Fra skandinavisk velfærdsmodel til kontinental forsikringsmodel eller angelsaksisk fattigdomsmodel?

Det kan i den aktuelle ‘valgkamp’ være svært at få øje på, hvilke samfundsmæssige visioner de forskellige partier har for udviklingen i Danmark. Men det betyder naturligvis ikke, at politikerne ikke løbende træffer vigtige beslutninger, som ændrer samfundets indretning – endda på meget afgørende områder.

Ifølge en artikel i Politiken i dag, “Regeringen: Indvandrere skal have mindre i løn”  har Venstre for eksempel foreslået, at indvandrere ikke automatisk skal have samme adgang til førtidspension som andre borgere, ligesom der også foreslås indførelse af en særlig lav indslusningsløn for indvandrere. Baggrunden er beregninger fra den liberale tænketank Cepos om at indvandrere koster samfundet 15 mia. om året. Forslaget flugter fint med en række tidligere lovændringer, der bygger på et optjeningsprincip, brugerbetaling, og private forsikringer.

Alle politikere går ind for velfærdssamfundet, men selvom politikerne meget sjældent tør tale åbent om det, så er det langt fra sikkert, at de har den samme forståelse af velfærdssamfundet. Overordnet set kan man tale om tre meget forskellige velfærdsmodeller, som forskellige lande orienterer sig efter, nemlig den universelle velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel og den residuale velfærdsmodel.

Den universelle model er den skandinaviske model, hvis formål er at sikre alle i samfundet. Den er baseret på høje skatter og en omfattende omfordeling gennem høje overførselsindkomster.

Den korporative model er forsikringsmodellen, hvis formål er at sikre folk efter fortjeneste, dvs. den sikrer borgernes velfærd gennem lovpligtige forsikringsordninger ofte knyttet til arbejdsmarkedet. Denne model, som især er udbredt i Centraleuropa tillægger staten en mindre betydning i tilfælde af sociale problemer i forhold til familien. Denne model muliggør et lavere skattetryk, da overførselsindkomsterne på denne måde begrænses, og der sker derfor heller ikke så stor en omfordeling som i det skandinaviske model. Mens alle der kommer ud for det samme social problem i den universelle model får samme ydelse, så er ydelsen i denne model afhængig af, hvor meget man har optjent, primært gennem tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Endelig er der den residuale velfærdfsmodel, som jeg vil kalde en fattighjælpsmodel. Modellen, der især kendes fra de angelsaksiske lande, indebærer, at der kun ydes støtte til de allerfattigste og allersvageste, som ikke kan klare sig selv. Ydelserne er ikke knyttet til arbejdsmarkedet eller baseret på noget optjeningsprincip, men finansieres af staten. Da staten på denne måde kun sikrer socialt nødstedte en meget lav minimumslevestandard, er skatte sædvanligvis relativt lav i sådanne lande. Mens den skandinaviske velfærdsmodel mindsker skellene mellem rig og fattig, fastholder forsikringsmodellen forskelle mellem rig og fattig, og fattigdomsmodellen vil typisk øge skellene mellem rig og fattig (Se mere om modellerne på Wikipedia.dk).

I en artikel i Berlingske i dag, “Velfærden vil blive markant forandret” analyserer en række forskere udviklingen. ”Der er tale om en stille revolution af velfærden,” siger professor Peter Nedergaard, Københavns Universitet. Professor Jon Kvist, Syddansk Universitet, kalder det ”en glidende udvikling mod et andet velfærdssamfund«. Det vil være mere opdelt og mere »noget for noget” . Alt tyder på, at udviklingen er på vej væk fra den skandinaviske eller universelle velfærdssamfund, og i første omgang måske på vej mod det kontinentale forsikringssamfund, og hvem ved måske ultimativt mod den angelsaksiske fattigdomsmodel.

Det ville da være befriende, hvis politikerne i de forskellige partier ville lægge deres visioner for det danske velfærdssamfund på bordet og drøfte deres visioner med vælgerne.

Christiansfeld, søndag, den 6. februar 2011
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk

Reklamer

,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: