"Hele evangeliet ligger i den måde, ordet 'præst' bruges på i NT"

Jeg husker endnu, da jeg i 1975 læste Rudolph Arendts bog , ”Tænkning og tro”, om religionsfilosofi, dogmatik og etik, og da jeg senere læste hans bog , ”Frelse”, om frelses(mis)forståelser i Kirkernes Verdensråd i 70’erne. Der var en klarhed i hans udlægning af den kristne tro, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Forleden blev jeg igen gjort opmærksom på noget spændende, den gamle Arendt havde skrevet. Det var en  artikel i Haderslev Stiftsårbog i 1996, om ”Det almindelige præstedømme – og det særlige præsteembede”.

Arendt gør opmærksom i indledningen opmærksom på, at ordet ”præst” i Ny Testamente kun bruges om Jesus og om alle kristne i fællesskab, men aldrig om nogen af de tjenester, som findes i kirken. Om dem bruges der ord som apostle, ældste tilsynsmænd (biskopper), evangelister og lærere. Den sætning, som fangede min opmærksomhed var: ”Hele evangeliet ligger i virkeligheden gemt i den måde, ordet ”præst” bruges på i Det nye Testamente”.

I Hebræerbrevet omtales Jesus som den store ypperstepræst, som er steget op igennem himlene. Ifl. GT havde kun ypperstepræsten adgang til det allerhelligste i templet, og én gang om året på den store forsoningsdag gik han som mellemmand mellem Gud og mennesker ind og bragte et sonoffer. Men Jesus bringer som den store ypperstepræst sig selv som det fuldkomne offer én gang for alle. Synden, som skiller mennesket fra Gud har Jesus dermed fjernet, og derfor står der også at forhænget til det allerhelligste i templet flængedes, da Jesus døde på korset. Det betyder, at nu kan alle mennesker frimodigt sammen med Jesus træde kan træde ind i Guds nærhed, frem for nådens trone, og dermed forskellen mellem præsterne og folket taget væk.

Jesus er ikke bare gået ind i et bestemt rum i helligdommen, men er ”steget op igennem himlene”, hvorved han gør himmel og jord til en helligdom, så helligdommen nu er overalt , hvor mennesker samles i Jesu navn, beder fadervor i hans navn og ”holder fast ved bekendelsen”. ”Og som helligdommen ikke kun er et bestemt sted, men alle steder, således er præsterne ikke kun nogle bestemte mennesker, men alle døbte”. Sådan som det også fremgår af NTs henvisninger til kristne som ”et helligt præsteskab”, ”et kongeligt præsteskab” (2 Pet 2,5 og9) og ”præster for Gud” (Åb 1,6). Deri ligger evangeliet, at der ikke længere er noget, der skiller os fra den hellige Gud, men at vi alle i Jesu navn har direkte adgang til Gud som vor kærlige himmelske far.

Om det giver mening at påstå, at ”vi er jo alle jyder for Vorherre” ved jeg ikke, men udsagnet om, at ”vi er alle præster for Vorherre” giver i hvert fald god evangelisk mening. At alle de almindelige præster af praktiske grunde ud af deres midte kalder enkelte af disse præster til at minde dem om, at de alle er præster, som i Jesu navn har fri adgang til nådens trone, er en anden sag.

Christiansfeld, fredag, den 13. maj 2011
Mogens S. Mogensen

Blogindlægget må gerne citeres eller optrykkes, med angivelse af forfatter.
 For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

 

Advertisements
  1. #1 by Jytte Ibsen on 13. maj 2011 - 18:36

    For mig at se er Jesus præst af den ypperste slags, og når Arendt nu gør opmærksom på, at ordet ”præst” i Ny Testamente kun bruges om Jesus og om alle kristne i fællesskab, så er der vel noget rigtigt i det.
    Kan du forklare, hvorfor det er nødvendigt at betragte Jesus som både Gud og menneske?

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 16. maj 2011 - 07:53

      @Jytte Ibsen: At Jesus var et menneske, fremgår tydeligt af beskrivelsen af ham i NT: han blev født … og døde. At Jesus var mere end et menneske, nemlig også Gud, fik disciplene en anelse om igennem hans magt til at helbrede syge/opvække døde og tilgive syndere, hans forkyndelse med myndighed, osv., og overbevisningen slog igennem da de mødte ham som den opstandne. Inkarnationen, at Gud i Jesus blev menneske, er et udtryk for, at Gud blev menneske i Jesus Kristus for vor frelses skyld – som det skete gennem korsfæstelse og opstandelse.
      At Jesus er både Gud og menneske betyder bl.a., at han som menneske viser os det sandt menneskelige, og at han som Gud viser os hvem Gud er.
      Venlig hilsen
      Mogens

  2. #3 by Jytte Ibsen on 17. maj 2011 - 23:20

    Det jeg spurgte om var, hvorfor det er nødvendigt at betragte Jesus som både Gud og menneske. Jeg kender godt til den kristne udlægning, men jeg mener bare, det er en kæmpe misforståelse, der totalt overskygger Gud.
    Hvorfor fylder Jesu tale om sin himmelske Far så meget i NT, hvis det ikke er sandt, hvad han siger?
    Og hvorfor sagde Jesus ”Tro på mig og tro på Gud”?

  3. #4 by Mogens S. Mogensen on 18. maj 2011 - 09:54

    @Jytte Ibsen: Sådan som jeg forstår det, ligger svaret i troen på, at Gud er en treenig Gud – Fader, Søn og Helligånd. Hvis ikke Jesus er Gud i menneskeskikkelse, så er Gud alligevel ikke trådt ind i vor verden, og så kender vi ikke “Guds ansigt”.
    Vh Mogens

  4. #5 by Jytte Ibsen on 18. maj 2011 - 11:06

    Det mener jeg heller ikke Gud er – trådt ind i vores verden. Gud sendte sin søn. Det står til troende som en ufravigelig sandhed. Den sandhed fraviges, når det tros, at Jesus er Gud.

    Det kunne være interessant at høre din mening om, hvorfor Jesu tale om sin himmelske Far fylder så meget i NT. Talte Jesus sandt, og troede han på en anden Gud end den treenige?
    Så hvorfor sagde Jesus ”Tro på mig og tro på Gud”?

    Den sætning, som fangede din opmærksomhed hos Arendt var: ”Hele evangeliet ligger i virkeligheden gemt i den måde, ordet ”præst” bruges på i Det nye Testamente”. Deri ligger måske hele forklaringen?

    • #6 by Mogens S. Mogensen on 18. maj 2011 - 17:17

      @Jytte Ibsen: Sådan som jeg forstår Ny Testamente, så er budskabet at Jesus som Guds søn netop er Gud, der er blevet menneske. Derfor kan Jesus også sige, at den der har set ham, har set Faderen (Joh 14).

      Ved dåb og tro knyttes vi sammen med Jesus Kristus på en sådan måde, at vi bliver Guds børn og Gud Fader bliver vor Himmelske Fader. Jesus lærte os, at pga ham (man kunne også sige: i hans navn) må vi kalde Gud vor Fader og han lærte os derfor at bede til Gud som vor far – i Jesu navn.

      Netop ved at sige “Tro på mig og tro på Gud” siger Jesus, at han og Gud Fader er ét.

      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: