Camre, nazisme og muslimer

»Ingen skal være i tvivl om min holdning til Nazisme, men de tyske soldater i vore gader opførte sig bedre end de muslimske drenge, meget bedre. De var veldiciplinerede unge tyske drenge.« (Mogens Camre i hollandsk tv)

Mogens Camre er en politiker i bevægelse, og bevægelsen er indtil videre gået fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti. Så når han udtaler, at ”Ingen skal være i tvivl om min holdning til Nazisme”, må jeg vedgå, at jeg godt kan komme lidt i tvivl, for mit eneste kendskab til hans holdning til nazismen bygger på dette citat. At dømme ud fra dette citat, så blev nazismen flot repræsenteret i Danmark af de unge tyske drenge, der kom til Danmark som soldater. Camre sætter åbenbart pris på, at de var så veldisciplinerede.  Tilmed er roser Camre de unge soldater fra Nazi-Tyskland for at have opført sig bedre, end de muslimske drenge i Danmark gør det i dag. Så måske er Camre …

Jamen, hov, hvad er det egentlig, jeg her har gang i? Jeg har aldrig mødt Camre og kender heller ikke noget som helst til hans holdninger vedrørende besættelsestiden, og uden noget belæg var jeg lige ced at komme til at fremsætte ærekrænkende udtalelser.

Har Camre noget med nazisme at gøre? Nej, det har han ikke. Har muslimske drenge noget med nazisme at gøre? Nej, det har de heller ikke. Har Camre noget med muslimer at gøre? Nej, det er vist alt for lidt. For hvis han havde et bedre personligt kendskab til muslimer, ville han nok afstå fra sådanne nedsættende generaliserende udtalelser, som han desværre har fået for vane at fremsætte om nogle af vore medmennesker og medborgere.

Christiansfeld, tirsdag, den 7. juni 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Mark Pedersen, stud.theol on 8. juni 2011 - 02:25

    Uden at ville tages til indtægt for NOGEN SOM HELST form for støtte til Camres generelle syn på muslimer, så vil jeg gerne lige have lov at påpege at “Jeg kender en muslim, og han er flink, derfor er der ingen problemer og hvis der er er det udelukkende sociale/økonomiske” er lige til at lukke op og …gøre noget unævneligt i. (NB: En af mine gode venner er muslim….så du får ikke noget ud af at gentage samme argumentation overfor mig..). Faktum er jo, at manden desværre har ret et stykke ad vejen! Problemet han omtaler er reelt, dog er det ikke et udslag af islam (der som sådan er kulturelt tilpasningsdygtig), men af kultur.
    Og ja – jeg er klar over at man ikke kan skille kultur og religion helt ad, men de to er altså heller ikke én og samme sag. Ét eller andet er der galt, og jeg er godt og grundigt træt af at høre den samme gamle sang om at det er danskernes skyld fordi de er fattige/marginaliserede/diskriminerede, osv. Der findes også fattige og marginaliserede danskere, uden at disse udgør samme problem som EN DEL unge med “muslimsk kultur” gør. Og problemet løses IKKE ved at kritisere dem der påpeger dette forhold, uanset at disse nogle gange vælger en ret så smagløs (mildt sagt) måde at påpege det på.

    Jeg tvivler på at problemet opleves i Christiansfeld med dets to huse, enlige købmand der lukker kl. 18, og gadekær med ænder i (overdrivelse fremmer forståelsen). Prøv at tage en tur til Århus…eller KBH.

  2. #2 by Jytte Ibsen on 8. juni 2011 - 02:50

    Uanset hvem man er, kan man nemt komme til at fremstå som tilhørende det dårlige selskab.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 8. juni 2011 - 07:32

    @Mark Pedersen: Mit anliggende er at spørge, om muslimske drenge har noget med nazisme at gøre, så det giver mening at sammenligne dem med nazister? Svar: Nej. Mit anliggende er endvidere at spørge, om det er rimeligt at generalisere om og stigmatisere alle muslimske drenge? Svar: Nej.
    Vh Mogens

  4. #4 by joen on 8. juni 2011 - 10:22

    Ja det er en udsagn, der er nemt at fordømme. Men mon ikke, det er nogen konkrete bagvedliggende problemer, der får Camre til at udtale sig som han gør. Der er store problemer med unge, også nogen danske, som ikke kan nås med ord, som er for unge til at blive straffet, og som det danske samfund i det hele taget ikke har midlerne til at tackle. Man kan godt blive frustreret, hvis man interesserer sig for politisk ukorrekte og urentable problemstillinger.

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 8. juni 2011 - 10:52

    @Joen: Hvis det er tilfældet, hvorfor lægger Camre så ikke disse problemer sagligt frem, i stedet for at tale om nazisme og stigmatisere alle muslimske drenge?
    Vh Mogens

  6. #6 by Bjørgit on 8. juni 2011 - 10:58

    Hvem har dog fundet på, at sammenligne Islam og Nazismen- det eneste sted jeg selv har fundet, er nogle breve af Karen Blixen, der var fascineret af Islam, som det var i det 11 og 12 århundrede. Hun mente, at “Mein Kampf” havde flere lighedspunkter med den gamle Islam- men det var Så Karen Blixens egen opfattelse. Ellers aner jeg ikke, hvor det kommer fra.
    Og Selvfølgelig skal alle muslimske drenge og piger ikke stigmatiseres.

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 8. juni 2011 - 13:33

    Som det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten, har Mogens Camre trukket sine udtalelser om muslimske drenge og nazisme tilbage. I anerkendelse af denne kloge handling, er der ingen grund til at fortsætte denne debat: http://jp.dk/indland/indland_politik/article2456447.ece

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: