Kharzai er en slyngel, men han er vor slyngel!

Hvorfor er det nu, at Danmark fører krig i Afghanistan og hvad er det for nogle mål, der retfærdiggør, at danske soldaters liv ofres på slagmarken? Ifølge officielle udtalelser fører vi krig i Afghanistan for at bekæmpe Al-Qaida (og deres allierede taliaban), der efter 9-11 udgør en alvorlig sikkerhedstrussel for Vesten inklusive Danmark. Og så er vi i Afghanistan, fordi vi vil befri afghanerne for Talibanernes undertrykkelse, vi vil være med til at opbygge et bedre og friere samfund, end det taliban repræsenterer.

For at nå disse realpolitiske og humanitære mål arbejder vi sammen med præsident Kharzai og det styre, hans står i spidsen for. Om krigen i Afghanistan realpolitisk set gør en forskel mht. større sikkerhed, vil jeg her overlade til andre at vurdere. Men det bliver efterhånden mere og mere uklart, hvilken forskel vi gør i Afghanistan, når det gælder udviklingen et bedre og friere samfund, end det taliban repræsenterer.

Historisk set er religionsfrihed alle friheders og menneskerettigheders moder, og lakmus-prøven på religionsfrihed er retten til at forlade sin oprindelige religion til fordel for en anden religion eller ingen religion. På dette helt fundamentale punkt svigter præsident Kharzai og hans styre, som vi støtter økonomisk, politisk og militært, fuldstændig, hvilket ser ud til at kunne blive fatalt for de to konvertitter fra islam til kristendommen, Said Musa og Shoaib Assadullah.

Det er en ærlig sag at sige, at vor krigsførelse i Afghanistan når alt kommer til alt handler om realpolitik, og at den forskel, som vore soldater skal gøre – og ofre livet for at gøre – handler om at forbedre Vestens sikkerhed ved at bekæmpe terrorister og deres allierede. Altså er vi dybest set ikke i Afghanistan for afghanernes skyld, men for vor egen skyld. Men hvis der skal være blot det mindste hold i alle de mange fine ord om, at vi vil gøre en forskel for afghanerne mht. deres frihed og udvikling, så er det ikke nok, at vor regering protesterer mod eksekvering af dødsdommene over konvertitterne. Fortsætter vi med at støtte Kharzai og hans styre, bidrager vi altså til undertrykkelsen af afghanerne på dette mest fundamentale område, og spørgsmålet rejser sig, hvilken forskel det så på langt sigt vil gøre for almindelige afghanere, om de bliver undertrykt af Kharzai eller af talibanerne?

Tilbage bliver så kun realpolitikkens konklusion, at nok er Kharzai en slyngel, men han er vor slyngel! Vi fører altså krig i Afghanistan, ikke for afghanernes skyld, men for vor egen sikkerheds skyld, og så bliver vi nødt til at støtte Kharzai – også selvom prisen bliver et par konvertitters liv.

Fort Cochin, Kerala, Indien, tirsdag, den 15. februar 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer

, ,

  1. #1 by Karen E. Hansen on 15. februar 2011 - 10:25

    Godt at se så konsekvent en udmelding. Der gøres diplomatiske forsøg på at “presse” Karzai. Men hans magt over de lokale krigsherrer er muligvis ikke stor.
    Imidlertid kniber det også i Danmark (og det øvrige Europa) med at ville håndhæve retten til at konvertere fra islam. Hvorfor mon…. Gad vide, hvordan det er i Indien?
    Du formulerer det som en kritik af Danmark. Skal vi trække vore tropper ud af Afghanistan, hvis ikke de to konvertitter (frafaldne) frigives. Jeg mener det. Men de får næppe lov at leve i landet, men må flygte.
    Hvor vidt er vi så kommet?
    Bedre bliver det ikke før krigsmetaforerne i islam, der gør frafaldne til desertører, ændres.
    Det skulle vel ikke være noget problem for “fredens religion” ???

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 15. februar 2011 - 11:51

    @Karen E. Hansen: Jeg er enig med dig i, at vi vedholdende må udfordre alle muslimer til at tage afstand fra straf for konversion og i stedet bekende sig ti religionsfrihed. Ja, jeg synes ikke, vi skal lade vore soldater dø for at forsvare et styre, der slå konvertitter ihjel.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: