånd, Helligånden. Ud fra det kom kirken frem til en forståelse af Gud som en treenig Gud, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Dvs. at vi møder både Gud som Skaberen, som Frelseren Jesus Kristus og som Fornyer og Trøster (Helligånden).
    Vh Mogens

  3. #3 by keh on 23. august 2010 - 12:32

    Kære Mogens!
    I de sidste mange år har det i Danmark heddet, at det gode ved denne paragraf er, at den ikke bliver brugt. Dermed havde vi signaleret respekt for de religiøse følelser – men var ikke løbet ind i de selvmodsigelser, som du nævner.
    Men som den multikulturelle situation er, vil nogle mene, at det netop er vigtigt ikke at udsætte nogen tro (overhovedet? Nej – i praksis vel kun islam, som er vant til at kræve dødsstraf for “blasfemi”) for “hån og spot.
    Dermed er vi i en ny situation, hvor religionskritik som sådan meget hurtigt kan blive lig med blasfemi. Altså bliver paragraffen en måde at kvæle religionskritik på, hvis en religions tilhængere vil foranstalte reaktioner, der kan true den offentlige orden.
    Jf. OIC’s ihærdige arbejde i FN for at gøre religionskritik til en form for “racisme”.
    Men er det så blasfemi at sige offentlig, at jorden er rund? (spot af 1. Mosebog), eller at påstå, at Darwin havde ret i nogle af sine teorier? (også imod bogstavtro læsning af 1.Mos.) Ja, hvis nogen er villige til at foranstalte offentlig uro som reaktion….!!
    Er det blasfemi at hævde, at kasteopdelingen af mennesker er uretfærdig? (Hån mod Vedaerne)
    Er det blasfemisk at kalde Muhammad en krigsherre og slaveejer?? Eller at sige offentlig, at koranen lyver, når den benægter Jesu død og opstandelse? Eller at den er formet af århundreders redigering?
    Hvis retssager kan bruges til at umuliggøre det, (og eventuelt følges op af uroligheder her eller andetsteds), vil det betyder enden på fri forskning, fri demokratisk samtale, åndsfrihed – og ikke mindst religionsfrihed.
    Det er netop, hvad blasfemilove bruges til, der hvor den slags fri tale stadig opfattes som “uærbødighed for det guddommelige” og straffes hårdt.
    Beskyttelsen af mennesker på udsatte følelsesmæssige områder findes allerede i racismeparagraffen, som er udmærket, hvis den ikke misbruges.
    Hein Heinsen har ret: lad os få den blasfemiparagraf afskaffet hurtigst muligt (KD 14.03.2006)
    Vh
    Karen

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 23. august 2010 - 12:57

    @Karen: Om vi skal have en såkaldt blasfemiparagraf (jeg synes navnet er misvisende, for det handler egt ikke om gudsbespottelse, men om bespottelse af mennesker, eller rettere menneskers tro og praksis) må efter min mening afgøres af en (kynisk) afvejning af, om samfundet har brug for at kunne trække en streg i sandet på områder, der ellers kunne udvikle sig til uro og ufred. Du har ret i, at den nuværende såkaldte racismeparagraf på udmærket vis (når den ikke misbruges) beskytter religiøse (og en lang række andre) grupper mod ærekrænkende udtalelser. Dvs. at man ikke har brug for en blasfemiparagraf til at beskytte fx religiøse minoriteter, og derfor i den henseende godt kunne undvære den.
    Vh Mogens

  5. #5 by keh on 23. august 2010 - 13:07

    Mogens
    “afgøres af en (kynisk) afvejning af, om samfundet har brug for at kunne trække en streg i sandet på områder, der ellers kunne udvikle sig til uro og ufred”.
    Sådan en afvejning, der alene ser på reaktionerne, og ikke vil stå fast på forskningsfrihed, religionsfrihed (at kunne modsige f.eks. Koranen) eller den åbne offentlige samtales ret – men kun vurderer ud fra “om det giver uro”… den lægger ganske enkelt magten i hænderne på ekstremister, som er villige til at skabe “uro” for at undgå kritik.
    Det er et frit retssamfunds endeligt!
    Vh
    Karen

  6. #6 by Mogens S. Mogensen on 23. august 2010 - 16:39

    @Karen: måske skulle jeg have sagt “realpolitisk” afvejning i stedet for kynisk. Det betyder ikke, at enhver lille gruppes følsomheder skal være afgørende, men hvor snittet skal lægges for, hvad der skal være lovligt og ikke lovligt at sige eller gøre, afgøres ikke udelukkende af objektive principper (som fx absolut ytringsfrihed) men også ud fra, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det måtte få (derfor fx begrænsninger i ytringsfriheden). Et frit retssamfund styres ikke kun efter absolutte objektive principper, men også ud fra realpolitiske hensyn, der fører til love, som kan begrænse friheden, fx aht. til landets sikkerhed.
    Vh Mogens

  7. #7 by keh on 23. august 2010 - 17:57

    Altså, vi bibeholder blasfemiparagraffen – af frygt for de opkommende trusler. De vil øges lidt efter lidt, især hvis de giver bonus. Lidt målrettet terror vil så kunne bevirke, at vi får avislukninger, bogafbrændinger, stop for ærlig forskning, revision af skolebøger til det wahhabistisk korrekte o.s.v.
    Første signal om opgivelse af friheden er, at blasfemi-straffe idømmes efter devisen: Hvis nogen tager anledning af en udtalelse til at udøve vold, dømmes den, der talte. (Uanset sandheds-indholdet). Siden kommer forfølgelse af overbevisninger, der er imod ønskerne hos dem, der dirigerer “uroen”.
    Jeg er forberedt på, at netop p.g.a. den kristne udmelding, du indledte med, og som jeg deler,(troen på inkarnationen), så må vi regne med kristenforfølgelser overalt, hvor det lykkes islamismen at få magt. Men håber nok alligevel, at det demokrati, jeg tillægger stor værdi, vil forsvare friheden en smule fastere end på den frygtsomt “realpolitiske” måde.
    F.eks. ved at forsvare “de frafaldne”s ret til at tale frit.
    At afskaffe blasfemi-begrebet i lovgivningen nu ville vise en smule rygrad.
    Vh
    Karen

  8. #8 by Mogens S. Mogensen on 23. august 2010 - 19:45

    @Karen: Jeg har egentlig aldrig taget stilling til, om det realpolitisk vil være klogt at bevare eller ophæver blasfemiparagraffen. Derimod fastholder jeg, at der ikke i et kristent-teologisk perspektiv er basis for en paragraf der beskytter Gud mod gudsbespottelse. Altså spørgsmålet om blasfemiparagraffen er et realpolitisk spørgsmål, der til enhver tid (og altså også i vor tid) må afgøres gennem en afvejning af hensynet til borgernes frihed og og til samfundets sikkerhed (den offentlige orden og fred). Personligt hælder jeg nok efterhånden til den opfattelse, at der ikke længere er brug for en blasfemiparagraf, når vi har en racismeparagraf, som jeg mener i praksis også værner om den offentlige orden og fred ved at sætte grænser for ærekrænkende udtalelser om fx religiøse mindretal.
    Vh Mogens

  9. #9 by Claus Beyer on 28. august 2010 - 20:48

    Hensynet til den “offentlige fred og orden” har altid været brugt af diktaturstater som argument for vilkårlige arrestationer og forfølgelse af anderledes troende. Fra nazityskland til Stalins Sovjet til Irans teokrati.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: