Fagbøgernes top 10 i 2010


Nytåret er tiden, hvor man gør status. Her vil jeg gøre min personlige status over de ti fagbøger, læst i 2009, som har inspireret mig mest.

Chris Wright, The Mision of God. Unlocking the Bible’s Grand Narrative (Nottingham: Inter Varsity Press, 2006)
1 kg og 30 gram vejede bogen, med sine 580 sider. Men trods vægten har jeg haft svært ved at lægge bogen fra mig, da jeg først var kommet i gang med den. Det er Christopher Wrights bog, ”The Mission of God. Unlocking the Bibles grand narrative” (2006). Chris Wright foretager en imponerende grundig tolkning af hele den bibelske historie fra 1. Mosebog til Åbenbaringsbogen ud fra den tese, at det Guds mission som er den bedste nøgle til tolkning af hele Bibelen. Guds mission tager sin start i historien med kaldelsen af Abraham, og Wright er af den opfattelse, at det ikke ville være helt forkert at kalde 1 Mos 12,1-3 for ”the great commission”, missionsbefalingen.

Ina Rosen, ”I’ma a beliver – but I’ll be damned if I’m religious” (Lunds Universitet 2009).

Bogens undertitel afslører, hvad det drejer sig om, nemlig ”Belief and religion in the Greater Copenhagen Area – A Focus group study”. Ina Rosen har gennemført 12 fokusgruppe samtaler med ganske almindelige mennesker i Københavns-området. Det er der kommet en meget spændende bog ud af, en bog, der giver nye indsigter i danskeres forhold til religion og tro. En række undersøgelser har vist, at ¾ af danskerne siger, at de har en tro, men hvad tror de på, og hvordan tror de? Ina Rosens studie antyder altså, at danskerne stadig er religiøse, men deres tro er meget individualiseret og personlig, hvor man låner elementer alle steder fra inkl. fra folkekirken (”unpacked religion”), mens Folkekirkens forkyndelse og ritualer og menighedsfællesskab (”packed religion”) ikke spiller ikke nogen væsentlig rolle her.

Harald Hegstad, ”Den virkelige kirke. Bidrag til ekklesiologien” (Trondheim: Tapir Akademisk Forlag, 2009).
Den norske teologiprofessor Harald Hegstad tager i denne bog et frontalt opgør med den udbredte (mis)forståelse af den sande og virkelige kirke som en usynlig størrelse. Til forskel fra en lang række estimerede protestantiske teologer inkl. Karl Barth hævder Hegstad , at det er ”nødvendig å hevde at den virkelige kirke er den konkrete og erfarbare kirke”. Hegstad tager i sin forståelse af kirken udgangspunkt i Matt 18,19, hvor Jesus lover, at ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”. Når vi derfor i trosbekendelsen siger, at vi tror på ”en hellig almindelig kirke”, er det altså ikke en tro på en usynlig himmelsk størrelse, men en tro på Jesu løfte om hans nærvær, når mennesker samles i hans navn. At være kirke er ikke bare at være samlet i Jesu navn (gudstjeneste), men også at være sendt ud i Jesu navn (diakoni, mission).

Shane  Claiborne, ”Den uimodståelige revolution” (København: Boedal, 2008) .
Mødet med den unge amerikaner fra Philadelphia Shane Claiborne på Danske Kirkedage i Viborg motiverede mig kraftigt til at læse denne bog. Han  er kristne, men samtidig  meget kritisk over for den etablerede kirke. ”Kirken er ligesom Noas ark. Den stinker, men hvis du bevæger dig væk fra den, vil du drukne”. Som bogens titel antyder, er ønsker Claiborne at revolutionere kirken, ikke ved at kristne klager over den kirke, de ser, men ved i stedet at blive den kirke, de drømmer om. Claibornes revolutionære holdning bygger på den radikale antagelse, at Jesus virkelig skulle have ment det han sagde, fx i Bjergprædikenen. Derfor er han også overbevist om, at evangeliet er politisk, og at Guds rige har en etik og økonomi, som er stik modsat den gængse i vore dages verden.

Ori Brafman & Rod A.Beckstrom, ”The Starfish and the Spider” (Penguin Books, 2006).
Hvad har Apache, Napster, Wikipedia, al-Qaida og Anonyme Alkoholikere til fælles? De repræsenterer alle en åben decentraliseret organisationsform uden ledelseshieraki. I denne bog hævder forfatterne på basis af mange års forskning, at alle organisationer falder i to kategorier, den ene symboliseret af søstjernen, den anden symboliseret af edderkoppen. Når man kapper hovedet af en edderkop, dør den, men uanset hvilken del, man skærer af en søstjerne, så regenererer den denne del og den afskårne del kan endog vokse sig til en hel ny søstjerne. Mens jeg læse i denne bog, hvis undertitel er ”The Unstoppable Power of Leaderless Orgnizations” om alle de åbne decentrale og fleksible organisationer uden en hierarkisk ledelsesstruktur, kom jeg til at tænke på, om kirken som organisation bedst kan sammenlignes med en edderkop eller med en søstjerne?

George Friedmans,”The Next 100 Years” (New York: Anchor Books,2009)
.
Oprindeligt er jeg uddannet som historiker og har nok derfor en indgroet mistro til fremtidsforskning, og fremtidsforsker er hvad Friedmann er. Det mest interessante ved bogen er måske også nok hans analyser af historien og af samtidstendenserne, og hans nøgterne analyse af USAs udenrigspolitik, som trods al den idealistiske retorik altid har bygget på den samme geopolitiske strategi, nemlig at sikre USA’s dominans, først i Amerika og dernæst i verden, og nu også i rummet. Når Friedmann kigger i kaffengrumsen og skal spå om fremtiden, ser han, at USA vil bevare sin globale dominans i det 21. Århundrede, men at en række lande og koalitioner vil forsøge at bryde USA’s dominans, bl.a. Tyrkiet og Mexico.

Johannes Zimmermann & Anna-Konstanze Schröder (red.), ”Wie finden Erwachsene zum Glauben? Einführing und Ergebnisse der Greifswalder Studie” (Greifswald: Aussaat Verlaag 2010).
I denne bog stilles et spørgsmål, som sjældent stilles i en luthersk sammenhæng nemlig, ”Hvordan kommer voksne til tro i en luthersk kirke?” Når det netop er i Tyskland, spørgsmålet stilles, hænger det sikkert sammen med, at medlemstallet i den lutherske kirke dér, og helt specielt i det tidligere Østtyskland, i de senere år er gået stærkt tilbage. I Greifswald i Østtyskland har lutherske kirker i tilknytning til universitetet etableret et ”Institut til forskning i evangelisering og menighedsudvikling”, som har gennemført en undersøgelse af, hvordan voksne kommer til tro i fire lutherske ”Landeskirchen” i Øst- og Vesttyskland.

Oddbjørn Leirvik, ”Islam og kristendom. Konflikt eller dialog?” (Frederiksberg: Religionspædagogisk Forlag, 2010).
Oddbjørn Leirvik har som Safet Bektovic skriver i forordet leveret ”et yderst kompetent bidrag til forståelse af forholdet mellem kristendom og islam” og ”et meget nuanceret billede af de religiøse, kulturelle og politiske forhold, som har præget kristen-muslimske relationer” (s. 18). Uden at overse de afgørende forskelle mellem islam og kristendom og de konflikter, som har præget mødet mellem kristne og muslimer ned gennem historien, er det Leirviks erklærede mål at pege på alt det, der også knytter islam og kristendom, og kristne og muslimer sammen og giver mulighed for dialog og samarbejde. I en tid med tendenser til polariseringer og forenklinger i synet på islam og forholdet mellem muslimer og kristne er det velgørende at læse Leirviks bog.

Jenkins, Philip. “The Lost History Of Christianity” (Oxford: Lion, 2008).
Philip Jenkins, der bl.a. er kendt for sin bog “The Next Christendom” om kristendommens udvikling på den sydlige halvkugle, tager i denne bog – som titlen antyder – fat på et vigtigt hjørne af kirkehistorien, som ikke så mange kender til. Undertiden fremstilles kristendommens historie som en lang sejrsgang fra Jerusalem til verdens ende, men Jenkins minder os om, at kristendommen også har oplevet alvorlige tilbageslag. I middelalderen lå de største og mest indflydelsesrige kirker imidlertid i dele af Asien og Nordafrika, hvor kristendommen imidlertid blev udryddet eller reduceret til en ubetydelig minoritet. Det var især mødet med islam, som kom til at koste den kristne kirke dyrt. Bogen minder os om, at forfølgelse og martyrium mange stederi verden og i kirkehistorien har været en del af kirkens livsvilkår.

Mark Lau Branson, “Memories, Hopes and Conversations. Appreciative Inquiry and Congregational Change” (Herndon, Virginia: The Alaban Institute, 2004).
Mark Lau Branson, der er presbyteriansk præst og professor på Fuller Theological Seminary i Pasadena, har skrevet en meget inspirerende bog om, hvordan “appreciative inquiry” kan bruges til at fremme en missional udvikling af en menighed. Hvis man begynder med fokusere på en menigheds problemer, problemernes årsager og konsekvenser og derefter på mulige løsninger, er der en stor mulighed for at problemet i menighedens bevidsthed vokser sig så stort, at man mister troen på, at man kan løse det. Hvis man I stedet tager udgangspunkt I det, som Gud allerede har gjort og gør i menigheden, og det menigheden derfor lykkes med, og som medlemmer og andre I miljøet sætter pris på, er det med til at fremme en tillid til, at menigheden kan udvikle sig videre og også få fjernet noget af det, som hæmmer menighedens udvikling.

Christiansfeld, tirsdag, den 28. december 2010
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: