Vil den virkelige kirke rejse sig op!

For år tilbage var der et TV underholdningsprogram, hvor det drejede sig om at finde ud af, hvem af flere mulige kandidater der var den virkelige person NN, som programmet havde beskrevet. Ved slutningen af programmet sagde TV-værten: ”Vil den virkelige NN venligst rejse sig op”.

Når man i dag taler om kirken, kan man også blive meget usikker på, hvem eller hvad ”den virkelige kirke” er. Er det kirkebygningen, er det præsten, er det institutionen? Er den virkelige kirke når det kommer til stykket en synlig eller en usynlig kirke? Den meget udbredte forståelse af den virkelige og sande kirke som den som den usynlige kirke passer som fod i hose til moderne sekulare forestillinger om, at religion og dermed kirken ikke hører hjemme i det offentlige rum, at tro er noget udelukkende individuelt og privat. Men på denne måde får man desværre skilt virkeligheden, som vi erfarer den, fra kirkeligheden til skade for begge enheder.

Den norske teologiprofessor Harald Hegstad har  under overskriften ”Den virkelige kirke” skrevet et ”Bidrag til ekklesiologien”. Her tager han et frontalt opgør med den udbredte (mis)forståelse af den sande og virkelige kirke som en usynlig størrelse. Til forskel fra en lang række estimerede protestantiske teologer inkl. Karl Barth hævder Hegstad i denne udmærkede bog , at det er ”nødvendig å hevde at den virkelige kirke er den konkrete og erfarbare kirke”.

Hegstad tager i sin forståelse af kirken udgangspunkt i Matt 18,19, hvor Jesus lover, at ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”. Når vi derfor i trosbekendelsen siger, at vi tror på ”en hellig almindelig kirke”, er det altså ikke en tro på en usynlig himmelsk størrelse, men en tro på Jesu løfte om hans nærvær, når mennesker samles i hans navn.

Hegstad gør opmærsom på, at forståelsen af, at der bag eller over den empiriske jordiske kirke findes den usynlig (og egentlige) kirke  kirke i en transcendent himlen, en kirke, som ikke kan erfares men kun tros,  hænger sammen med en græsk (og jeg vil tilføje en dualistisk) tankegang. I Ny Testament knyttes kirken derimod til Guds riges ”allerede – endnu ikke” perspektiv. Guds rige er – lige siden Jesu liv, død og opstandelse – allerede ved at bryde igennem, men det kommer først i sin fulde herlighed ved Jesu genkomst. Kirken er altså den helt konkrete kirke, vi kan erfare her og nu, men den er samtidig her og nu som ethvert kristent menneske på samme tid syndig og retfærdig/hellig, og først ved fuldendelsen vil kirken også nå til fuldendelsen.

Erfaringen af Jesu nærvær formidles i luthersk forståelse primært gennem Ordet og sakramenterne, hvilket har  har forledt nogen til at mene, at kirken kun aktualiseres i Ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning, men Hegstad understreger, at kirken er et konkret fællesskab af mennesker, et Guds folk, som også er til stede før og efter gudstjenesten. Kirken beskrives fx som en udvidet familie eller husholdning (oikos), men samtidig også som en offentlig størrelse (polis).

At være kirke er ikke bare at være samlet i Jesu navn (gudstjeneste), men også at være sendt ud i Jesu navn (diakoni, mission). I den forbindelse tager Hegstad et opgør med det traditionelle skarpe skel mellem præster og lægfolk og ud fra en forståelse alle kristnes ligeværdighed i fællesskabet peger han på, at alle kristne har en tjeneste i og ud fra fællesskabet.

Med afsæt i den bibelsk og teologisk velfunderede ekklesiologi, som Hegstad præsenterer i denne bog, skulle vi måske inspireret af det gamle TV underholdningsprogram sige til hinanden ”Vil den virkelige kirke rejse sig op!”

Christiansfeld, fredag, den 26. november 2010
Mogens S. Mogensen

Harald Hegstad, Den virkelige kirke. Bidrag til ekklesiologien (Trondheim: Tapir Akademisk Forlag, 2009).

Reklamer

  1. #1 by karinbk on 26. november 2010 - 23:20

    Den virkelige kirke….. ofte naar jeg snakker med folk har de en mening om kirken, hvordan den skal fungere og hvilket musik de vil der skal spilles ved gudstjenester og der maa endelig ikke ske for meget.
    Jeg ser der virkelige kirke som noget der er levende, glad, fri, hjaelpsom og favnende. Jeg mener kirken i dag skal imoedekomme folk af alle slags, alle skal kunne bruge hinanden, det er den virkelige kirke.

  2. #2 by Dan Ritto on 27. november 2010 - 09:04

    Ja, hvad er Kirken…

    forsamlingen af de troende, tre eller flere forsamlet i Kristi navn – og naturligvis den kristne udgave af dét som muhammedanerne kalder for Ummah’en, altså en forståelse af et fællesskab mellem de døbte i hele Verden. I mine øjne er Kirken alt dette, på tværs af kirkesamfund naturligvis.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: