Biskoppen, politikeren og den barmhjertige somalier

Forud for Folketingets åbning prædikede biskop Peter Fischer-Møller for folketingsmedlemmerne i slotskirken. I sin prædiken sagde han bl.a.:

“Jesus fortæller os historien om manden, der gik fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere og lå hjælpeløs der i vejkanten. Først kom en præst forbi og derefter et folketingsmedlem. Begge havde gevaldig travlt. Lidt efter kom en somalisk asylsøger forbi. Han stoppede op og tog sig af den overfaldne, behandlede hans sår, førte ham til nærmeste logi, betalte for ham. Hvem af de tre viste sig nu at være den mands næste, som faldt blandt røvere? Ja, svaret giver sig selv.”

Denne del af biskoppens prædiken er faldet Jørgen S. Lundsgård, MF fra Det Konservative Folkeparti for brystet og han kritiserer biskoppen for at politisere. Det vakte min interesse, men ved en nærlæsning af hans synspunkter måtte jeg give ham helt ret. Lad os tage det punkt for punkt, som det er gengivet i Kristeligt Dagblad dagen efter.

”Biskoppen skal lade være med at blande den politiske debat med religion”.   
Lundsgård har helt ret i, at den gode biskop hellere skulle lade være med at blande kristendom og politik, hvis han ville undgå at komme i problemer. Det gamle testamentes profeter og Jesus kom også med udtalelser, som oplevedes som en kritik af deres samtids politiske ledere, og det slap de ikke godt fra. Politiske magthavere har aldrig brudt sig om at blive modsagt, men ikke desto mindre har de stærkt behov for at blive modsagt.

”At biskoppen desuden nyfortolker lignelsen med et folketingsmedlem, som ikke er hjælpsom, er et klart pip til folketingspolitikerne om, at vi over hele linjen ikke er barmhjertige nok.” Lundsgård har helt ret i, at nyfortolkningen af lignelsen af den barmhjertige samaritaner af enhver, der hører efter, må opfattes som en alvorlig påmindelse om at praktisere barmhjertighed. Lige som Luther formanede sin tids politikere til at lade sig inspirere af næstekærlighed, på samme måde må vore dages præster minde politikere om betydningen af næstekærlighed.

Lundsgård ”hæfter sig desuden ved somalierens rolle, som han betegner som uklar”.
Lundsgård har helt ret i, at somalierens rolle i nytolkningen af lignelsen er uklar. Men det er ikke noget nyt. Også samaritanerens rolle i Jesu oprindelige lignelse må være blevet opfattet som ”uklar” af datidens jødiske tilhørere. Hvordan kunne man tillægge en af de synkretistiske samaritanere, som mildest talt var ugleset af jøderne, en helterolle og sætte ham op som eksempel til efterfølgelse mht. næstekærlighed. Ligeså overraskende er det i dag at skulle forestille sig en af vore uglesete muslimske somaliere som helt og eksempel til efterfølgelse mht. næstekærlighed. Kan noget godt komme fra samaritanere – og somaliere? Evangeliets svar er ja!

”Hvis folkekirken vil politisere, må den frigøre sig og ikke være en statskirke”. Lundsgård har helt ret i at kirken må frigøre sig fra bindingen til staten, når den ikke vil lade sig domesticere og undlade at prædike på en sådan måde, at det kan opfattes som en kritik politiske forhold. Det bliver spændende at se, om Lundsgård vil stille forslag om eller støtte andres forslag om en adskillelse af stat og kirke.

Meget tyder på, at det konservative folketingsmedlem Jørgen S. Lundsgaard virkelige har hørt godt efter, da biskop Peter Fischer Møller forkyndte evangeliet og gav en moderne udlægning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Christiansfeld, lørdag, den 9. oktober 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

  1. #1 by dcv2 on 10. oktober 2010 - 00:10

    Jeg kan ikke blive enig med mig selv om nævnte del af prædiken er en sød artighed eller et eksempel på grov racisme og hatespeech, der hævder at en somalier vil hjælpe en nødstedt, mens en dansker ikke vil. Her har biskoppen hvis igen frakoplet sig virkeligheden og de historiske realiteter.

    Det er i DK ikke aktuelt, at belære folk om at alle racer er ligeværdige, og det handler den danske udlændingedebat heller ikke om. Den handler mere om hvorvidt dansk forsørgelse er en menneskerettighed ethvert menneske fødes med, og hvorvidt vi skal skride ind overfor dem, der misbruger vor godhed eller om sådanne forhold skal sejle og forties. Jeg synes prædiken fint illustrerer, at folkekirken har overskredet sidste salgsdato, når den ikke kan stille sig tilfreds med at forkynde evangeliet om Jesu korsdød og opstandelse, men blot bruger bibelen som et påskud til politisering.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: