"Kultur spiser strategier til morgenmad!"

“Culture eats strategies for breakfast!” – Denne kryptiske sætning blev udtalt på en international konsultation i København om menighedsudvikling i dag. Vi var kommet til den teologiske uddannelse, og derfor var drøftelserne også meget passende henlagt til et auditorium på Teologisk Fakultet. Ophavsmanden var Dr. Frederick Marais fra Stellenbosch i Sydafrika.

“If you want to be a transformative leader, you need to be transformed”, altså, hvis du ønsker at blive en leder, der fremmer udvikling, så må du selv personligt gennemgå en udvikling. Den traditionelle teologiske uddannelse kan der siges meget godt om, men den er ikke tilstrækkelig. Meget af det, en teolog har brug for at lære, for at kunne fungere som præst og være med til at udvikle en menighed, kan man ikke lære i klasseværelset. Uanset hvor gode akademiske forelæsninger en professor holder om bøn i Gammel og Ny Testamente, så vil studerende ikke derigennem  lære at bede.

“Formation precedes information”. Universiteternes traditionelle teologiske undervisning er bl.a. god til at give en formel uddannelse der giver den studerende viden og færdigheder, men “dannelse må gå forud for uddannelse”. Den åndelige dannelse eller udvikling skaber forudsætningerne for, at den viden og de færdigheder, som den teologiske uddannelse kan give, bliver relevante og brugbare. Hvis man derfor har lært at bede – fx af en åndelig vejleder – så er bønnens teologi yderst relevant.

“Transactional issues will never transform congregations”. Beslutninger om ændringer af de fysiske rammer for kirken eller af de organisatoriske strukturer vil ikke føre til menighedsudvikling. Og det er her det udsagnet om, at “kultur spiser strategier til morgenmad” kommer ind i billedet. Uanset hvor mange visionsmøder vi afholder i menigheden, og uanset hvor fine strategier vi udvikler for vore menigheders udvikling, så er det Frederick Marais’ erfaring, at de ikke fører til nogen egentlig menighedsudvikling, for de ændrer ikke de kulturelle mønstre, der altid sætter sig igennem. Men hvad gør vi så?

“You influence the deeper level of culture through new habits”. Vi må altså lære nye vaner, hvis vi skal ændre de kulturelle mønstre i en menighed. Det handler om spirituelle discipliner. Vi må lære at være stille og bede, vi må lære at lytte til Gud ud fra Bibelens ord. Vi må lære at lytte til hinanden i kirken og til dem, der er fremmede over for kirke og kristendom, og som vi er kaldet til at være kirke sammen med. Vi må som menighed lære at finde ud af, hvad Gud har gang i i vores sammenhæng, og hvad han vil, at vi skal gøre sammen med ham.

Og som om det ikke var udfordringer nok, så afsluttede han med at sige, at “congregational studies” – studier om hvordan præster og lægfolk sammen kan udvikle deres menigheder i missional retning – ikke bare må betragtes om endnu en teologisk disciplin ved siden af alle de gamle discipliner, men som den røde tråd, der går igennem alle disciplinerne og  binder hele det teologiske stadium sammen.

København, mandag, den 11. april 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: