”Hvis du ønsker at gå på vandet, så bliver du nødt til at komme ud af båden.”

Sådan sagde prof. Michael Herbst fra den tyske lutherske kirkes center for menighedsudvikling i Greifswald for lidt siden på en konference på Missionshøjskolen her i Stavanger. Som kirke må vi vove os ud i mødet med mennesker, der hvor de er, og ikke bare forsøge at hive dem ind i kirkeskibet. Det dramatisk faldende medlemstal i den lutherske kirke i Tyskland, og helt specielt i det tidligere Østtyskland, var et Wake Up-Call for kirkens ledere. Hvilke tendenser har der så siden været mht. menighedsudvikling i den tyske lutherske kirke. Herbst pegede på fem tendenser.

På kirkens konference i Leipzig i 1989 blev det slået fast at mission måtte stå øverst på kirkens dagsorden. Siden da har kirken etableret centre for mission, bl.a. det i Greifswald, som Michael Herbst står i spidsen for. Mission og evangelisering anses nu som tegn på sunde menigheder.

Ganske vist er det blevet gængs at tale om mission i den tyske kirke, men der foregår en alvorlig debat, om kirken skal gå så langt som til tale om og for omvendelse, og om det virkelig er nødvendigt med en egentlig reformproces sognestruktur, liturgi, præsteroller mv.

Menighedsudvikling tænkes ikke længere som éngangsbegivenheder, men som en langsigtet proces. En top-down tilgang er afløst af en bottom-up tilgang, hvor den enkelte menighed i sin kontekst må finde ud af, hvordan den skal være menighed der.

Der er en stærk tendens mht. genopdagelsen af oldkirkens katekumenat for voksne. Mange voksne mennesker har ikke nogen forestilling om, hvad evangeliet handler om, og hvordan et åndeligt liv kunne se ud. I disse år er der stor efterspørgsel efter kurser for voksne, der kan hjælpe mennesker til at opdage kristendommen og til at vokse i den kristne tro.

Den økonomiske nød har drevet menighederne ind i et meget nærmere samarbejde. Det er en meget pinefuld proces, fordi det bryder med århundredgamle sognestrukturer og lokale traditioner. Vejen frem er måske at fokusere på spørgsmålet om, hvordan lokale kirker frivilligt kan for i fællesskab bedre at kunne møde befolkningen med evangeliet. Altså et missionalt perspektiv på de nødvendige strukturelle forandringer.

”Kristus og ikke krise!”, sagde Herbst. Udgangspunktet må ikke tages i kirkens mange problemer, når der skal tænkes menighedsudvikling, men i Kristus. Rækkefølgen må være: Kristologi – Missiologi – Ekklesiologi. Mødet med Kristus, og efterfølgelsen efter ham som disciple, fører os ind i Guds mission i verden, som vi kaldes til at deltage i. Det er i denne kontekst at det giver mening at tale om kirken. Eller som andre har udtrykt det: Der er kirke fordi der er mission og ikke vice versa. I den teologiske afdeling udpegede han også en af de allerstørste udfordringer for kirken i dag, nemlig , at vi i kirken aererer ”etsi deus not daretur”, altså som om der ikke var nogen levende Gud, så fx menighedsudvikling dybest set udelukkende bygger på vore egne ressourcer og evner.

Kristendommen kom til Danmark fra Tyskland for godt 1000 år siden. For 500 år siden kom reformationen til os fra Tyskland. Indtil for få år siden, var det allermeste af den teologi, der blev læst på vore teologiske fakulteter tysk. Mon vi også i de kommende år vil opleve de samme udfordringer for kirken som i Tyskland? I så fald kan vi måske også lære noget af den lutherske kirke i Tyskland om, hvordan vi kan udvikle vor kirke og vore menigheder i mere missional retning.

Stavanger, onsdag, den 23. marts 2011
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by steen simonsen on 23. marts 2011 - 20:32

    Hej min ven, hvad sagde jeg til menigheden. I Tyrstrup Indre Mission. Var det netop dette, at kirken skulle ud at missionere. Blant Lokalbefolkningen? Denne Rejse, til Stavanger var en Bekræftigelse på mine ord. Og- selvom, jeg ikke Længere bor i Christiansfeld. Brænder mit Lys stadig, for sagen. Og der er jo altid muligheder, nok at tage fat på. Hvad angår missionens virke. Der kunne jo, falde Brødkrummer af til Ydre Missions arbejde. Til gavn, for de fattigste. I den tredje verden. Så, Bed din Bøn. Og- tag ud af båden, hvis det møde i Norge. Skal tages seriøst, og alvorligt. Og ikke Bare, til egenkærlighedens egoisme. I tyve år, har jeg Bedt for Kirkens fremgang. Også for Ydre Missionens virke, og endelig ser det ud til. At, jeg er blevet Bønhørt, i min Faders vilje. For at samarbejdet, blomstrer på ny med nye kræfter. Husk kun på Kærlighedsbudet, og du kender jo Bibelen. Som teolog, så dette med: At du skal elske, din næste som dig selv. Og GUD, af Hele dit Hjerte. Behøver jeg vist ikke, at komme nærmere ind på. Aldrig- kan vi unde os, Rist eller Ro. I GUDS RIGET. Ikke før, alle fårene er samlet. For Hyrden, tager Hyrden netop afsted, for at finde det fortabte får? Burde vi, der er kaldede som menneskefiskere. Så ikke også, Gøre det samme? Eller- skal det hele, kun være for en udvalgt flok, af menighedernes kaffe- drikkere. Husk på, at alle er kaldede til sammenholdet. Omkring – Bibelens forkyndelse, af VOR HERRE

  2. #2 by Gudmund on 24. marts 2011 - 10:37

    – ja, ud med det (evangeliet) – ud af kirken og kirkeskibet sågar også – livet (heri kristenlivet) leves ikke i kirken men udenfor kirkens tykke mure – meningen med at gå i kirke er at komme ud igen – dog synes jeg professorens opfordring til at gå på vandet (hvor vaks den så end lyder og hvor meget den så end måtte være beslægtet med en bestemt NT-beretning) er lidt for langt ude – som salig Bamse sang det: “Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg kan så meget andet” – vi skal ikke, ejheller som kristne bestræbe os på at gå på vandet – hvad med at gå på Guds ord? – nb. Iøvrigt, tak for din Stavangermelding, herunder “Kristus og ikke krise” – god melding!

  3. #3 by bank accounts offshore on 1. april 2011 - 20:49

    Dette er ikke en pastand men en allment anerkjent kjensgjerning.Siden jeg na har vaert med i den teologiske samtale ikke bare med lutheranerne men ogsa med de fleste andre kirkesamfunn her i landet siden 1976 kan jeg begynne a gj re krav pa den tvilsomme aere a kalles veteran i den kumeniske bevegelse her i landet. Siden det er veteraners privilegium a mimre vil jeg innledningsvis og til beste for den yngre generasjon bare kort minne om hvor vi kommer fra for det gjelder her som i andre viktige sp rsmal i livet at for a vite hvor vi gar hen ma vi ikke glemme hvor vi kommer fra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: