Religionsdialog – og kunsten at lytte

– ”Jeg tror ikke på Gud?”
– ”Hvilken Gud er det, du ikke tror på?”
– ”Jeg tror ikke på en gammel mand med langt
hvidt skæg, som sidder oppe i himlen og holder
øje med os for at straffe os, hver gang vi synder.”
– ”En sådan Gud tror jeg heller ikke på.”
– ”Men tror du da ikke på Gud?”
– ”Jo, jeg tror på Gud!”
– ”Men hvilken Gud tror du så på?”
– ”Jeg tror på den Gud, som jeg har lært at kende
gennem Jesus Kristus.”

Et alvorligt problem i den danske religionsdebat er, at vi ofte er meget dårlige til at lytte til hinanden på tværs af religionerne, og egentlig også inden for samme religion. Vi forholder os ikke nødvendigvis til, hvad den anden siger, og den forståelse han eller hun har af sin religion, men vi tager ofte udgangspunkt i vor egen forudfattede forståelse af den andens religion. Og ofte er vi i meget god tro, for vi har måske læst den anden religions hellige skrifter og teologiske værker og mener derudfra at vide, hvad Ali eller Prameen tror. I stedet for at lade dem definere deres egen religion og tro, overtager vi definitionsretten og går undertiden så vidt som til at belære dem om, hvad de dybest set tror på eller i det mindste burde tro på.

Et klassisk eksempel er debatten om sundhedspersonale, der bærer et muslimsk tørklæde, hvor Sørine Gotfredsen fx. skriver: ”For hvis man sætter sig ind i tørklædets egentlige betydning, er det en ærlig sag gerne at ville undgå det i sit eget liv og midt i en presset situation som enten syg eller fødende være fri for at skulle forholde sig til muslimsk ideologi angående kvindens fremtoning og underkastelse” (”Helle og tørklæderne” Kristeligt Dagblad, den 23. nov. 2010). Sørine Gotfredsen har ikke brug for at spørge, hvorfor en given muslimsk sygeplejerske bærer tørklæde, for hun kender i forvejen ”tørklædets egentlige betydning”.

Bag denne tilgang til religionsdebatten ligger en opfattelse af enhver religion som absolut entydig. Et muslimsk tørklæde betyder altid én ting, og andre tolkninger er kun bortforklaringer. At enhver religion har mange teologiske retninger, at religiøse skrifter tolkes meget forskelligt til forskellige tider og af forskellige mennesker overses – men ofte kun når det gælder den andens religion, hvorimod vi jo selv er fuldt ud klar over, at det fx vil være urimeligt at slå en lutheraner i hartkorn med en katolik, eller at holde dagens kristne ansvarlige for middelalder-kristnes hellige krige.

Jeg går som kristen ind for mission. Men når jeg siger det til muslimer, oplever jeg undertiden, at de reagerer negativt. Jeg er dog langt fra altid sikker på, at de er klar over, hvad jeg mener, når jeg siger mission. Måske tager de afstand fra mit engagement i mission ud fra deres egen definition og ikke min definition af mission. Hvis kristen mission handler om, at kristne vil og kan omvende andre mennesker til kristendommen, at kristne vil påtvinge andre folkeslag vor kultur (kulturimperialisme), at kristne dæmoniserer andre religioner, at kristne ikke vil dialog men kun monolog, at kristne ikke respekterer og anerkender mennesker med en anden religion, ja, så er jeg heller ikke tilhænger af mission.

Hvad forstår du da ved mission? Det vil jeg håbe, at muslimer vil spørge mig om. Mission indebærer for mig en anerkendelse af tilhængere af andre religioner som værdifulde mennesker skabt i Guds billede, og en forventning om, at jeg i mødet med dem også møder Gud. Mission indebærer at samtale med tilhængere af andre religioner om det fælles menneskeliv og om Gud og i den samtale at fortælle om, hvordan jeg har lært Gud at kende gennem Jesus Kristus, og hvad det betyder for mig. Min opgave er kun at vidne om Jesus Kristus, omvendelse er Helligåndens gerning, og troen er en Guds gave. Det kan godt være, at mine muslimske venner stadig vil forholde sig negativt til mit engagement i en sådan mission, men så bygger deres reaktion på min definition og ikke på deres forudfattede meninger.

Mens jeg var missionær i Afrika, spurgte en af mine afrikanske venner en gang, om jeg vidste, hvorfor mennesker havde to ører og kun én mund. Svaret var, at det var Guds mening, at vi skulle lytte dobbelt så meget, som vi skulle tale. Hvis kvaliteten i religionsdialogen i Danmark skal højnes, så må vi alle blive meget bedre til at lytte.

Christiansfeld, tirsdag, den 23. november 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements

  1. #1 by keh on 23. november 2010 - 14:23

    Kære Mogens Mogensen!
    Tillykke med den runde dag i søndags!
    Tak, for dette fine indlæg om mission.
    Men… Jeg må jo gøre dig opmærksom på, at fristelsen til at generalisere også gælder din kommentar til Sørine.
    “Sørine har ikke brug for at spørge, hvorfor…”
    Var det ikke netop det at skulle forholde sig til disse spørgsmål i en presset situation som patientens, der var Sørines anke?
    Tørklædet er sikkert en sød modedille – som altså tydelig skal indikere en muslimsk identitet…. skal patienten så spørge sig ind til, hvor meget sharia, det betyder… eller lade tvivlen komme lægen/sygeplejersken til gode?
    Jeg ville nok satse på hospitalets ansvar (dog hvor meget tør de spørge?); men hvad med den fødende pige, som er muslim, men er på flugt fra sin familie Hvor er lægens/jordmoderens loyalitet? Skal tvivlen aldrig komme patienten til gode??
    Det er netop uroen: Kan noget som helst menneskeligt hensyn gå foran shariaens bud?? Det er det spørgsmål tørklædet aktualiserer for patienten i en sårbar situation.
    Ja, jeg klarer mig nok, men i en situation, hvor jeg som patient følte mig urolig, kunne jeg godt finde på for tryghedens skyld at gøre korsets tegn for mig – gad vist hvor megen politisk korrekt ballade, jeg kunne få for det?

    Vh
    Karen

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 23. november 2010 - 17:50

    @Karen E. Hansen: Tak for fødselsdagshilsenen. Min pointe er, at SG taler om “tørklædets egentlige betydning” som om det var noget absolut og objektivt, mens tørklædet sikkert betyder noget forskelligt for dem der bærer det. Jeg taler ikke herom patientens situation. Hvis en muslim så en kristen sygeplejerske bære et kors og begyndte at tale om “korsets egentlige betydning” i retning af korstog o.l., så ville vi naturligvis protestere. For dem, der bærer et kors, har det sandsynligvis meget forskellig betydning. Korset er et helt centralt kristent symbol, men kristne fra forskellige kristne traditioner vil udlægge korsets betydning noget forskelligt.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: