Lars Hedegaards frikendelse for racisme

Formanden for Trykkefrihesselskabet,Lars Hedegaard, og alle de prominente personer, som i retten bakkede ham op, glædede sig over, at Hedegård i går ved Retten på Frederiksberg blev frifundet for racisme. (Se Politikens artikel 1/2/11. ”Islamkritiker frifundet for racisme”). I december 2009 havde han udtalt, at muslimer ”voldtager deres egne børn … Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, der fætre eller deres far.” ”Det er en fantastisk sejre for ytringsfriheden,” udtalte Lars Hedegaard.

Hedegaard har ret et stykke af vejen. Begrundelsen for frikendelsen er, at udtalelsen faldt ved en julefrokost, og at det ikke var Hedegaards mening, at udtalelsen skulle nå ud til en bredere forsamling. Straffelovens paragraf 266b siger retter sig netop mod ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering….”. Hermed fastholdes altså borgernes ytringsfrihed ved julefrokoster og lignende anledninger, således at man i et sådant munter men lukket selskab kan sige, hvad man vil. Rundt omkring ved julefrokosterne, i skurvognene og i muntre lag på restauranter og i klubhuse kan man ånde lettet op. Ytringsfriheden bliver altså ikke på nogen måde begrænset her, uanset hvad man måtte komme til at ytre under indflydelse af den frie stemning og forskellige substanser.

Spørgsmålet er imidlertid, om dommen indebærer, at Hedegaard er frifundet for racisme. Der er ingen tvivl om, at han er frifundet for overtrædelse af racismeparagraffen, men det er jo ikke det samme som at sige, at domstolen erklærer, at hans udtalelser ikke er racistiske. I sin kendelse siger domstolen netop, at ”Retten finder, at disse udtalelser er forhånende og nedværdigende over for den befolkningsgruppe, som udtalelserne vedrører”. Ergo har trykkefrihedsselskabets formand netop fået lovens ord for, at hans udtalelser er racistiske, fordi de falder ind under racismeparagraffens bestemmelser om, at sådanne udtalelser er strafbare, hvis de fremsættes “offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”.

I toget på vej til København, tirsdag, den 1. februar 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer

,

  1. #1 by Anna Ploug Isaksen on 1. februar 2011 - 12:37

    Jeg kan kun støtte Mogensens indslag. Hvis man lytter til programmet Detektor med overskriften :”INTET STATISK BELÆG FOR HEDEGAARDS PÅ STAND” på hjemmesiden: http://www.dr.dk/P1/Detektor/ af 19.januar, så synes jeg at det ville klæde Hedegaard at være “lidt mere” ydmyg med hans slutning om at frifindelsen er bevis på at han har haft ret i sine udtalelser. Den slags uretmæssig kategorisering tjener kun til vrede, frustration og stigmatisering.

  2. #2 by Karen E. Hansen on 1. februar 2011 - 17:48

    Ja, det lyder som en diffus afgørelse. Af hensyn til den – også internationale- opmærksomhed, finder retten den udvej for sagen, at udtalelsen faldt i en privat sammenhæng…
    Men den slags retssager må være problematiske. Hvori ligger det racistiske? I generaliseringen? I overhovedet at berøre et følsomt emne? I at de, der kan føle sig “forhånede og nedværdigede” er en mindretalsgruppe i DK? (Men hvad med katolske præster… en udtalelse om dem havde næppe ført til en sag.)
    Eller er det kriminelle simpelthen, at Lars Hedegaard lyder ubehagelig….
    Og vigtigst: Har Hedegaard hermed skadet eller gavnet sagen for de piger/kvinder, som bliver udnyttet i en æres-bestemt kultur, hvis reaktion på slige problemer er “det taler vi ikke om” og “det er altid hendes skyld”? Uden at være generaliserende, så tyder nu meget på, at denne kultur eksisterer, også i Danmark.
    Havde en hård dom over ham gavnet dem?
    Statistik registrerer kun det, der kommer frem. Læser man Wafa Sultan, Hege Storhaug eller Ayaan Hirsi Ali får man et andet indtryk. De har tæt kendskab til piger i muslimske miljøer – men de er selv ilde lidt i mange “pæne” sammenhænge for deres omtale af den slags problemer. (Stigmatisering!!) Hvem er den svage part… gruppens ære eller pigerne?
    Hvis ytringsfrihedens mening er, at magthavere skal kunne tales imod, også magthavere, som begrunder deres magt religiøst – er så de diffuse racisme- og blasfemi paragraffer til gavn for eller en hindring for denne frihed? Hvem kan de være et redskab for? Det synes jeg er et spørgsmål.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 1. februar 2011 - 18:54

    @Jeg synes retten har fældet en tindrende klar afgørelse: LHs udtalelser er racistiske, men han dømmes ikke for disse racistiske udtalelser, fordi han ikke havde til hensigt at udbrede dem til den brede offentlighed. Om man så synes denne lovparagraf skal afskaffes eller ej, er naturligvis en helt anden sag. Men så længe loven er som den er, så må også LH og vi andre rette os efter den.
    Vh Mogens

  4. #4 by dcv2 on 3. februar 2011 - 11:46

    Jeg tror det væsentligste LH holder fast i er frikendelsen. Det var en politisk anklage, der trak ham i retten. For nogen mennesker havde han gjort noget slemt, for andre så var engang “travesty of justice”. Men den gik altså ikke.

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 3. februar 2011 - 20:27

    @dcv2: I et retssamfund med uafhængige domstole må man tage retskendelser alvorligt. At LH er blevet frikendt, betyder ikke, at hans udsagn ikke er racistiske, tværtimod har han netop fået retten ord for at de var racistiske.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: