Porvoografisk materiale

Hvilke ligheder er der mellem porvoografi og pornografi?  Ingen, hvis man da lige ser bort fra, at de to ord lyder næsten ens. Pornografi er et ord, som optræder over 6 mio gange på nettet, mens porvoografi er et helt nyt ord, som ikke findes på nettet. Direkte oversat betyder pornografi, en beskrivelse af prostituerede (græsk: porne), mens porvoografi må betyder beskrivelse af Porvoo, altså den Porvoo-aftale, som række anglikanske og lutherske kirker især i Nordeuropa Europa indgik for 15 år siden.

Folkekirkes Mellemkirkelige Råd vedtog tidligere i december 2009, at Folkekirken skulle tilslutte sig Porvoo-aftalen og dermed indgå i fællesskabet med en række anglikanske og lutherske kirker. I dag, søndag, den 3. Oktober, blev aftalen så underskrevet efter en gudstjeneste i Københavns Domkirke, således at der nu er basis for på dansk grund at påbegynde et porvoografisk arbejde, altså en beskrivelse af, hvad det i praksis betyder for os i den danske folkekirke at være med i Porvoo-fællesskabet.

Og så er der måske alligevel en lighed mellem pornografi og porvoografi. Ifølge wikipedia er pornografi ”betegnelsen for billeder eller tekst, der grundet sit eksplicitte seksuelle indhold har til formå at ophidse eller stimulere erotisk”. At dømme ud fra debatten op til underskrivelsen af Porvoo-aftalen, kunne man frygte, at porvoografi ville blive ”betegnelsen for billeder eller tekst, der grundet sit eksplicitte teologiske indhold har til formål at ophidse kirkepolitisk”. Så sent som fire dage før underskrivelsen var repræsentanter for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd indkaldt af folketingets kirkeudvalg for at redegøre for indmeldelsen i Porvoo. Og for nogle uger siden var bl.a. det ene medlem af rådet domprovst, Steffen Ravn Jørgensen, som var modstander af tilslutningen, ligeledes indkaldt af udvalget. Ravn Jørgensen er så ophidset over beslutningsprocessen, at han appellerer til, at  ”Her må Folketingets kirkeudvalg stramme op.”

Formanden for folketingets kirkeudvalg Britta Schall Holberg har tilsyneladende også ladet sig ophidse af det foreløbige porvoografiske materiale og rasler nu med sablen, idet hun vil indkalde kirkeministeren til et samråd. Her skal ministeren redegøre for, hvilke retsvirkninger underskrivelse har, og hvorvidt Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har den nødvendige kompetence til at tiltræde og skrive under (Se artikel i Kristeligt Dagblad 2. oktober, “Folkekirken tilslutter sig international aftale“) Dette svar bør dog ikke tidsmæssigt belaste kirkeministeren og hendes embedsmænd ret meget, da selv en studentermedhjælper i ministeriet kan læse i lov og bekendtgørelse for rådet, at rådet har bemyndigelse til at ” tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer” og også læse sig til i Porvoo-aftalen, at den ingen retsvirkninger har.

Som repræsentant for Haderslev Stift havde jeg i dag den fornøjelse at være med til bogstaveligt talt at tage de første skridt, idet jeg var med i en procession af biskopper, provster, præster og lægfolk fra alle Porvoo-medlemskirkerne. Inden processionen forlod Rotunden for at bevæge sig ind i kirkerummet forud for gudstjenestens begyndelse bad vi en bøn, eller rettere vi sang en bøn, nemlig Grundtvigs salme ”Nu bede vi den Helligånd at sammenknytte os ved troens bånd og til verdens ende kirken at bevare” (DS 289), ganske vist i en engelsk oversættelse, så også engelsksyngende også kunne være med i bønnen om, at kirken måtte blive bevaret..

I øvrigt fulgte denne Porvoo-gudstjeneste det autoriserede højmesseritual til punkt og prikke. Salmerne var dog valgt således, at fællesskabet mellem Porvoo-kirkerne blev understreget. Norske Ronald Fangens salme ”Guds menighed er jordens største under!” (DS 345) mindede os om, at ”Mens verdensriger kommer og forsvinder, går kirken mod fuldkommenhedens vår”. Med engelske Isaac Watts ord brød vi ud i et ”Halleluja for lysets drot! Hans kæmpeværk er stort”. En og anden har sikkert tænkt på folkekirkens indmeldelse i Porvoo-fællesskabet, men Watts fik dem straks på bedre tanker: ”han gæsted dødningkongens slot
og sprængte Helveds port”. Endelig sang vi danske folkekirkemedlemmer på dansk (og mange af vore gæster sang med på den engelske oversættelse” svenske Sundells ”Du gav mig og Herre en lod af din jord” (DS 728) om ”det pund mig blev givet”. Porvoo-medlemsskabet indebærer imidlertid ikke, at vi modtager som et eneste engelsk pund, men historien viser, at vi allerede har modtaget meget fra de andre kirker. Og i gudstjenesten gav vi vore gæster mulighed for i fine engelske oversættelser at lære vore Grundtvig-salmer at kende.

De obligatoriske tekster blev læst fra alteret – men på forskellige sprog. Biskop Peter Skov Jacobsen prædikede over dagens tekst ifølge anden tekstrække, nemlig Jesu ord om vintræet og grenene (Joh 15,1-11), og talte bl.a. om, hvordan kærligheden skaber relationer. Også nadveren foregik helt ”efter bogen”. Fællesskabet mellem Porvoo-kirkerne kom til udtryk i, at nadveren forretedes i fællesskab af præster for forskellige kirker og sammen med medlemmer fra disse kirker knælede vi ved det samme alterbord og modtog brød og vin.

Den eneste ”substantielle ”ændring i forhold til en traditionel dansk højmesse var, at den anglikanske formand for Porvoo-kontaktgruppen, biskop Martin Wharton fik lov til at bringe en hilsen fra de anglikanske kirker, hvor han udtrykte sin store glæde over at kunne byde folkekirken velkommen som fuldgyldigt medlem af Porvoo-fællesskabet. Og at biskop Skov Jacobsen efter sin prædiken bragte en kort hilsen til Porvoo-gæsterne og ”advarede” dem om, at danskere har tradition for at være klassens ”frække dreng”, men at vi glæder os over at indgå i dette fællesskab. Efter gudstjenesten underskrev formanden for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Hanna Broadbridge, og biskop Karsten Nissen på folkekirkens vegne Porvoo-dokumenterne. – Så vidt den første dag i Porvoo-fællesskabet.

Skal man gøre en porvoografisk status på de første erfaringer i det nye fællesskab, så er konklusionen, at den danske folkekirkes højmesse klarede skærene uden at skulle gå på kompromis. Foreløbig foreligger der ikke noget porvoografisk materiale, som burde kunne give anledning til nogen form for ophidselse.

København, søndag, den 3. oktober 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

  1. #1 by claes flach on 3. oktober 2010 - 15:49

    Slutresultatet skulle vel gerne blive, at folkekirken som en kristen kirke står på episkopatets grund, oldkirkens værn imod gnostisismen og anden udgliden fra den overleverede tro.

  2. #2 by Lars Hougaard Clausen on 3. oktober 2010 - 22:01

    Tillykke med det. Der er ikke noget i vejen med sådanne mellemkirkelige initiativer. Men det er alligevel en fest i templets forgård at forsone sig med folk, som man i forvejen er enig med i det afgørende.

    Jeg forstår derfor godt, at du bringer ordet “pornografisk” i spil også, for der er tale om en væsentlig fortrængning i det eksisterende mellemkirkelige samarbejde. Det er ikke udfordrende kristeligt set. Alternativt kunne man spørge, om der er spor af evangeliet i andre konfessioner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: