Radiotavshed fra dogmatiske islamkritikere

Alle religioner har brug for religionskritik. Det gamle testamentes profeter var datidens religionskritikere, når de gik i rette med uretfærdighed i Guds navn og hykleri i religion. Der har også været nok at kritisere i kristnes måde at praktisere deres religion på igennem kirkehistorien. Og også i dag har verdens kirker brug for kritik – ingen nævnt ingen glemt! Også islam og muslimer må derfor udsættes for kritik, og også her er har der været og er der også i dag nok at tage fat på.

Men der er forskel på kvaliteten af den kritik, som religioner udsættes for. Og ligesom religion kan antage ekstremistiske former, sådan kan religionskritik undertiden udvikle sig til en form for monoman dogmatisme. Det gælder fx for nogle debattørers kritik af islam. I mange år har de monomant fremført dogmet om, at islam er uforenelig med demokrati. Begrundelsen har været en essentialistisk forståelse af islam, som de mest forbenede islamister også tilslutter sig. En naturlig konsekvens heraf er, at de allerfleste lande med muslimsk flertal – og da helt specielt de arabiske lande, som er islams vugge – har udemokratiske regimer.

I de sidste mange uger har der imidlertid været en næsten total radiotavshed fra disse dogmatiske islamkritikere. Skyldes det, at de for tiden har for travlt med at deltage i den demokratiske debat og værdikampen op til det danske folketingsvalg, så de ikke kan afse tid til at udsprede deres budskab om, at islam og demokrati er som ild og vand, og at muslimer, der tager deres islamiske religion alvorligt, aldrig kan blive gode demokrater?

Nej, årsagen skal sikkert findes i det såkaldte ”arabiske forår” eller den arabiske revolution. I det ene arabiske land efter det andet har tusindvis af muslimer (sammen med kristne) med livet som indsats protesteret mod undertrykkende diktatorer og kæmpet for demokratiske reformer. Virkeligheden har altså ikke bekræftet teorien. Det er derfor meget klædeligt at de fleste af disse dogmatiske islamkritikere holder en pause med gentagelsen af deres evindelige omkvæd om islams principielle uforenelighed med demokrati.

Disse islamkritikere kunne passende bruge denne pause til at læse, hvad forskere med større kendskab til islam og international politik har skrevet om emnet. Fx prof. Jørgen S. Nielsens kronik i Information den 13. maj, ”Kristendom er ikke en genvej til demokrati”. Eller artiklen i Jyllands-Posten den 17. maj ”Islam forhindrer ikke demokrati” med internationalt kendte amerikanske forsker Franscis Fukuyama. Hans konklusion er, at de folkelige krav om demokrati i de arabiske lande peger på, at islam og demokrati sagtens kan gå hånd i hånd. ” Jeg mener, det viser, at alle folk har et underliggende ønske om demokrati. Uanset hvilken kulturel baggrund, de kommer fra.”

Erkendelsen af, at islam ikke er uforenelig med demokrati, og at gode muslimer og så kan være eller blive gode demokratier, betyder ikke, at der ikke længere er brug for islam-kritik. Selvfølgelig må islam lige som alle andre religioner udsættes for kritik, men vi skylder muslimerne at løfte kritikken op på et mere sagligt niveau.

København, onsdag, den 18. maj 2011
Mogens S. Mogensen

Blogindlæg må gerne citeres eller optrykkes, med angivelse af forfatter.
For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.

 

Reklamer

,

  1. #1 by keh on 18. maj 2011 - 18:45

    Kære Mogens!
    Der er helt bestemt grund til at ønske sig en kritik på et højt sagligt niveau..

    Men for mig at se, er Jørgen S. Nielsens kritik af Kai Sørlander ikke på noget særligt højt niveau.
    Han gengiver sin modparts tankegang sådan:
    “Hvis man påstår, at man med demokratiet har fundet den sande kerne i den kristne åbenbaring, “…. Men det er langt fra Sørlanders position. Hans ærinde er at påvise (danske) politikeres naivitet, når de mener, at alle religioner, inklusive islam, stort se er ligesom protestantisk kristendom, og at religion, in casu islam, derfor ikke udgør nogen grundlæggende vanskelighed for en demokratisering.
    Når Jørgen S. Nielsen omtaler islam og kristendommens historie, synes jeg ikke, han er særlig saglig over for kristendommen. Han begynder kirkehistorien med det byzantinske kejserdømme og forbigår let de første 300 år…
    Sørlander påpeger forskellen på Jesus og Muhammed og mener, at denne forskel også har en grundlæggende betydning for en forskel i forestillingen om Gud og menneske – og for holdningen til en behandling af politisk kritik som værende “blasfemisk”.
    Det er hans mening – er det at være usaglig?
    Har det ingen betydning for holdningen til politik, at Jesus fravalgte al jordisk magt, mens Muhammed førte krige, blev rig og magtfuld, og optrådte som en meget jordisk dommer og hersker ?

  2. #2 by Ricardt Riis on 18. maj 2011 - 21:24

    Kære Mogens!
    Radiotavshed? Det er da vist forkert. Ganske vist regner du mig nok ikke med til de store kanoner, måske heller ikke til de dogmatiske islamkritikere, men tavshed? Se f.eks. her: http://riis.eftertanke.dk/2011/02/05/folkelig-stolthed/ Her lader jeg både Lars Hedegaard og Hirsi Ali komme til orde, store kanoner, ja, og måske også dogmatiske islamkritikere. Og de sagde faktisk noget. Endda meget tidligt i forløbet.
    Du skulle måske stille ind på nogle andre kanaler 😉

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 19. maj 2011 - 08:19

    @Richard: Når jeg om at de fleste dogmatiske islamkritikere pt er tavse, så definerer jeg – som det fremgår i blogindlægget – dogmatiske islamkritikere som dem der holder fast ved dogmet – “at islam er uforenelig med demokrati. Begrundelsen har været en essentialistisk forståelse af islam, som de mest forbenede islamister også tilslutter sig. En naturlig konsekvens heraf er, at de allerfleste lande med muslimsk flertal – og da helt specielt de arabiske lande, som er islams vugge – har udemokratiske regimer.” – Måske har jeg ikke stillet ind på de rigtige kanaler, men i de kanaler, som jeg plejer at lytte til har jeg konstateret ikke en overvejende grad af radiotavshed ang udbredelsen af dette dogme.
    Vh Mogens

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 19. maj 2011 - 08:35

    @Karen: Min begrundelse for at henvise til Jørgen S. Nielsen er hans påvisning af, at kristendommen har været forbundet med mange andre styreformer (som har været begrundet teologisk) end demokrati, og at der også ligefrem i kirkelige kredse var modstand mod demokrati. Samt hans påvisning af, at der også i muslimske lande har været forskellige styreformer forbundet med islam (som har været begrundet teologisk), og at kristendom derfor ikke – som overskriften lyder – nødvendigvis altid vil være en genvej til demokrati for muslimer. De har også mulighed for at finde deres egen vej til demokrati – som der heldigvis også er eksempler på.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: