Religion og spiritualitet

”I’m a beliver, but I’ll be damned if I’m religious” er et udsagn fra en af de interviewede i Ina Rosens afhandling af samme navn.. Overskriften over dagens kronik i Kristeligt Dagblad er, at ”Kirkens dogmer spærrer ofte for de søgende i tiden.” Tro og spiritualitet er populært i dag, men ikke religion. Religion forstået som kirken som institution, kirkens ritualer og kirkens teologi og helt specielt kirkens dogmer stiller sig i vejen for spiritualitet, forstået som den personlige og individuelle tro og de åndelige erfaringer.

Intentionen er at flytte væk fra den kirkelige traditions hæmmende former, inklusive kirkens dogmer, for at få en direkte erfaring af det åndelige. Men nissen har det med at flytte med. Afvisningen af kirkens traditionelle dogmer betyder ikke, at der så ikke længere vil være dogmer, men der flytter bare andre implicitte dogmer ind. I dagens kronik af Jens Steensberg er der bl.a. tale om et  dogme om, at  vi ikke kan vide noget som helst om Gud, men kun om vore egne ideer om Gud.

Da jeg for nylig var i Indien talte jeg med en amerikansk benediktinsk munk, som i 10 havde levet i en ashram grundlagt af en hinduistisk guru, som han var blevet dybt inspireret af. I alle årene var han fortsat med at praktisere sin klosterordens daglige tidebønner og holde nadvergudstjeneste. Da jeg spurgte ind til, hvordan hans spirituelle liv forholdt sig til hans katolske tradition, svarede han med et tankevækkende billede. I Arizona er der floder som i århundreder har strømmet gennem bjergområder og derigennem udformet flodlejerne og samtidig har klippevæggene udgør rammerne omkring flodernes bevægelse. For denne katolske munk var det et dækkende billede på forholdet mellem spiritualitet og religion.

Den kristne spiritualitet er som flodens kraftfulde strøm, mens religionen forstået som den mange hundrede år gamle kristne  tradition er som flodens faste bredder. Uden det strømmende flodvand ville det være et dødt flodleje i en ørken. Uden faste bredder ville floden flyde ud til alle sider og ende som et stort sumpområde. Måske har vi også i Danmark noget at lære om religion og spiritualitet af denne katolske munk.

Kirkens sunde liv og udvikling ligger i det nødvendige spændingsforhold mellem spiritualitet og religion. Spiritualitet uden kirkens dogmer, institutioner og ritualer farer vild, og religion uden spiritualitet stivner og dør. Forstås det at drive teologi som det at reflektere over kirkens og kristnes praksis i lyset af skrift og tradition, så vil netop teologien forholde sig til de erfaringer, som kristne gør i deres trosliv og inddrage dem i den teologiske refleksion, og det vil påvirke udformningen af vore kirkelige dogmer, ritualer og institutioner. Og spiritualiteten vil med teologiens mellemkomst blive holdt fast på gennemreflekterede ritualer, dogme og institutioner, som forhindrer spiritualiteten i at føre mennesker væk fra troen på Kristus som ham der viser os hvem Gud er, fra tjenesten af næsten og fra deltagelsen i fællesskabet.

Christiansfeld, lørdag, den 5. marts 2011
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: