Når ræven vogter gæs!

Mekka og Medina er de to helligste byer i islam, og er målet for millioner af pilgrimme, hvis hajj går netop til disse byer. I Mekka ligger islams største helligdom, Kaba’en, der samtidig som quibla er orienteringspunktet for alverdens muslimer, når de dagligt  forretter deres bønner.

Den saudiske konge bryster sig af at være ”Custodian of the Two Holy Mosques”, altså protektor moskeerne i Mekka og Medina. Det gør han sikkert effektivt og godt, og til de mange millioner pilgrimmes tilfredshed. Men det kniber voldsomt for protektoren af Islams helligste steder, at være protektor ganske almindelige mennesker, hvis værdighed må anses for at være langt mere hellig end selv de helligste moskéer.

Det ser især sort ud for den million tjenestefolk, som er blevet lokket til Saudi Arabien fra især asiatiske lande som Filippinerne, Indien og Indonesien for at arbejde i huset hos den saudiske overklasse. Nu er der igen igen kommet en gruopvækkende sag frem om overgreb og ekstrem vold mod udenlandske tjenestefolk (Politiken 5. april 2011).  En 23-årig indonesisk kvinde blev indlagt med sår fra knivstik, brækkede knogler og brændemærker flere steder på kroppen. I første omgang blev hendes arbejdergiver, en 53 årig kvinde dømt til 4 års fængsel, men er nu efter appel blevet frifundet.

Dertil kommer, at den saudiske konge præsiderer over et regime, som konsekvent træder mange af de fundamentale menneskerettigheder under fode, og eksekverer grusomme straffe over mennesker, som handler i overensstemmelse med de universelle menneskerettigheder.

I en tid, hvor befolkningen mange steder i Arabien med livet som indsats gør oprør mod diktatoriske regenter og konger, som med vold og magt udsuger deres befolkninger og undertrykker deres frihedsrettigheder, er det tankevækkende, at den saudiske konge åbenbart uantastet kan fortsætte sine ugerninger samtidig med at han fortsat tilsyneladende nyder agtelse som vogter for alverdens muslimers helligsteder (og som vogter af Vestens olie-interesser!).

Det er imidlertid ikke rart at være en gås, når man sætter ræven til at vogte gæs!

Christiansfeld, tirsdag, den 5. april 2011
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

Advertisements
  1. #1 by Kurt Johansen on 6. april 2011 - 00:01

    Kan kun bekræfte hvad du skriver. Jeg er p.t. i Manila og hører mange tilsvarende historier om filipinske gæstearbejdere.

  2. #2 by business on 19. april 2011 - 09:21

    Han sikrede en aftale med den korrupte Saudiske kongeog mindre tyranner i regionen om at olieprisen skulle manipuleres til hjt niveau Saltsjbaden Bilderbergmdet 1973 Andreas von Rtyi Bilderberger Kopp Verlag 2006 og til gengld for deres umdelige rigdomme og finansielle styrke skulle alle fremtidige roliehandeler foreg idollars og den petrokemiske dollar skulle geninvesteres i dollar-aktiver..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: